Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før den Skik kan a huske...
I 1440, da Grev Geert belejrede Hald, da var Folkene så udhungret der, at de havde kun én Ko, alle de andre havde de måttet slagte. Men for at Grev Geert ikke skulde tro, de var så nær nødt, så trak de den Ko ned til Søen til Vand hele Dagen, og hver Gang de atter trak med den, hyllede de et nyt Skind om den. De havde nemlig gjemt Skindene af alle de...
De havde så mange Stude på Baggesvogn. En Vinter døde de halve af dem, og så troede Grevinden, der var nogen, der havde forhegset dem. Der var en Kjælling på Godset, de kaldte BragholtKjælling, hun boede i Bragholt og var en rigtig Hegs og havde Cyprianus. De Bøger låner Grevinden af hende. Der bliver en Stud slagtet, og der bliver gjort mange Kunster....
Skarpretterne har sådan et bitte Værelse, som ingen kommer ind i, sådan som et Slags Kontor, og der hænger deres Sværd, og ingen fremmed må komme ind i det Kammer, hvor Sværdet hænger. Så var der en Skarpretter, der havde en Del Børn, og nu ved vi jo nok, at når der er Børn, kommer der tit fremmede Børn og går og leger med dem, og det gjorde der også hos...
Der sidder en Orm i hver Fårefod inde imellem Tæerne. Når der slagtes Får, bliver den omhyggelig fjærnet. Det kan hænde, at Ormen kravler ud forinden, og så bliver Fåret pludselig halt, men når man er opmærksom og véd, hvad der er i Vejen, så kan der rådes Bod på Skaden ved at putte en Rugkjærne ind i Steden for. Hoven S., Nørre Horne H. Th. Kr. Hansen,...
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
IHuulltøj på Focrlcr mark boede i forrige tideren græsselig mængde trolde. De gik tit ned i Huulhøjgården for at låne et og andet, men gjældte al tid bestemt igjen. De sagde aldrig: Godaften, men kun: Aften. En gang skulde en pige fra Vemmelev ud at malke på mærsken. Hende fik troldene lokket ind i banken bos sig. Da hun nu blev borte, så sendte manden et...
Margretes Dige begynder ved Sønder Tinnet og går så nør på ad Hammer til. Derefter følger det Vejen ad Nørre-Snede. Det var ved Enden af den Gårds Mark der, som a tjente, og det findes også lige Danske Sagn. IV. 2 øst for Kirken, men det var nu ikke halvanden Alen højt. Dronning Margrete var i Kamp med den svenske Konge. Hun sendte ham en Kande Peber, og...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. Det er Cyprianus". ^Nej", svarer manden, det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. Hvad...
Hun må ikke slagte noget dyr, ti da kommer barnet til at bære mærke af dyret. Lars Frederiksen.
Ryslinge Fyen
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
Pastor Asp i Lemp vilde gjærne tage imod gaver af konfirmanterne. Så var der en pige, som var meget dårlig begavet, og det kneb svært for hende. Da kommer faderen kjørende op ad præstegården med et helt læs fødevarer, og en hel slagtet gris lå allerøverst. 1 det samme kommer der en forbi, og han sagde helt spottende, idet han ser den: Skal den åsse hen å...
I Orbæk slagtede de et godt svin hvert sted om året. De slagtede før dag, og folk satte en ære i at være de første til at få dem slagtet. Man kunde hore naboerne sige: Se, nu er de færdige med svinet, nu er de ved at svie det. Påbøl.
En kone kom ind et sted, hvor de sad og spiste pølse. De spurgte, om hun vilde ikke smage deres pølse. Jo, og hun tykte da, de var sa meget dejlige, det var meget bedre, end nar hun lavede sort pølse. Så skulde hun da have at vide, hvordan de lavede dem. Ja, de sultede deres svin et par dage forst, og så blev jo tarmene rensede. Så fik de rugmel en dags...
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
Begen havde gjærne det råd, at de skulde slagte en sort høue og koge suppe på. En gaug sloges han med Panden i Havbro, favnede om ham og bar ham ud, men han pustede også stærkt ved det. Hans Tyrrestrup, Gjøtrup.
Der var en Husmand en Gang, der havde et dejligt Stykke Jord, men han kunde ikke få det drevet. Endelig akkorderer han med en Bjærgtrold om, at han skal hjælpe ham at trække en Plov, som han selv har stilt an. Men han får det sådan indrettet, da de nu skal til at trække sammen, ved at binde et Reb på Hammelen og til Åsen af Ploven, at Trolden kommer til...
Volstrup
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
En mil nord for Hagenskovs kloster, det nuværende Frederiksgave, skal der være nedgravet en guldhest. Tillige siges der, at en mand skal sætte to sorte tvillingkøer af en bestemt alder for en plov, og under pløjningen med dem skal han finde guldhesten. Der har for en del år siden boet en mand her på egnen, som havde to sorte tvillingkøer, men han havde...
