Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
Efter 271. På Mors kaldes det sidste læs kvæjjlas. Andensteds siges, nær høstfolkene kommer med den sidste klat på vognen: Nu kommer de med frøen. Læsset kaldes da også æ frøølas.
Mors
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
En kone her i Hodde var ovre i Heager i Øbe i besøg. Da hun vilde til at hjem, kom folkene ind til onden, og der blev sat opstuvede kartofler pa bordet for dem. De vilde så til at begynde at spise, men konen sagde: >Hold, bi lidt endnu! Dermed gik hun hen til en kiste, lukkede den op og tog en gammel hat frem. hvori hun havde noget purlogsmør stående....
For en Del År siden var der i Sottrup to Drej dokker, der boede på hver sit Boel, og de kunde aldrig forliges. De var daglig på Farten for at stjæle Halm, Hø og andre Sager hen til deres egen Gård. En Dag, da de mødte hinanden på Vejen med hver sit Læs Halm, kom de så voldsomt op at slås, at man mange Tider derefter kunde se Spor af det Slagsmål. Næsten...
Ramme kirke er så stor, det er en af de fire fjerdingkirker. Sognet og befolkningen er nu meget lille, og menigheden danner kun en lille klat i den store kirke, men i gammel tid var det ikke sådan. Det var den eneste kirke, der var i lang afstand, og fra alle sider kom de i miles omkreds. Vendelboerne kom rejsende derned ved påsketid. De kogte hestekjød,...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Nar vi bagede og kunde få plads i ovnen, så bagede vi blååkager. Mælk og en lille klat bygmel var rørt sammen, og hver i huset fik så en lille kage af det. som var bleven lagt på et kålsblad og sat ind på den bare arne. De smagte udmærket godt. Letbæk mølle.
Haraldsted sø er fremkommen ved, at en troldkjælling tog jord op i sin sæk, da hun vilde bære den ud ved Kjøge; men sækken havde et hul, hvorigjennem hun tabte den ene klat efter den anden, 0og deraf er den række bakker kommet, som man kalder for Asen. krist. jensen.
Når de sorte snegle går med en klat jord på enden, får vi regn. Går de med et grønt blad, da får vi tørre. A. Clausen, Orehavegård.
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
Svenskerne kom over til Mors på ise. Det var netop en søndag, de kom til Solbjærg, da folk var i kirke, og den ligger højt. Det var en klat dragoner, der kom, og løjtnanten tog ind i en gård tæt ved, trak hans hest ind i stalden og gik så hen med hans sabel og stak deres lænkehund ihjel. Dragonerne blev imidlertid holdende på bakken oppe ved kirken. Der...
Manden i en gård på Næsby mark hørte det råbe ude på marken: "Hør du, Klat, sig til din kat, at Knurremurre er død." Han fortalte det, da han kom hjem. "Hvad er.....," råbte katten og foer ud af døren og kom aldrig mere. Siden mærkede man ikke troldene der i gården. Chr. R.
Der var en karl, han red forbi en høj, de kaldte Hæningshøj, den ligger sønden for Hornslet. Der så han så mange små mennesker, og de var ved at dandse og hoppe uden for højen. Så gav han holdt og vilde se på, hvordan det gik til, og da kom der én og bød ham et guldhorn og bad ham at drikke af. Han tog imod det, men kastede det bag over sig. Der kom tre...
Det er ikke uden en 5, 6 år siden det passeiede i en gård her i nærheden, hvad jeg nu vil fortælle. De skulde have skårgrod en aften, og det skulde jo vane lidt festligt. Da alle folkene nu var komne til bords, og konen kom og satte grødfadet på bordet, vilde hun komme en klat smør i grøden, det plejede de ellers ikke at få. Men da så sønnen, der var en...
Der kom en fattig kone til Slææt, det er sådan en lille klat herregård, der ligger vesten for Vester-Svendstrup i en slank der nede ved Svinkløv, og manden der hed Kjeldgård. Så kom han og tog imod den her fattige kone og spurgte om, hvor hun var fra. Ja, hun var fra - a husker ikke, hvor det er. "hu, så er du i nærheden af det sted, hvor min søster...
Der var en Kone, hun havde en Søn, der gik hjemme ved hende og vilde ikke ud at tjene. Nu gik han jo og hittede på et og andet, og da der en Gang efter St.-Hans Aften var kommet noget til at sidde på deres Kjåldeport, de kalder for Hegsesmør, så tager han en Klat af det og lægger på Ilden. Det pråste jo svært, og en Times Tid efter kommer der en gammel,...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Vi havde en skoleholder i Ols, de kaldte SkoleMorten. Han fik 4 skilling om dagen for sit skolehold, og så fik han sit underhold på omgang hos de forældre, der havde børn hos ham. På lignende måde underviste han også i Horby, den halve tid på hvert sted. Når han en vinter ikke kunde få 6 børn på samme tid, vilde han ikke holde skole, så der dog var en vis...
