Organizacijos
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Gartner i Rind, ham skyldte de for, han kunde hegse. Hans Nabo var en Gang kjørt til Viborg tilligemed sin Kone, og da de så skulde til at hjem og var kommen på Vognen i Kjøbmandsgården, kommer Manden i Tanker om, at han havde glemt noget og siger til Konen: »Hold ved Tømmen lidt.« Han går så ind og får sit Ærende besørget, men da han kommer ud...
Min Moders Forældre døde tidlig fra hende, og så tog hendes Farbroder hende til sig. Hans Kone var imidlertid så slem ved hende. Da Farbroderen døde og lå Lig oppe i Storstuen, sendte hun Barnet derop for at hente noget om Aftenen, og så smækkede hun Døren i for hende. Barnet besvimede så af Skræk. Samme Kone var i det hele meget ond og havde vist gjort...
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
For et halvt hundrede år siden kom der i Bræsfrwp-egnen et dødfødt barn til verden. Det havde på hovedet en udvækst, der lignede en stor forloren hårfletuing af den slags, som moderen og bendes søster plejede at gå med. Folk troede nu, at det var en himlens straf for moderens stolthed og udmajning, at barnet således fødtes vanskabt. C. L. Rasmussen.
Ved en gård i Vestermarken, Vrejlev sogn ved Hjorring, står ude på marken et gammelt, kroget træ. Når det fældes, skal der komme ulykke over huset. Træet er vist en poppel eller pil og levning af et gammelt gjærde. Johanne Heiberg.
Når gamle jægere tabte et eller flere hagl, mens de ladede deres bøsse, tvivlede de om, at skuddet ramte. Hændte det, at de flere gange i træk skød på vildt uden at fælde det, troede de, at bøssen ikke kunde »slå« og at den var forgjort. Så skulde de have en hugorm til at krybe ind i lobet, for at de kuude skyde den af. C. L. Rasmussen.
Når hønen .galer, eller katten kradser på træ, eller når bunden æder græs, får vi blæst. C. L. Rasmusen.
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
I Norre-Snede levede for en menneskealder siden en pige, om hvem der fortælles følgende: En søndag fulgtes hun med en del andre unge piger til kirke, og de gik og førte samtale under vejs; blandt andet kom de til at tale om kjæresteri, og der var nu nogle, som sagde til nævnte pige, at det nok var godt med hende og en vis hoj karl, som de nærmere...
Nær a hørsgom (a skronnegied) skronje om avvtenen. blywer et godt væje om anden dawen. C. L. Rasmussen.
Det var en vinteraften man i et bus længe havde siddet og drevet tiden bort med at spille kort, og i det mindste nogle af kortspillets følgesvende, banden, drikken og uenighed, var til stede, og på en frygtelig måde. Omsider holdt det dog op, Gjæsterne fjernede sig og gik enhver til sit, kortene blev lagt på hylden, og manden i huset gik fil sengs. Da han...
Den halm, som et lig har ligget på, forend det lægges i kiste, skal brændes ude på marken. Røgen vil da drage i den retning, hvor det næste lig vil komme fra. C. L. Rasmussen.
Vi havde en stodderkonge i Ølsted, der hed Buchardt, han var der al min barndomstid. Han gik med det ene ben og rendte med det andet, og når staklerne ikke lige lob på ham, løb han altid uden om dem, så han greb dem ikke. Til jul fik han gjærne i vor gård et stort rugbrød, et stort sigtebrød, to lys, et halvt fjerdingkar gryn, et godt stykke flæsk og lidt...
Horsens
En Aften, da min Bedstemoder kom hjem fra Theatret og vilde gå ind ad Butiksdøren, følte hun en klam Hånd lægge sig ovenpå hendes, idet hun vilde lukke Døren op, og det var hende ikke muligt at få den op. Siden den Tid lægger hun altid sit Forklæde eller Lommetørklæde over Hånden, når hun om Aftenen lukker en Dør op. Ida Jansen, Horsens. Horsens.
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
Horsens
Min fader bar fortalt, at medens han og hans ældre broder var drenge, morede de sig somme tider med at «himle» tusser. De lavede en lille vippe, og på den ene ende satte de tussen, og når de så slog på den anden ende, floj den hojt til vejrs og udstrakte benene, og det så så morsomt ud. En tusse kunde tåle flere sådanne omgange, inden den døde. Efter...
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
Når man kjorer fra hjemmet med enten mandens eller konens lig, så skal man lægge mærke til, hvordan vinden blæser. Blæser den i samme retning, som ligskaren kjorer, altså fra hjemmet, tager den afdøde lykken med sig i graven, men har den vinden imod, forbliver lykken i hjemmet. C. L. R.
Anders Hvas i Levring var en rigtig mestertyv, og folk var meget bange for ham. Han havde tit været i tugthuset for tyveri, men havde aldrig gjort noget rigtig slemt, så han af og til kom på fri fod. Så skulde han gå på omgang mellem gårdmændene, når han kom ud. En aften kom han til eu gård, og der var manden ikke hjemme. Da konen ser ham, siger hun i den...
