I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
En vinteraften, da Rasmus Christensen gik hjem, så han i frastand en rødmalet harve, der stod på vejen op til gjærdet. Han tænkte, at det var da underligt, at den harve stod der; for den var der ikke, da han gik ud. Da han kom hen til den, gav det et skryd i den, som når tiere skippund jærn ramler sammen. Han så ikke mere til det, da han blot skyndte sig...
Min Morfaders Søster hun drev Harve ude på en Mark i Ennebølle, Snøde Sogn, og det blev sent, inden hun blev færdig. Så var der en Høj på Marken, og den lettede sig på Støtter, og Småfolkene begyndte at dandse der inde. Hun vidste nu ikke af sig selv at sige, inden hun holdt hjemme i deres Port, men hun troede da, at Småfolkene havde hjulpet hende med at...
En Aften sad Nissen i en Luge, og Hundene stod uden for og gjelstrede. Det så Karlen. Nissen sagde: »Ta' så den Pusselall, ta' så den Pusselall!« Så skubbede Karlen ham ned. Om Aftenen gik Nissen hen og tog en Harve, lagde den oven på Laden med Tænderne op ad, gik så ind og hentede Karlen og lagde ham på Harven, så han hverken kunde vride eller vende sig....
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
I Enner Engkjær ved Hoisens kan man st. Hans aften sidde under en harve på en korsvej og se heksene fare til Trolds kirke på en limestang. Derfor må man ikke glemme at tage sit bagerovnstøj ind. F. Dyrlund.
På en mands mark i Viiild var der en stor bakke, og i den boede tre trolde. Hver Voldborg aften kom de ud og tog noget af det, der var nærest ved deres hjem. Manden, der ejede jorden, havde en gang glemt to harver og en plov på marken, og dem tog de og brændte. Men hvad der var mærket med kors, kunde de ikke tage. Så var det atter en Voldborg aften, de...
Smeden her i byen kom op en morgen og så Døve-Karen sidde henne og malke på hans gamle harve. De sagde også, hun havde Cyprianus. Kristian Larsen, Lendum.
Når man forst og på én gang ser en standende stork, en flyvend' vib' og en skinnend' harve, en gangend' plov og en spillend' hvid ålam, så bliver man let.
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
Her i Fårbæk har der i gamle dage boet en gårdbo. I nabobyen Egelund opholdt der sig på samme tid en nisse. Disse to var ikke i nogen god forståelse med hinanden, og der fortælles, at da de en gang traf sammen på vejen mellem de nævnte byer, kom de op at slås. Den ene greb en plov, og den anden en harve, og med disse slog de dygtig løs på hinanden. Hvem...
Han : Ildtang, månen, harve, tragt, fjervinge, plov, hammer, kurv, huggeblok, nogle, sav, kniv, vogn, vinter, sommer (nodig). Hun: Skuffe, dør, solen, tromle, potte, balle, tallerken, okse, jorden, dyne, flaske, gryde, høst, mælk, eddike. Intetkjøn: Hus, vand, ler, låg, gjærde, led, bræt, glas, fad, sul, træ, forår. Således på Moen. Ny kgl. saml. 721 b.
Der var en Gårdbo i Hvedsied, min Moders Bedstemoder kunde huske ham. Da havde de Trægrebe, og som nu Karlen gik og mogte om Morgenen, sad Gårdboen oppe på Ranen med Fødderne igjennem. Så smækker han Karlen en Ørefigen med den ene Fod. Nå, Karlen han fatter Greben og smækker til Gårdboen igjen med den sådan over Foden. Så siger Gårdboen: »A fik ikke uden...
I Øsløs sogn er der en jævn stor bondegård, som kaldes Bisgård eller Bispegård, for der er sagn om, at her har været et bispesæde. På den gårds mark var der eu meget stor hoj, som næsten al tid stod gron. En meget varm sommerdag, fortælles der, kom en uhyre stor fugl, som kunde skygge over hele hojen, når den bredte sine vinger ud. Beboerne, som så det...
Når man sætter sig ved en korsvej under en harve med en mønnetørv på hovedet, kan man se heksene ride på kosteskafter til Troms kirke st. Hans aften. Postbud Pedersen, Fredericia.
Til Havndrup by i Hellerup sogn hører nogen jord, som ligger vest for herregården Hellerup, hvilken før udskiftningen kaldtes Vræet. På denne plet blev begået lølgende tyveri. Den forste harve med jærntænder, som blev anskaffet i Havndrup, stod her, og af den blev alle tænderne på to nær stjålet på én nat. At tyven ikke tog de to med, var fordi, at så...
Man måtte ikke kjøre med en Harve hen over Grønjorden, for når drægtige Køer kom gående, hvor Harven havde gået, så kunde der af den Grund blive Uheld ved Kælvningen. Tørring S., Vrads H. Jens Terkelsen, Have.
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
