Følgende Aftenbøn er lært mig af en gammel Pige, Mette Kirstine Skov, der boede skrås over for mine Bedsteforældre på den nordre Side af den gamle Landevej hos Smed Lynderups og senest i Lund: Gu ,gi mæ lille Båen Viisdom å Fåstand, gowe Næmm te å læær, Øndesi å Nåå hos Gud å all Mennesker. Amen. Min Hustru.
Den gang a sa ribetop, da var al min fodring ædt op, og den gang a sæ storkebenen di røø, da var all' mi' kreaturer Den . Kristen Kasmussen Egendal, Tern.
Da Tyskerne var her, var de slemme til at tage De kom tit over til Knud Gjermand og stjal æg der. Omside forklagede konen dem til manden. En dag de havde taget all dem, hun havde, blev hun ret gnaven og siger det til Knud Han snapper en buløkse og sætter efter tyvene. De bliver bange og sætter af sted med æggene over til nabogården, hvor de lå...
Der var en mand i Lindeballe, han hed Søren Olesen Brun, han bandt kurve, og der skulde han jo have skinnekjæppe til. Så vilde han jo ikke stjæle, og derfor gik han til herremanden på Refstrup og vilde have forlov til at skjære nogle. Da gav herremanden ham en seddel, og derpå stod: Søren Olesen Brown af Lindeballe sown har fri forlov i Refstrup skov at...
Marri å Malén sad å grå Sten, di bygt' dem et Hus a Høvlspån, di bøj te Vorherr, te æ Sol skuld skenn; så skennd æ Sol øwer æ By, te all æ Køer kom besend te By; ålld så haj di Klokker å så nær som Peders den lille grå, den kund værken støj hæ stå, så tow di en Stol å såt en å. Bramming Efterskole. Kristian N. Jepsen, Kjærgård, Emmerlev.
Niere po Kowster, dær vo Ånds Nekolajsen hå bowet, dæær hå i gamle Dawwe væt Nesser, å Ånds Nekolajsen hade dom åsse i sen Ti. Han vå gowe Vænner mæ dom, mæn somme Tier, nå han fæk ed i Sende, så lukte han dom leegåt enj i e Skaw all samen, å nåen seer, dæ vå tre. Så vå han inj Gang blewe Yvænner mæ inj aen Manj, HænningGael, het han, å de Tenawn hade han...
Der er eu høj her på Svejstrup mark, der hedder Bavnhøj. Der havde de nu hørt bjærgmanden slå hans kiste i låse. Så kommer fire husmænd fra Svejstrup der ud at grave. De fik også kisteu at se og fik den op, men så kom der en kok rendende og lod hver vind gå så stor. Så sagde en af mændene: "Pilli, pillipok! sikken sk., slog den kok." Så var det forbi. Om...
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Der var to mænd i en by lige vest for Horsens (så vidt jeg husker: Nørre-Vonge), der begge havde brugt at flytte skjel, og de måtte nu begge undgjælde derfor. En aften, da de også gik og pløjede, kom den enes søn just forbi. Han hørte da den ene sige til den anden: "A frys." - "A gjør å-åv!" Men da just sønnen kom nær til, sagde faderen til ham: "PIow i æ...
En kone af frisisk herkomst boede i byen Seet. Hun havde 4 børn og var i trængende omstændigheder, hvorfor hun anmodede sognemændene om en understøttelse. Men den blev hende nægtet. Hun gik da hjem, lavede grød med rottekrudt og gav hornene, og selv spiste hun også deraf, hvorpå de alle døde. Man bod en hund æde resten af grøden for at anstille en prøve,...
Da en pige. som madmoderen var misfornøjet med i hendes tjeneste, snart havde udtjent, sagde hun: "Gu ske lov de æ snar mikkels nytt\ så skal all æ skøjger å howrer flottV' Men pigen havde svaret på rede hånd: "Ja så mi sæel de ær bløwen en skik a en sæwåån, en ska flør fræ jæ" skidden slåt te en åån.u En anden fortæller det således. Madmoderen sagde: , i...
Lise soor kwenet war enn om æterored, så wa dær ed hæ/n læqer. Di ku knap nåk fo entihøest, å booghweed de mot di kjo hyæm po tåwten å sjæl pas åpo- et, dæ war ed tanker om å nål kreatwrern åå et dær und. Sa hæn o ætemæjen så sku dræven hæn å lied om ki/ern, å så fan di dæm somm ti hes å soram ti hæær, å somm ti wa di rent væk, så di kam ed hjæm dæn næt....
Den gang alle løsgjængere skulde optages, og der blev gjort jagt på dem, da vilde Jesper Nifinger frelse sig. Han krøb op i glamhullet i Lyby kirketårn og kunde der stå og se ud, hvordan jagten gik for sig, og hvordan de andre fangedes. Da jagten var til ende, kunde han frit gå om igjen, og han var vel set, hvor han kom, for han var god til at spå og...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Met hon stov i æ Stæt å bøst å flæt, å ba te Guj, den Æel skuld læt; så lætted den Æel, så drøw den Sky, i å all æ Pigger kom tår te By. , P. Christensen, Kvols.
En af All/so pruster, der hed Knudsen, var med .d bondernes bryllupper og barselgilder og blev der til ud på aftenen. Så blev han fuld, og når han så skulde ud at pisse, i stoden for at gå ud gik han ind i sengkammeret til byens koner og pissede midt på gulvet. Jakob Rasmussen.
Fjorten Guds engle vil med mig i seng gå: To ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to vil mig dæk', to mig væk', to mig vej vis' til den groune paradis, der står en kjerk å stååg, gul uden om, gron inden i. Der sad motter Marie med hend' lille barn på skjød, huu klawe, hun jamre, bitre nød; ti Jøder kom gangend...
