Der var to Nisser, den ene var i Emmersbøl og den anden i Hostrup. De stjal Foder fra hinanden, og en Aften kom de imod hinanden, da de gik med deres Byldter. Så kom de til at slås, og på det Sted, er der endnu et stort Gaf ned i Jorden. Det er ved et Sommerdige Og let at se. Mathias Pedersen, Ribe. De moder for Vandet om Sommeren, at det ikke skal gå op...
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå nu...
Marts liar lov at låne tolv dage af april til at fryse staklers lam ihjel i. Så kommer nemlig foråret senere, og staklers foder slipper op. V.-Jølby. H. T. Nybo.
På Hindo i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrovet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lod en underlig rost tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel,...
Om den kloge præst i Skarrild fortælles: En søndag blev folkene i kirken meget forundrede over, at bedst som præsten prækede, sagde han: »Holdt!« Men sagen var, at han havde en avlskarl, som vilde stjæle et læs foder ud af præstegården, mens præsten var i kirken. Det var dette, som præsten mærkede og standsede ham i, så da han kom hjem fra kirken, kjørte...
Min Broder tjente som Korøgter på Tanderup, han var den Gang en 16 År. Han havde nok hørt Folkene fortælle om, at der stod et hvidt Spøgelse i den vestre og søndre Foderbås i Stalden. Så var der en gammel Røgter, på en 60 År, han hed Jens Kristian Kjeldmand, og han var lidt mere overtroisk end min Broder. Så siger han en Gang til ham tidlig om Morgenen,...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Det var et år, min egen kone lavede til barsel, og så var hun så simpel, te der var ingen, som troede, hun havde levet. En dag, hun var gået i byen med barselmad til en kone i nærheden, og jeg sidder i al stilhed og læser i en bog og er ene i huset, da stod der en træstol inde i stuen, og så var der noget som en tækkevol, der gav to slag på stolen, te den...
Der var en gårdbonisse i Brimsbjærg og én i Lbbesgård. De vilde stjæle foder fra hinanden. Så kom de til at slås midtvejs mellem gårdene nede i kjæret. Han fra Ebbesgård tog en bagplov og slog med. Lem, Sall.
I hver kirke boer der jo et dyr, og sådan er der et kirkelam i Fronip kirke. På hvælvingen over koret ligger der al tid en bunke foder, og der har det sit leje. En mand fulgtes en gang med det fra Frorup til et led, der førte ind til en gård i Kongs/v/j. V. Bennike.
I et meget knapt foderår var de gårde, der havde en dygtig nisse, godt farne, ti disse små, men stærke puslinger var rigtig 'gode til at bjærge til den mand, hvor de havde taget ophold, og således havde Herningsholm og Gjellerup præstegård hver en ret god uisse. De stjal en nat fra hverandre en god dragt foder, hvormed de modtes på engen mellem...
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Et femte brudstykke. Reseft for unde folk for at fåe sinør, at di ey kan forgiøre det. Så tag hvid Chammfær 2 sk. til kiernen, ligeledes til flødebøtten, kom det så i Pundendis vand, lad det det så ståe udi 24 timmer, laddet koge en stund, slå det så i bøtten og kiernen og lad stå i 24 timmer tæt tildækket, slå det så af og skøld kiernen og bøtten vel...
Man fortæller, at en Mand i Sarup i Kvægpestens Tid bandt Hovedet på Kreaturerne op til Loftet i længere Tid for ikke at smittes af Foderet. Når Pesten kom til en Egn, kom den svævende i Form af et blåt Forklæde. Opt. af Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet, 1904. Lysabild S , Sønderborg A.
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
En, hedte Jens Skaksen, var smed og boede i Hjallerup. Det hus, var der ellers ingen, som vilde bo i, for der var spøgelse. En, hed Thomas Hallund, tjente ham for karl, og han havde flere gange ude i hans kammer hørt vuggen gå inde om natten og spurgt om morgenen, om barnet havde været sygt, og det havde de sagt nej til. Ligeledes havde han hørt det...
Gården Ultved horer til Tylstrup i Ajstrup sogn. Her var en gårdbuk, som passede to rode køer, og på Gammelrrå var én, som også passede to røde køer. De stjal foder fra hinanden. En gren af Lindholms å adskiller gårdene, og der modtes de på broen en nat og sloges, så der ikke blev andet tilbage af dem ecd deres tommeltæer. Nik. Chr.
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
