En mand i Hesselager tæt ved Nyborg havde en mose, hvori der var ellefolk. En dag bagede hans kone og lagde brødene uden for huset i et dejtrug; men ellefolkene fik lyst til dem og tog dem alle sammen. En lille pige, som så dette, fortalte det til konen, og hun fortalte det igjen til manden, da han kom hjem. Så blev han meget vred og gav sig til at grave...
Har man forvredet sig, tager man en skjæppe og putter det forvredne lem i, drejer så skjæppen avet om tre gange og sætter deu hen på sin plads. Har man forvredet sig ude, skal det gjores ude på marken, inde, så inde i stuen, og véd man ikke hvor, stiller man sig på dørtærskelen. Nik. Chr.
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
I 0 skov, Øland, var der for nogen tid siden et gammelt træ, som kaldes Stålkakkeknmen. Det var hult, og hulningen var så stor, at en mand kunde få rum deri. Ved dette træ gik der ofte om natten en hovedløs hest. N. Chr.
l Serritslev sogn er der en høj, som kaldes Långdejs. I den skal der være en guldstol. nik. c.
Åby ved Åbybro
Ved en gård i Sønder-Kjetrup, der nu beboes af Kristen Nielsen, findes endnu levninger af kirken. Gården er bygget på kirkegården, og sylden er lagt af kampesten fra kirken. Loftet er til dels taget af brædder fra kirken. Der skal have været læsning derpå, men den er nu overkalket. Når man graver efter uden for huset, finder man menneskeben. For nylig...
I Norre-Skovby, Vedsted, det yderste sted, når man går til Hoptrup, der står lovinduet al tid åbent, og deraf har Nis Pug sin ind- og udgang; han har været der, så længe nogen kan huske. Nik. Christensen.
Der var mange svinedrifter på Gjøl. Da Vorherre og st. Peder kom til øen og så, at der ingen mennesker var, tog han nogle 1. .. . og sagde: Derfor er de så brune. Vendelboerne siger: «Hvad, du tager det nok med fingrene, ligesom Gjøl born.» Nik. Christensen.
Biersted kirkes bygning. Akkord med en dværg, som boede i en bakke vest for kirken. Have murmesterens smukke datter til ægte eller navn . . . "Vis, vis, ti stille, nu har fader snart en moder tjent, nu kommer Find-Vind snart med en ny moder" . . . Den sidste sten. nik. chr.
IKlim sogn var der nogle mænd, som fik i sinde at grave en skat op på Klim rimme. De red af sted ved nattetid og så lys foran dem. De red hen til lyset og kastede en kniv deri. Derpå red de hjem igjen efter et værge at kaste op med, og de talte ikke et ord til hinanden fra den tid, de havde smidt kniven i. Så kastede de, og ligesom de kastede, kom der så...
Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
På Bjcelkehøjen ved NvrJialne brænder lys, og der skal være en skat i den. Man mener, at to mænd for nogle år siden fandt noget af skatten, men der må være mere endnu, da lyset vedbliver at skinne på den. Nik. Christensen.
Astrup under Birkelse gods består nu af flere gårde, men har forhen været en herregård, og eno gammel mand siger, at der forhen har hort langt mere. jord til Astrup, nemlig næsten hele den store strækning mellem Astrup og Vildmosen, nik chr.
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går i...
Frøernes kvækken om aftenen er tegn til godt vejr. men kvækker tusserne, bliver det ondt vejr. Nik. Chr.
Åby ved Åbybro
En frue på Hjermitslevgård kaster siu guldring ud o. s. v. I mølledammen. Nik. Chr.
For en halvtredsindstyve år siden gik en karl, som havde været dragon, tit ud om aftenen at lede om heste, og han havde et reb i lommen med en pind i, som han brugte til mundbid. Når det nu traf sig, at han kom til en flok heste, satte han sig gjærne op på en af dem. Det var en gang, at han traf en broget hest, som var så meget smuk. Den satte han sig op...
Der var en mand i Haven, som havde én, der var forbyttet, og sad på ét sted. Der var et sted her nord, hvor der var én lige sådan. De sad og sugede på deres fingre, det var det eneste. Gjøl. Nik. Christensen.
På Hcilshøjgårds mark i Østcr-Brønderslev var en høj, som kaldes Dandserhøj, fordi man undertiden så høj folkene dandse på den. Manden lod højen udgrave og stenkisterne bortføre. Derover blev højfolkene meget fornærmede, og en morgen tidlig i drivtåge kjørte to vogne forbi gården. Folkene, som var på vognene, så da, at højfolkene med fire heste kjørte på...
Mod vorter. Man stjæler stiltiende et stykke kjød, gnider vorterne med det og lægger kjødet på et sted, hvor ingen går over. Nik. Chr.
Åby ved Åbybro
