En kjøbmand, Kristen Nielsen i Mårup, havde en stor handel og slagtede mange kreaturer, som han sendte til Norge, men han var ikke særlig dreven i skrivekunsten. Sådan skrev han til en Århus-kjøbmand om at sende ham nogle kedtender af de største, han kunde skaffe. Do kunde ikke hos kjøbmanden udtyde det for andet end kjættinger, og så sendte de ham nogle...
Lærer Nielsen her i Lendum havde en ko, der var så befængt med tarrer, hun var næsten ikke til at malke, og de var både på yveret og uuder maven. Så boede der en kone oppe vesten for Kloster skov, de kaldte hende Gjåld-Mariane, hun gik omkring og gjældede grise og slagtede dem og var ellers klog i mange affærer, så mange var blevne hjulpne ved hende. Nu...
Aksisen for kvæg, som blev ført fra landet ind til byerne, var usædvanlig høj. Som følge deraf forsøgte slagterne stadig at smugle kvæg ind om natten. Enhver, som kom forbi boden ved nattetid, havde ordre til at kalde på betjenten, som for det meste sov. Kunde han ikke få betjenten kaldt op, skulde han skrive på porten, hvad han havde at fortolde, og så...
Når en svanger har megen tandpine, så bliver frugten en dreng. Sønderjylland.
For en 1012 År siden, et Par År efter at vi var flyttet herover, skete det på en Vej lidt øst og nord for Vester-Lindet By, at en Slagter Johansen en Aftenstund kom gående og vilde hjem til Vester-Lindet. Pludselig ser han et Stykke henne på Vejen en Mand springe fra den ene Side af Vejen til den anden og udstødende et Skrig ligesom i usigelig Rædsel....
Svenskerne vilde have sult Peder Skram ud på Urup. Der var Voldgrave omkring Gården, og de kunde ikke komme ind til ham, men havde helt omringet ham. Da han havde slagtet alle hans Køer så nær som en, så havde han en hel Del kulørte Dækkener, og dem lagde han hver Dag et af på Koen, når de trak den ud til Vand. Så trak de den ind igjen og lagde et andet...
Mens vi boede nede i Dronninglund, havde vi en Nisse, det er nu vist nok. Han kunde gå hen ad Loftet og træde fast på det, ja, sætte Knæene ned mod det, og det var endda stoppet helt fast og fuldt af Foder. Vi havde en lille Hund, den kunde se ham og gjøede ad ham. Det kunde rasle med Panden og Ildklemmen, og undertiden var det henne, men vi sagde altid:...
Graveren her på Kirkegården fortalte mig, at en Mand fra Egense, de kalder Slagter-Lavst, en Aften havde været oppe på Kirkegården sådan i Mørkningen og gravet på min Faders Grav. Jeg blev nysgjerrig, og da Lærer Schmidt fra Hasmark i det samme kom kjørende for at få sine Heste skoede ved mig, sagde jeg til ham, om han ikke vilde følge en lille Tur med op...
Når der bliver slagtet svin, er det godt at kaste lidt ild i det vand, hvori de skal skoldes, efter at dette er kommen i det dertil brugelige kar, for så kan heksen ikke forhindre, at de bliver skoldede, som folkene ønsker det. a. c. P.
Den Gang jeg var meget lille, boede der ved Engevej i Ål en Mand i et lille Hus, der hed Søren Hansen, og han kaldtes til daglig Søren Engevej. Hans Kone hed Sidsel, lille Sidsel kaldte vi hende. Hun var ilde lidt af Folk, for de troede, hun kunde hegse. Doktor Stilhoff sagde en Gang: »Jeg har hørt, at der er en Hegs i Ål Sogn, jeg vilde gjærne se den...
Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab både i Liv og Død, så når den første døde, skulde denne hente den levende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Så en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han på Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har...
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Der var sådan misvækst i 1826, vi kaldte det her omkring det bitte år. 1 1837 da var det også dårligt. Der dode fjorten kreaturer i Boller af sult, seksten i Hvidstedgàrd, ti i Havreholm og ti i Tidemandsholm. De nænnede jo ikke at slagte dem. I den sidste gård klarede kreaturerne sig dog nogenlunde, så længe de kunde gå i heden, men da der blev lidt...
Et Par Mænd fra Bindslev, der var Naboer, var komne i Trætte om deres Høns. Endelig blev der sådan vedtaget, at der skulde slagtes en Høne og hænges op under Loftet ved hver især, og den, hvis Høne sidst fortæredes, havde Uret. Den ene Høne hænger under Loftet den Dag i Dag, og de kan gjøre ved den, hvad de vil, den er lige god Høne. Men den må ikke tages...
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at han...
Fru Glerup på Baggesvogn havde meget at gjøre med trolddomskunster. Da der en gang udbrød sygdom blandt gårdens stude, fik hun det råd at slagte en stud, for så at brænde hjærtet, lever og lunge af den til pulver. Ved det arbejde blev hun hjulpet af en kvinde, som hed Kirsten Slotved. Hun havde en dreng, der tjente på gården, og da han mærkede, at fruen...
