Den smørelse, som flyder fra kirkeklokkens aksel og ned ad klokkestolen, brugtes i gamle dage og bruges måske endnu til at fordrive fostre med. Men den skal skrabes af i tavshed og lige i det lag, solen går ned. Anton N.
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
I gamle Dage skal der have ligget et Slot mellem Tørning Mølle og Tørninggård. Det stod i Forbindelse ved en Løngang med et andet Slot, som lå ved Skrydstrup, og den Løngang skal have gået under Stævning Sø. Når nu det ene Slot blev belejret, kunde Folkene fra det andet sende Soldater og Fødevarer hen til dem på det første. Nu skete det imidlertid, at...
Vi var ved at slagte, og så om Aftenen stod mig og vores Pige ovre i vores Bryggers, der var i et andet Hus end Stuehuset, og hun var ved at lave sort Pølse. I det samme hører vi begge to vor Stadsvogn kjøre ude i Gården. A tager Lyset og går hen til Døren og vil se, hvordan det er, og Pigen kommer også med et Lys i Hånden. Så kommer Vognen hen forved...
Min fader og en anden mand fra Hvallos havde været øster på med nogle grisepolte, de havde solgt. Den gang de gik så hjem og kom i Mygind skov, stod der et stort skovæbletræ lige ved vejen, og det var fuldt af æbler og en hel del la på jorden. Så siger min fader: "Mon a ikke kunde tage nogle af dem? vi skal slagte i morgen, og de var så gjæve at komme...
Der skal også have boet en konge ude på SønderHald, og der kom en fjende og belejrede ham og vilde sulte ham. På borgen havde de så mange kreaturer, og dem slagtede de af. Til sidst havde de kun en eneste ko. Den lagde de stadig en ny hud på, hver gang den kom ud til vand. Så en dag kom en fattig kone og vilde tigge, og hun kom også ind på slottet. De gav...
En Pige og en Karl havde lovet hinanden Troskab. Han tjente på en anden 0, og så døde han. En Aften, hun står og koger Pølse, banker der én på Døren, og hun lukker op. »Det er mig,« siger han. »Hvad for en mig?« »Din Kjæreste, vil du ride med hjem?« »Varer det længe?« siger hun. »Nej.« Ligkiste = Hest. Kan se, det ej er ret fat. »Månen skrider, den...
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...
Min Fader, der var Slagter, døde meget hurtig af et apoplektisk Tilfælde. Om Løverdag Morgen tidlig var a gået ud i Vognporten for at læsse Kjødet, da vi skulde til Århus til Torvs med det. Da a så vilde gå derfra og hen til Slagtehuset, lå der en Ligkrands. A tog i den og smed den væk. Tre Dage efter døde min Fader. Der kunde ikke blæse Ligkrandse fra...
Der var en Kone, boede på Rugholm Bakke tæt ved Havet og nordøst for Nørgård, og hun ernærede sig ved at koge Salt af Tang. Det brændte hun i Aske og kom Vand på og kogte Salt af den Lage. Hendes Datter var Kjæreste med en Karl fra Nørgård i Strandby. Det var i Kvægpestens Tid, da den grasserede her i Egnen og ødelagde mange Kreaturer. Det var så forbudt...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
En gammel student gik omkring og lavede gravskrifter for folk. Så kom han til en slagter, og om ham digtede han således: En slagter gik fra verden ud. Det sagde han nu højt. An'! hæng æ kjedel over, sagde slagteren, for han tykte jo, det klingrede så godt. Han digtede videre: Faldt om og døde som en stud, da han lod af at drikke. Hans legem lagdes i en...
Findos der lag i svinets milt, når de slagtes, skal én do i familien, før et år kar ende. Føvl. Jyll. Jes Chr., Ashl.
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
Der skal i gammel Tid have rådet en Konge over Salling, som boede på Sallingsholm. Voldpladsen vises tæt ved Åen, der I i r gjennem Ås/edKjær. Han kom en Gang i Krig med Morsø Kongen, der kom med en stor Hær og belejrede Gården. Borgen var dog for stærk, så de kunde ikke tage den med Vold, og så besluttede de at udhungre den. Det gik så vidt, at de kun...
Hvor Krag Sø i Haderup Sogn nu er, der har en Gang stået en Gård, som er sunken, fordi Beboerne i den bespottede æ Præst og æ Lærdom. De havde slagtet en So og lagt den i en Seng og sendte så Bud efter Præsten, at han skulde komme og berette den. Præsten forbandede så Gården og skyndte sig derfra o. s. v. Der støder mange Veje sammen ved Søen fra alle...
I et lille Hus ved Hule i Nærheden af Bjærget boede for nogle År siden en Mand, som hed Kræn Kulsgård. Han havde en Søster hos sig, som var en Skifting. Hun havde to lange Hjørnetænder, der stak frem af Munden på hende, og når hun gik, satte hun Benene overkors. En Gang de havde været ved at slagte en Gris, stod hun og betragtede en Rullepølse, og idet...
I en Bondegård i Nærheden af Saltofte boer en Mand, der til visse Tider er helt underlig og går sådan et Par Dage, det er i Regelen en Gang om Måneden. Om Aftenen befaler han Konen at pakke en hel Del Mad og Drikkevarer sammen, og hun skal også slagte Fjerkræ til ham. Med den Bylt begiver han sig ud over Markerne, og når han kommer tilbage, er han helt...
da-etk-dsnr_06_0_00223
Det var henne i Vejrum der boede en gammel mand, som hed Jens Tipsmark. I hans ejendom imellem Tipsmark og Lørupgårde er en stor dal, og da han som ungkarl gik og slog græs i den dal ved en stor tornebusk og gik og skavede omkring ved den, hørte han uoget, der skringlede. Da kommer der en røver op af et hul og siger: »Vil du betale mig den skade, du har...
