조직
Keywords
검색에 일치하는 Keywords이 없습니다
Danish Keywords
더 많은 Danish Keywords 보여주기
Dutch Keywords
검색에 일치하는 Dutch Keywords이 없습니다
German Keywords
검색에 일치하는 German Keywords이 없습니다
Icelandic Keywords
검색에 일치하는 Icelandic Keywords이 없습니다
Place Mentioned
검색에 일치하는 Place Mentioned이 없습니다
Place of Narration
더 많은 Place of Narration 보여주기
Narrator Gender
검색에 일치하는 Narrator Gender이 없습니다
Den gang den sorte død rasede, uddøde hele Haderup byes befolkning så nær som ét menneske. Han tog sig på at kjøre ligene til Vindblæs kirlee og begrave dem der. Da han kom til en dam, de kalder Korre, så tabte han det ene af dem. Da han havde fået de øvrige lig jordet og kom tilbage igjen, fik han øje på liget ved Korren, læssede det op, kjørte tilbage...
Der hvor Gården Søgård i Kliplev Sogn nu ligger tæt ved Landevejen imellem Flensborg og Åbenrå, var i gammel Tid en Borg af samme Navn med Volde og Grave om. Den ejedes af to Brødre, hvoraf den ene var så god af sig, men den anden derimod så hård imod alle dem, der stod under ham. Folkene på Gården kunde naturligvis bedst lide den gode Broder, og derover...
Da Englænderne var her i 1807, kom der også en Afdeling forbi Nyhavegården, der ligger sydvest for Vallø Slot, og de holdt Bast mellem Gården og Lurehuset. Da de nu var nogle Slikmunde, vilde de gjærne have Honning til deres Mad og besøgte i den Anledning Bistaderne i Haven, men herover blev Bierne rasende og overfaldt først dem, der så til dem, og...
Vallø
Håret, man lader klippe af hovedet, bør man altid sørge for at få brændt, at fuglene ikke skal få noget af det og bygge rede af, ti sker dette, kommer man til at lide meget af hovedpine. Efter Ras Dam. A. P.
Skyttehuset ved Vejle var tidligere et slot. Der boede i småkongernes tid en høvding. Meus han en gang var i krig, fik konen et barn med en anden. Det måtte jo høvdingen ikke vide. Derfor gav fruen barnet til munkene i byen (på det senere rådhustorv, hvor opretstående skeletter fandtes, da rådhustorvet byggedes om), og hun lovede dem guld, hvis de vilde...
Til samme tid, nemlig 1350, rasede den sorte død, om hvilken historien mælder, at den bortrev de fire femtedele af menneskene i de nordiske hmde, hvilket dog nok ikke var ganske almindeligt. Imidlertid høres dog endnu matte gjenlyd af de ræd selsskrig, som denne plage i hin tid udpressede også iblandt folket. Der fortælles derom med gysen, at børnene...
Der var en præst i Fruering, der hed Rasmus Møller, han havde rødt hår, derfor kaldte folk ham Røde-Ras. Samtidig var der en præst i Astrup, der også hed Rasmus Møller, og ham kaldte de Sorte-Ras, fordi han havde sort hår. Det var for resten flinke folk begge to. En gang traf jeg kapellanen ved domkirken i Viborg, og for ham kom jeg til at fortælle om...
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
Søvind
Ude på Ras Kjærulfs Mark i Besser og op til Maden er der et lille Vandhul, som før har været et større Kjær. Dette kaldes Junkerhullet, fordi en Junker, som var på Jagt, red Ud i det Og druknede. Mikkel Sørensen. Besser S., Samsø.
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Det fortælles, at kirkerne i He, Rindum og Gammelsogn blev byggede samtidig af tre kjæmper, og de havde væddet om, hvem der først kunde blive færdig med arbejdet. Kæmpen i He var forøvrigt en farlig stor karl, hvad man endnu kan se af de to hoveder, udhugne i granit på He kirketårns vestlige side, hvormed hans og hustrues højde angives; men han blev dog...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
I en gård i Krogsgård skulde en husmandskone en nat komme og bryde hør. Hun mødte i gården lidt før kl. tolv og gik ud i kjøkkenet og tændte et lys, med hvilket hun vilde gå ud i bryggerset til hørren; men hver gang hun kom i døren, gik lyset ud, og det forekom hende, som om en dør blev lukket Op, hver gang lyset gik ud. Hun blev da bange og gik ind i...
Når de byggede en ovn, vilde de narre drengen, idet de sagde til ham: "Nu har vi den færdig så nær som tolden, gå nu hen til (Jens Pedersen) med den pose og bed ham om at give dig en told til ovnen at lukke den af med." Så løb han og fik jo en sten i posen. Ras Pedersen, Tåstrup.
Ved Baltinggård i Ringe sogn (Svendborg amt) er der en eng, som endnu hedder Huggens Mae", hvilket navn den har fået deraf, at en forvalter eller ladefoged der blev hugget ihjel. Hovfolkene gik nemlig og slog græs der, og han havde da pint og plaget dem så længe, at de nu blev helt rasende og hug ham ihjel med leerne der i engen. P. Jensen, Kværndrup.
På Julielund var også en Pind, og han var ret i med den Slemme. Han blev helt rent og bar reven i pjalter, og der blev to koner betalt for at sy ham sammen igjen. De måtte jo ikke sige det, men der blev lige godt snakket om det. Så skulde han begraves i Favsing. Det har været skikken før, at der skal ringes i en kirkeby, når de kjører igjennem den med et...
En mand i Selsinggårde havde tre svin, som han holdt særdeles meget af. Så døde han, og da dagen kom, at han skulde begraves, og folk var i begreb med at bære liget ud, kom svinene styrtende ind i stuen, og det var ikke muligt at få dem ud igjen. Da liget blev kjørt til kirken, fulgte de også med. Der blev vel prøvet på at jage dem tilbage, men forgjæves,...
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts aften-maxime,...
En gårdmand i Vorre, der hed Ras Nielsen, havde et skovskifte nede i Sorte-Mose, og så havde han jo Klemmen til at være skovfoged over det også. Så træugte Klemmen for at kjøbe noget rug, og han går da op til Ras og vil kjøbe det af ham. Men Ras havde ikke noget og vilde undvære, og Klemmen kommer hjem med den tomme sæk. Nok er det, så bliver Ras Nielsens...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
