Jørgen Bille ejede Gammel-Vrå og Ellinggård. Han havde en kusk, der skulde kjøre hans lig her hjem til GI.-Vrå fra Ellinggård, da han var død. Men den gang vognen kom til Jerslev broer, kunde hestene ikke trække ham længere, for solen var gået ned, og der var jo kunster ved det. Så måtte de lade ham stå til andendagen og fik ham da hjem. Derefter blev han...
I den sydligste Gård i Brundby boede en Mand, som hed Mikkel Maler. Han var en hidsig, stærk og selvrådig Krabat. Da der en Gang var smitsom Sygdom i Ørby, skulde han hente Distriktslægen og kjøre ham til Ørby. Mikkel Maler kjørte også selv efter ham, men da han kom til Broen nord for Ørby, sagde han: »Nu skal du af.« Lægen protesterede og påstod, at...
Da præsten i Vilstrup og hans karl en aften kom kjorende gjennem Haraldshjær skov efter Vilstrup til, stodhesteuepå én gaug stille og kuude ikke trække voguen af stedet. Præsten bod da karlen tage det ene baghjul af og lægge det op i vognen. Karlen gjorde det, hvorpå han satte sig op igjen, og nu kjorte de videre på tre hjul, alt hvad remmer og tøj kuude...
Da Jesus hang på korset, floj storken, svalen og viben oven over. Storken sagde: «Styrk ham !> svalen sagde: «Sval ham!» men viben sagde: «Pin ham !» Derfor er de to første fugle yndede, hvorimod den sidste er ildeo set. Martin Nielsen, Stangegård, Åkirkeby.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Kong Valdemar jager ved Ledoje. En gårdmand dér må holde sine porte åbne for ham. En aften, da han vilde stjæle nogle tækkekjæppe ved Jonstrup, hørte han stærkt hundeglam. Først troede han, at det var sognefogdens støvere, men pludselig sværmede omkring ham en mæugde spættede hunde, hvis ojne hang langt ud af hovedet ned til snuden, og straks så han en...
Der har al tid været så fuldt af snoge ved Brøndsted mølle, og så var det en dag, at begge den gamle Soren Møllers sonner vilde ud at skyde på dem, som de lå og solede sig rundt om på jorden ved de store elletræer. Da den gamle hører skuddene, kommer han imidlertid ud til dem og siger: «Drenge, forvar jer! de har været her for min tid og vil blive ved...
En kone var ene hjemme en middag, og så kom der én ind, der så så besynderlig ud ; han gik med trævlede og lasede klæder og langt uredt hår, der hang ham ned ad ryggen. Haus ojne var så små som fugleojne. Hun troede, det var en tigger, og så gik hun hen og hentede et stykke brød og flyede ham, men da hun rækkede efter ham, var han væk. Det var henne ved...
Øster-Brønderslev
Da Vorherre hang på korset, råbte en lille fugl: <Sval ham, sval ham!» Derfor blev den kaldt svalen. Viben skreg: «Pin ham, pia ham!» Men til sidst kom der en stor fugl og råbte: «Styrk ham, styrk ham!» og derfor blev den fugl kaldt storken. N. Madsen, Vorgod.
Inde i en Overstue i Lars Nielsens Gård i Slubberup var et Hul i Jorden i Form af en Jydepotte. Det har været fyldt efter flere Gange, men er stadig igjen blevet gravet op af sig selv. De mener, at der er én begravet der, men de har dog aldrig fundet noget ved at grave der. Jeg har tjent i Gården og set Hullet og været med til at grave Hullet op og fylde...
Mens vi boede i Skjellet, havde a en Gang i Høsten vasket og båret Tøjet ud til Tørre. Da ser a, der hænger en Særk ude på Ranen og er halvt skiden. A tykte, det var mærkeligt, men tænkte som så: »Det er vel én, Pigen har hængt derud at tørre.« Så går a ind igjen efter det sidste Vasketøj, men da a kommer med det, er Særken væk. Pigen var den Dag i Marken...
En Gårdmand på Strynø havde en Nisse, med hvem han stod på en meget god Fod, hvorfor også Nissen gjorde meget Arbejde for ham. En Dag havde Manden rendt omkring hos Venner og Naboer og bedt dem hjælpe sig en Stak ind den næste Dag. De lovede det, og næste Morgen mødte de allesammen, men blev meget forbavsede, da de kom ud og skulde til at begynde, for...
Fru Enkepastorinde Fich i Bogense var en Datter af Biskop Hertz i Bibe og en fremragende Dame, der skrev kjønne Vers. Ægteskabet var barnlost, og hun overlevede sin Mand i mange År. På hendes Væg lige over Sofaen hang et Maleri af en Præstemand, og da jeg spurgte hende om, hvem det var, sagde hun, at det var hendes afdode Mand, og hun fortalte mig nu, på...
Der var en gang eu mand, som red fra Giuiinmd med et kobbel heste. Da han så kom lidt derfra, så han ru uf dc nærmeste høje stå i lys lue, og en hel mængde siuåpusliuger daudsede d'rinde. Dersom han nu ikke havde haft sine heste at passe på, så havde han gået hen til højen og kastet sin kniv i ilden; for når han havde lagt stål for sig forst, så kunde...
Min moders fader og en anden mand gik ned til havet en morgen og vilde fiske. Der skulde jo komme flere, og da de var komne for tidlig, lagde de dem nede på stranden ved båden. Så kommer der to kvindemennesker løbende langs stranden af osten, og de vendte dem og så dem tilbage. Nu så de vel ikke deher to, der lå, og så sagde de til hverandre: «Han kan...
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
Der var en Mand, der boede i Vester Klit i Tværsted, han hed Peder Larsen, og han finder en Mand på Stranden, der var i Dødsnød, og så beder han ham om at tage ham til sig og pleje sig. Tillige med viser han ham, te han havde nogle Penge på sig at betale med. Men Manden syntes, han var nær død og slog ham så ihjel og tog Pengene. Han havde gode Støvler...
