Dem, der kvæler dem selv, de skal have kniv og strikke med i kisten. Da smedens kone her i byen hængte sig, fik hun strikken med sig og så deres brødkniv, for den havde de skåret hende ned med. An' Fiskers, der skar hende ned, sørgede for det. maren knudsdatter, uglbølle.
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå nu...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
En Dreng tjente ved en Herremand og skulde passe hans Svin, men så blev de væk for ham i Skoven. Da han nu gik og ledte om dem, kom han til to Mænd, og dem spurgte han, om de kunde ikke sige ham, hvor hans Svin var. Jo, det kunde de godt, og så tog de ham med ned i Røverkulen i Busbjærg, for det var netop nogle af de Røvere, der havde fået fat i Svinene...
Min fader skulde en gang hen efter jordemoder. Han havde en kvistbagsmække i vognen, og den var der jo to huller i, sådan at en kunde binde den fast til havefjælene med en strikke. Selv sad han på et sædeknippe. Da han havde kjørt lidt, stod bæsterne stille, og de stod og sprut og harkede og vilde ikke af stedet. Han stod så af og gik runden om vognen. Da...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet end...
I Aldrup boede en Kone, der hængte sig; Datteren boer her nede ved Skolen. Dennes Mand henvendte sig til en Brøndgraver fra Hinge, der foregav, at han var svært klog, og vilde have ham til at hjælpe sig at få at vide, hvordan den døde havde det, for han kunde netop tilsporge de døde. Det var nu mange År efter, at Konen var dod. Han sagde også, at han fik...
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Jens Langkniv boede i en Hule ned i Jorden i Skatskov, det er her sønden for nede ved Højslev Mølle. Han havde en Kniv på en Strikke og kunde kylle den så langt og trække den til sig igjen. Så kommer han efter en Kræmmer, og han bliver opmærksom på ham og jager til at lade sig falde ned i Landevejsgrøften og stiller sig an, som han er bleven syg. Han...
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
I Tyregod eller der omkring tjente en karl i en gård, og han holdt at datteren, men måtte ikke få hendo for manden, der ikke holdt af karlen, og han var da heller ikke noget rart menneske. Til sidst jog han ham bort; men så sagde karlen: »Ja, mig kau du jage bort, men a skal nok sende dig én, du ikke kan jage bort.« Fra den dag af blev der sådan...
Karlby skal have sit navn af to stærke karle, der var brødre og boede i byen. De red somme tider omkring og vilde stjæle lærrred. De havde en krog på en strikke, og den krog kastede de i lærredet og rinkede det så til dem. jbns mandrup, handest.
Den gamle Jorgen Kristensen i Vejlø, der i over tredive år har tjent som rogter på Gavno avlsgård, var i almindelighed meget tidlig på færde om morgenen. Som han nu en morgenstund ved juletider kommer i kostalden, ser han den krumhornede ko gå nede i diget (?), og Jorgen, der intet ondt aner, tager et stykke reb og lægger på koen for at trække den hen til...
Jens Langkniv havde en kniv, det var ikke for det den var så gefærlig lang, men den var slem nok, for han havde en strikke om håndleddet og kunde kylle den fra sig og trække den til sig igjen. En gang byfogden i Skive og så hans kusk de var kjørende ad vejen og vidste ikke af, at Jens Langkniv var i nærheden, da kom hans karle og testede byfogden an, og...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
Min Oldefaders Søster Mariane var gift med Jens Madsen, som var Vejmand og boede i Remmer i Humlum. Manden havde Kjærester, og det kunde hun jo ikke finde sig i. Så besluttede hun at ville af med Livet. Først prøvede hun på at gå i Limfjorden for at drukne sig. Det var ud for Toftum Bjærge. Men da Vandet slog ind på Maven af hende og vilde løfte hende, så...
Små børns tøj må ikke ligge på jorden, forend de bliver døbte, ti der kan blive noget gjort ved dem. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
