Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
Der skal for mange år siden være set en blå soldat, som kom ridende over en mands mark i min fødeby (Hurup, Løgumkloster) og råbte: «Fort, fort, der konig ist abgeschlagenU Da de danske i 1848 var slagne ved Slesvig, kom dragonerne på tilbagetoget gjennem vor egn og lå over en dag i T. Derfra blev en dragon sendt til vor by med ordre, at der skulde...
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt har...
Min Bedstefader var med i den franske Krig, og han var Soldat i hele 14 År. Han var til Hest og havde ondt ved at bjærge Føden til Hesten. De døjede i det hele meget både af Sult og Tørst. En Gang var han med til at slå på én, der skulde stå Spidsrod, og det var han så kjed af, for han var egentlig noget medskyldig i det. Den arme Synder var vist gået...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han dårlig,...
I Vind sogn er tvende fattige, som burde billig indsættes i et hospital, den ene, Dorte Gosmar, er ikke ret klog og ved forstanden, ja, i mange år ikke har været til Guds bord, føres omkring i sognet og har mange steder slet pleje og tilsyn. Desårsage hun mangfoldige gange haver været nær af med livet og ofte været borte om natten i moser og kjær under...
Moer Knutz fortæller, at da hendes fader, den gamle Sechusen, var degn i Stenbjærg, forstod mango, ja, de fleste børn ingen tysk. Sådan skete det en gang, at en dreng ved navn Niklåj altid læste galt, når han fik en tysk bog i hånden. En dag, da han som sædvanlig læste fejl, sagde degnen til ham: Dat stejt dår nich, Niklåj. Dat stejt dår nich, læser...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
I Nørre Bork var en Kone, der havde Ord for at kunne hegse. En Nabokone til hende blev så grov syg og kunde ikke en Gang trække i hendes egne Klæder. Så kom de i Tanker om at søge Råd oppe i Give. De kjørte hende i Sengeklæder derop, men hun sad i Agestolen hjem, så dygtig var hun bleven. Manden der sagde til hende: »Når du kommer nu hjem, så vil der...
Min broder, som boede i Næsby, han havde en sort kvie, der var bleven syg, og så rider han ned til Maren Håning det var den gamle og snakker mod hende om det og siger hende sådan og sådan, om hun kunde ikke sige ham noget råd. »Dat kan ikke gjøre noget godt«, siger hun, »for den kan ikke leve, til du kommer hjem. Ved det lag du kommer så nær, at de...
Per Smed boede i Ilbjærg og var smed. Han havde Cyprianus, og min bedstefader så den, ja, læste eudog i den. Det var en morgen, han gik der op for at få uoget istandgjort, og da kom smeden, som havde været på Fur, hjem i det samme, han havde fået en stor dram og var meget talende og meget vigtig. Han hængte nu sin frakke i smedien og begyndte at gjøre ild...
Der var en familie i Norup, der havde en voksen datter, som på én gang blev tosset, så de ikke kunde holde hende af ilden. Når de ikke passede på hende, krøb hun ud i skorstenen og blev tit dygtig forbrændt. Forældrene besluttede da en dag at tage over til den kloge mand i Lindeballe; det var en halvanden mil, og de var ikke selv kjørende, men så skulde...
Ed pige her af Grønning, der hed Ma' Laster, tjente ovre i Lundø. En dag var mand og kone gået i kirke, men datteren og pigen var hjemme. Hun var meget for at se i bøger, og sa tik hun fat i en bog, der var kommen ud af mandens skab. Huu læste kjønt højt i den, og der stod: Vil du tale med Mikkel, så kast om. I det samme kommer datteren ind og er så rødi...
En gammel soldat ovre fra Jylland,de kaldte Jens Favsing (Fuksen), lå på Kyholm og blev kjendt med en pige, som boede i Alstrup og hed Sara. De skal nok have ranet noget sammen, og så vilde hun give ham an, derfor slog han hende ihjel. Hun skulde have været ud på arbejde anden dagen, og så kom tjenestepigen i gården hen for at se efter og fandt hendes...
Det første Ane Pedersdatter var kommen til Skjensved, kom hendes moder for at besøge hende, og da hun spurgte datteren, hvorledes hun havde det, svarede Ane, at hun havde det ret vel, men det huede hende ikke, at der om natten gik noget spøgeri og tumlede med hendes kjøkkentøj: "Det kan jeg ikke godt lide," sagde hun, "og jeg vil derfor vise det bort....
En kræmmer var loserende i en gård i Ottinq, og han skulde være der i flere dage. Det var skik, at når den kræmmer kom, skulde bymændene til at spille kort med ham, for han havde altid penge nok, og de stod forved ham på bordet i en pose. Så om natten snakkede mand og kone sammen om, at det var bedst at få de penge, og da han sov længe om morgenen, gik de...
På Herregården Mosegård, ikke langt fra Mårslet Station, boede en Herremand, som havde en vogsen Datter, og hun var forlovet med en ung Mand, der hed Jørgen, og som udgav sig for at være en Herremandssøn. På den Tid var det slemt med Røverbander, og så en Aften, da Herremanden havde været i Århus, blev han på Hjemvejen overfalden af Røvere. I Slagsmålet...
København
