Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
I Nørby i Tved ved Tisted er der en gård, som kaldes Grobgård, og den ejedes af et par rige folk, som havde en eneste datter. Hun skulde nu giftes med én, som hun nødig vilde have. Trolovelsen blev holdt, og man var i færd med store forberedelser til brylluppet. Men et par dage før dette skulde holdes, hængte pigen sig. Hun blev begravet i al stilhed, som...
I Agersted havde de en Pige, der var forbyt. Hun skulde være kommen fra en Høj, der lå lige op ad Gården. Det var sådan en Fjolter og meget tunghør. Da hun var en 30 År, døde Manden, og Enken vilde så giftes igjen, ellers kunde hun ikke blive ved Stedet. Hun bejlede ad én, men han tykte ikke rigtig om det, for det var jo en grumme Tvang med den Pige,...
Storskoven indskrænker sig nu til 850 td. land. De gamle fortæller, at den forben bar været meget større, men der huggedes voldsomt los i den og bortkjørtes snese læs selv midt om dagen. For en halvfjerds, lirs år siden blev skovene solgt for ti rdlc Det bod Moller ved auktion, og ingen vilde byde ham over. Nu senest solgtes den af Guldbergs arvinger for...
En af de danske konger har bortskjænket et engdrag på Ilostrup mark til Kongsbjærg. Den egentlige vej til disse enge førte gjennem Solvig enge og forbi Solvig. Da det imidlertid var en alt for stor omvej, kjørte de Kongsbjærg bønder over Emmerske mark med høet. Der boede i sin tid i Kongsbjærg en mand, som hed Karsten Hansen, og han var en sand kjæmpe,...
En hest kostede 3 rigsdaler, en rigtig pæn hest. Et pund smør kostede 10 skilling, en tønde byg 9 mark, en tønde havre 1 rigsdaler. De samlede jo kun lidt smør. Lars Spillemand, Gjøtrup.
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
På Olgod kirkemur ser man indhugget en flået hest og en skjæppe og en dolk, og sagnet fortæller, at for mange år siden boede der på Hejbolgård en bonde, som var kirkeværge, og da han en gang kjørte forbi kirken, så han, at lysene brændte oppe på alteret, og så bandt han hestene, gik ind og slukkede dem. Da han kom ned til kirkedoren, så han, at de brændte...
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
A har været med til at fælde et træ i Bukkensdal i Fussing Skov, der var fem alen i tværmål. Der blev atten favne klov og fem favne knippel af det, men det hele kostede kun 36 rigsdaler. Lars Nielsen, Vinkel.
I min faders tid var det en gal tid. Da kostede en hest 36, 37000 daler. En kardus og et pund tov og en kjæp kostede lige meget, for hver del kostede 50 daler. En mand i Nissum, der handlede med tov, han tabte et år 40 daler på hvert pund tov. Min fader tabte mange hundrede tusende ved handel med heste og stude. En mand i Narre-Skådbjærg og en i...
En mand i Fjends herved havde en kjøn ung hest. som herremanden gjærne vilde have. Da han skyldte ham flere fusende på gården, tilbod han, at han vilde eftergive ham gjælden, hvis ban måtte få hesten. Men bonden vilde ikke, for det var i den gale pengetid, da hesten var flere tusende værd, og han skyldte ham kun et par tusend. Så kom atter den gode tid,...
Peder Sillesthoved var min Morbroder. Da a en Gang var nede ved ham, kom der en Karl på 18 År ridende og gav ham en Femdalerseddel, for det han havde kureret ham, og så sagde han: »Vi kunde jo have sendt den, men min Moder tykte, du skulde se mig.« Nu var han helt rask, men da han kom første Gang, var han så fuld af Kjærtier over hele Ansigtet, og hans...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de tider,...
Når vore hoveder var komne over pa Randers mark, og markmanden fra Randers sæ det sa hvællede han ad os, og så fik vi travlt med at mode dem. Men overmarkmanden, der red omkring på en hvid hest, han hvælld ikke, og han vilde gjore os fortræd og tage vore hoveder, når de ikke var på deres eget. Om julen kom markmanden og hans kone ud til G'nnming og fik...
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
da-etk-jat_05_0_00050
Fastelavns mandag rider man. Dagen efter tager karlene atter deres stads og masker pá og gar omkring i byen og tigger, og om aftenen er der gilde. Om onsdagen holder man hvil. Om torsdagen er der >pigegilde, hvori pigerne byder karlene op at dandse. Om fredagen igjen gilde, og sa holdt man hvil om løverdagen. < >m søndagen var der kartegilde....
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
