Da Niels Kjelst foer (til søs), havde hans fader to fede får, der lige var vaskede og skulde slagtes, men så blev de stjålne. Han skriver da til sønn3n om det, denne går ind til en klog mand i Hamborg, der kunde vise tyven igjen i et spejl, og han så manden trække med fårene og kunde kjende ham, detvar netop en mand i Børsmose, de kaldte Niels Fok. Så...
Hos en familje i Vesteregnen må der altid i et vist værelse hensættes en skål med frisk blod. Man slagter derfor snart en due, snart en and eller kylling, på hvilke der altid findes forråd. Troen er, at der engang er indgået en pagt med den Onde af en ejer af gården, og den må bestandig overboldes, for at man kan være fri for hans besøg og have nattero....
En Juleaften kom en Mand til et Par fattige Folk. Ja, han kunde godt blive der, men de var kun fattige. Konen slagtede det bedste Lam, de havde, og det spiste de. Ved Nytårstid vilde den fremmede rejse, men beklagede sig over, at han intet havde at betale med. Da han stod i Døren og sagde Farvel, spørger han pludselig: »Det er sandt, havde det Lam ingen...
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
A havde to Grise, der stod i en Sti ved hinanden her i det gamle Hus. Da kom der en Mand og vilde hvingle (o: bytte) med mig, a skulde have en af ham for en mandig stor Sogris, som han vilde have til Tillægsdyr. Så snart han får set den, så siger han: »Den Gris er ikke så svær, som du har gjort Ord af, a vil ikke en Gang give dig en Gjæsling i Bytte på...
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: Vi vandt dog sejr, Søren. Ja,...
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: Ja, du skal nok fa en vrak i dag Grindsted.
Man skal se efter svinets milt, når det slagtes. Er den tyk i enden, så vil vinteren blive hård, og jo tykkere jo hårdere. Er den knudret, så lige så mange vintre som knuder. Er den først tyk og sa tynd og sæ tyk. far vi tøvejr midt i vintertiden. Chr. Møller, Ringive.
Svenskerne lå også og belejrede Stidsholm. De besluttede at sulte Folkene ud, og til sidst havde de ikke uden en eneste Ko, for de havde slagtet alle de andre. Men efterhånden som de slagtede dem og tog Huderne af, lagde de dem på den samme Ko, når de trak den til Vands, og på den Måde blev Svenskerne narrede. Da de nemlig mente, at der endnu var mange...
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
Min bedstemoder fortalte, at der tit kom en pige fra en nabogård om til vor gård for at besøge os, og så skulde bedstemoder følge med hende hjem, når hun gik igjen. Da kom der altid en hare og fulgte med dem ind i gården, og den var så tam, at de kunde klappe den. Men den sidste gang, da hun var kommen ud af porten igjen, kom der et stort rabalder på den,...
En pige, derfor nøgleår siden opholdt sig i Skjellerup, havde et stort rødt sted på den ene kind. Det kom af, at en dag, lav hendes moder gik med hende, var moderen ved at slagte en kalv, og så fløj noget blod fra denne op på konens kind. S. P. Jensen.
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
Der var et Slot ude på Stigsholm Sø imellem Halle By og så Vældal. Der er endnu en stor Ejendom der ude, som bliver lejet hen til Slåen hvert År. På det Slot boede en Mand, som havde en Broder, der boede nede ved Tranholm. Det var sådan to Småslotte. Så bliver Brødrene uens med hinanden. Der var en Dæmning imellem deres Ejendomme, og den, der boede...
Der var en gammel byhjorde i Skejby, han var så meget tidig. Nu havde deher hjorder gjærne nogle lam, der gik ved flokken, som var deres egne, og de blev meget kjælle og afholdt af hjorden, for de gik omkring ved agerenderne og sådanne steder, som der var meget græs. Så en dag, han kommer hjem, siger han til hans kone: "Nu har vi det lam, nu vil a sælge...
