Vi har staftonde her endnu. Nar der var blevet indhostet, blev en tid bestemt, de skulde holde stubtonde. Da gik byens karle omkring i byen, og det var en vis ret, at de fik en skjæppe malt i hver gård, og sa kunde de samle en snes skjæpper malt. Det bryggedes i øl, og der blev noget rigtig godt øl af det, det var så tykt og safedt, te iipperne kunde...
Det var hver eneste gang de skulde til at brænde kar i Brændmosehus her søndeu for skoven, hvor Søren Pottemager boede, da rendte der en hare i det søndre og østre gårdsled, og karrene de blev gjærne gale for dem, inden de fik dem brændt, enten var de for lidt biændt, eller de var brændt i én klump, ét af to. Men så fik Søren fat i en arvet sølvknap, og...
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
En kone i Kastbjærg fortæller, at medens hun som ung pige for en halv snes år siden tjeute til Buggens i samme by, blev hun en løverdag aften sendt til Havndal for at heute sin madmoders lintøj, som en kone der henne havde til vask og opsætning. Madmoderen skulde til alters om søndagen, og altså nodvendig bruge liutøjet. Da pigen kom td Havndal, var...
Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden på Ulvene. Den Gang var Ulvene jo så slemme her. Når to af dem kom efter et Får, så kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og så kunde de formelig rive...
Ved Korsbakken mellem Jordbro mølle og Dommerby gik der noget, og folk blev altid forvildede. Det var en dejlig klar måneskinsmorgen ved juletid, og a kom dertil med min mand. Da stod der en stor mand og strakte sig med armene i vejret oppe på en høj. Det var ikke selve Korsbakken, men en lille høj inde i heden tæt ved vejen. A blev forskrækket og sagde...
Biskop Tage Maller visiterede i en biskole. Så siger han til læreren: >Har De ikke nogle bedre klæder? Jo, a har. Hvorfor tog De dem så ikke på i dag? A tykte, deher var gode nok. Nu var det i den tid, gymnastikken ligefrem var en kjæphest, og da børnene ikke var underviste deri, sagde bispen: De skal lære børnene gymnastik. Læreren...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
Jokum havde et Kammer, og der var ikke andet inde i det Kammer end en stor Pisk. Min Farbroder Niels Jørgen var en personlig Ven af ham, og så var han en Gang ovre at besøge ham. Han var så med ham inde i det Kammer, og Jokum tog så ved Pisken og sagde: »Vi var tolv på den sorte Skole, og den, der var den dygtigste, han fik den Pisk. Jeg har den Magt, at...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Ved Højgård har der ligget et Slot, og der ligger endnu Murbrokker på Pladsen. Der fra det Slot af og ap til Jelling Høje skulde der gå en Kobber-Løngang. Der skulde også være gravet et Guldføl ned i Slotsbanken, og det skulde være af så stor en Værdi, at når det fandtes, så skulde det kunne udbetale al Landets Gjæld. Grejs S., Nørvang H. Jørgen Pedersen,...
Der var én i Tolshave, de kaldte Angelmagoron, han hed nu ellers Mads Kristian. Han gik omkring med fiskekroge, som han selv lavede. Når han havde siddet hjemme en 14 dages tid og lavet kroge, så gik han omkring og solgte dem. Nu var det en gang som ved denher tid, han skulde en tur til Skagen, og det blev mørkt om aftenen, derfor vilde han gå hjemme fra...
En karl kjørte en aften i meget slemt vejr. Pludselig gik hestene i grøften og vilde ikke op på vejen igjen. Han skjændede og bandte, men da han så sig til siden, så han vogn efter vogn rulle forbi. Nu vidste han, at det var en ligskare, hestene var bleven rædde for. Dyr, der en gang har set en ligskare på et vist sted, bliver al tid angst for at komme...
Min Moder har fortalt, at den Karl, der myrdede Pigen nede i Vorret, han var Kjæreste med hende og vilde have haft hende, men måtte ikke for hans Moder, og hun fik ham overtalt til at slå hende ihjel. Det skete en Søndag Morgen, og så gik han i Kirke i Tem, og der lagde Kirkefolkene Mærke til, at der var Blodpletter på hans Klæder, for han gik endnu i de...
Min Broder tjente som Korøgter på Tanderup, han var den Gang en 16 År. Han havde nok hørt Folkene fortælle om, at der stod et hvidt Spøgelse i den vestre og søndre Foderbås i Stalden. Så var der en gammel Røgter, på en 60 År, han hed Jens Kristian Kjeldmand, og han var lidt mere overtroisk end min Broder. Så siger han en Gang til ham tidlig om Morgenen,...
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
I min ungdom handlede jeg med uld varer. Da. var det en juleaften, at jeg gik over Revsing hede for at gå hjem til Vejen. Overgangen over åen var den gang omtrent ved Simon Peters. Det var stjærnelyst, og jeg kunde se alt klart og tydeligt. Da ser jeg på én gang i nogen afstand en høj sort mand komme hen imod mig. Han havde en høj hat på hovedet. Jeg blev...
Der var en greve, som vilde gjøre sig noget på lige med folk og talte ligefrem med alle og enhver. Så kommer der en bondemand op på slottet en dag, og greven snakker godt op med ham. I det samme kommer grevens datter ind i stuen, og faderen forestiller hende da for bondemanden med de ord: Min datter komtessen. Dertil siger bonden: A hår mi sæl en sløje...
Min morbroder Rasmus, Sørensen var en gang skolemester for børnene der omme i Å/e og var ret godt lært, men havde ikke nogen examen. Det spøgte slemt i det kammer, han lå i. Det var en nat, da kom der én og sloges med ham om lagenerne og dynen. Han holdt det vist nok fast, så det kunde ikke få dem, men det var da nogle lagener, der var bestemt til at...
