Dæ pløww en man hænn we Roestrop høww, å da han kam te ænen o ageren, da lå dær e owwnswærk å war i støÆrer. Så wa di we å båg hjæmm, å så troww han, de wa djæt \t owwnswærk, å så håd han no scem i hans lomm å slåw e sawel mæ. Så pløwe han jo ijæn en ommgåwg, å dæn gå?2g han kam te ænen ijæn, så lå dær en skållkåg. Så wist han et, hwa han sku gjør we dæn,...
Vester-Vedsted: Tlowe, kjærk, powes, a, et, Hvidding: Hoi, kjerk, poos, æ, æt (o: ikke). Taps.
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
På en Sten i Tirsted Kirke, Lolland, står: Denne Steen hafver h. Hans Hansen Hammer Sognepræst til Tiersted oc Skiøringe fød udi Nachschov 1632 oc hans Hustru Anna Madtzd. Bergen fød ibidem 1640 bekosted 1686 i deris egteskabs 28 år ofver deris 3 børn Anne, Margreta, Hans oc døde faderen Aø 1699 æt. 68, min. 42, moderen æt. Følgende på en mindre Sten lige...
Niere po Kowster, dær vo Ånds Nekolajsen hå bowet, dæær hå i gamle Dawwe væt Nesser, å Ånds Nekolajsen hade dom åsse i sen Ti. Han vå gowe Vænner mæ dom, mæn somme Tier, nå han fæk ed i Sende, så lukte han dom leegåt enj i e Skaw all samen, å nåen seer, dæ vå tre. Så vå han inj Gang blewe Yvænner mæ inj aen Manj, HænningGael, het han, å de Tenawn hade han...
I Vejleby Kirkes Kor står en Ligsten over den sidste Præst i Vejleby Sogn, Rasmus Rasmussen Schiørring. Før lå den lige neden for Korsdøren. Han døde 1658. Indtil den Tid lå Byen samlet omkring Kirken på el Højdedrag, kaldet Maglebjærg. Præstegården lå tæt ved Kirken og afbrændtes tilligemed Byen af Svenskerne, Og Kirken odelagdes. Tårnet blev opført af...
I æ smæjjgor i Lendtrop dær æ et et regde. Di sæjer, te hwær næt æ klok tøl så æ der lyst uå a en vender, dær æ i æ law. Jæn awten i law vi kam fræ æ ænge å kjor jærø, da så vi et, mi hosbond, æ kael å mæ, å da vi kommer lig dær tid får, så sir vi, æ venner æ lyst, å så stæjer æ hosbond a æ vttn, får han vil hæn å sie. va de var, å ha de åpdawet. Da han...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Stihøw leøer å Langemårk Mark hielt neje we Hauæ lig åwwen få Klætti. De æ i lelle Kempehøw, å de ska wæ dæn rigest Hø«; å hile Sams, få dær æ begrauæ tøl Tønde GuZd i ham; mæn di lege så lawnt neje, så dær æ Enndgang te dom fra Hauæ. Dær æ månne, dæ hå prøuæ po å graww ætter e, mæn di hå båre granæ let op i Tåppi, å de æ engen Nøt te. A hå åsse hoer, te...
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
En gammel kones aftenbon i Ty: No hår a æt bløwen mæt, no ær ed nejer, Gu gi mæ snåer no mejer! E. T. K.
Trej daww før å trej daww ætter Medardus (8. juni) er et den ræt taddersæd. Mette Marie Nissen, Ørderup.
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
I Gudum kirke er et epitaphium med følgende indskrift: Som vi tog mod jer Formands siel: så vil vi og jers hus og heel (a: huse og hæle). Her ligger ærlig og velviise mand Povel Eliæsøn heede han som tiendt for ridefoget i tredve år over Kroxgår, Bekmark og Holmgår fem børen han auled ved hustru sin, hvis naun var Boel Christensdåtter fiin, hvilken efter...
Mens jeg tjente i Lille-Vium i Ulfborg, havde de en karl, der absolut vilde have en meldmad hver aften, efter at han havde fået hans nætter, der bestod af grød; aldrig så snart han var færdig med dem, tog han et stykke brød og søb mælk til. Konen var meget gjerrig og kunde ikke lide dot. Så sagde hun: Ja, du véd nok af at sige, te pindløs grød kommer...
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i kj'.vet...
Sinn vi bløw gywt bowe vi te Huus i en Goer, å da besøgt ini Mower wås, å wa ve wås om æ Næt. Om æ Måån sejer hon: »I vil snåer spør Lik, får a høør å sow en hej el Håvven Uun hær udden æ Goer i Næt.« Kort efter døde Konen i Gården, og der var stor Begravelse. En Måån ve æ Dåwwer sæjer mi Mower: »Vi vel snåer spør Lik, får i Awwes, da a liig wa kommen i...
På en tavle i Gadburg kirkemur står: I. H. S. Hæderlig h. Knud s. her Niels Smids s. er i Jelling fød 1554 her vdboren død 1626 her dieris sognepræst 47 her sit lifvis frest 72 hans hvstrv Gvnder s. her Søren Jens s. her i echteseng 39 her sit lifvis lengd 57 dieris been och leed her vnder på sted hviler nv med fred dieris siel i glæd. På en anden tavle...
Gadbjærg
Jeg kom en dag til at tale med en gammel kone i Visby, der i sin tid har været noget tumpet, og hun sagde til mig: Ak næj, lelle baen, vi hår engen ting få vå bekomringer, Våhæær jælpér vos jo ålldtiens. Vinner vi no tænker o de gang æ sat no hæær mæ ålld di manne bøen å fåståj it, vodan æ skuld fo dæm dræjen. Mæn så jålp han vos, ja tænk dæ, lelle håen,...
