I Sanddalsbjærg har været en Lindorm, der rugede over en Skat. En Mand gravede efter den for at få Hold i den. Da han havde gravet noget, stak Ormen Hovedet op og sagde: om den kunde ikke få Ro at være der, så vidste den nok, hvor den kunde få Ro. Så rejste han over på Gjøl med hans Skat, der havde han en Stenstue i Gjolbjærg. Se, der er han endnu. Morten...
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt holde...
Der var en Lindorm i Hjerk Præstegårds Bakke, og så fødte de en Tyr op med ene nymalket Mælk, og den splittede Lindormen ad. Maren Primdal, Navtrup.
Stubbergård må aldrig være fri for folk. Hver gang manden rejste ud, forbod han det, ellers faldt gården ned, sagde han. Det var en dag, de var rejst ud hveren så nær som en rogter, og så kom han i tanker om, han vilde ikke være ene hjemme, og han bandede på, at han vilde endda gjærne se, om det også kunde falde. Han gik derfor ud vesten gården, men så...
Der lå en Lindorm omkring en Kirke, som hed Fips Kirke. Der lå den i tre År, men så var der én i Sognet, der lærte dem, at de skulde føde en Tyrkalv op, som kunde dræbe Lindormen, for ingen kunde jo komme i Kirken for den. Den blev født op i tre År, og så var nu Ormen 6 År gammel. Da var den så stor, at der restede blot en halv Alen, så kunde den have...
Ovre i Hov var der en karl, hans søster var bleven bidt af en hugorm. Så lovede han for, de skulde få andet at bestille, og han lavede da et bål i udkanten af skoven. Nu kom det jo an på, at der ingen lindorme var i nærheden. Hugormene kom også, de peb, og de hvæslede, men til sidst kom lindormen. Så var det første træ det bedste; han kom op i det i en...
Der lå en lindorm om Ovsted kirke, så folk kunde ikke komme i kirke i flere år. Så opfødte de en tyr med kjærnemælk, og denne gjorde det af med lindormen. Jens Andersen, Kalvris.
Der var en lindorm i Gjotrup i Norbjærge bjærg. De skulde have hørt den en gang, de tog sten der. For der har de også savet sten og taget lim til kalk. K. Kjeldsen, Ullerup.
Omkring Hordum kirke lå en gang eu lindorm. I førstningen var den ikke ret stor, men til sidst voksede den op til sådant et dyr, at den nåede syv gange omkring kirken og kunde endda tage sin egen hale i munden. Men den blev til en uhyre plage for folk der omkring, ti ikke alene kom der naturligvis i mange Herrens tider ikke et eneste menneske i kirke, men...
Omkring Hostrup siges i gammel tid at have været mange orme, som gjorde stor skade både på kvæget og på kornet udi marken, hvorfor bymændene opsogte en mand, som lovede at ville fly dem af med samme orme, om de vilde love hannem, at der ikke var lindorme der omkring. Og der de nægtede lindorme der at være, optændte han en stor ild på marken, og der komme...
Min Bedstefaders Oldefader hed Søren Vorm, for det han havde skudt en stor Lindorm, der vilde sno sig om Århus Domkirke. Da han havde skudt Ormen, blev han spået af en gammel Kone, at så længe der var en Blodsdråbe af den Familie i Gården, så skulde de ikke blive fattige. Min Oldefader sørgede sådan, da min Fader solgte Gården til hans Broder, og denne...
Udenfor Lellinge kirke ved den side, hvor kirkedoren var, havde der en gang lagt sig en lindorm, så folk ikke kunde komme i kirke. Et par karle prøvede rigtig nok på at springe over den, men den slog efter dem med stjærten. Dog slap de helskindede, men tårnet fik en revne, som kan ses den dag i dag. Nu fandt man vel en udvej og lavede en kirkedor ved den...
På Kirkens østre Gavl står i en Kampesten indhugget et firføddet Dyr (måske en Løve) med noget (mulig et Barn) i Munden, hvorom et gammelt Sagn fortæller, at et Dyr (men det skal have været en Lindorm) har borttaget et Barn fra Dåben, og at Figuren hensigter på denne Tildragelse. Lyngby 1808. B. F. Rønne. (Oldn. Ark.)
Holstebroboerne siger, at der i gamle dage var en bro over Stor-åen på det sted, og den var meget befærdet, hvorfor der kom en forfærdelig lindorm og tog bolig under broen og sønderrev og slugte alle, som vilde gå der over; men en skjønne dag kom en rytter, der hed Holst, han gav sig i kamp med ormen og fældte den, og det er denne kamp, man ser i byens...
Der var så meget rotter og skidt på Gjøl. Så kom der en Finlap til øen, og de er kloge, det slags folk. Han lovede at fordrive både rotter og mus af landet, hvis de vilde love, at der ingen lindorm var i bjærget. Det lovede de, og så lavede han en bålling ild og kaldte på utøjet og læste for det, og det kom lige så rask og gik i ilden. Så varede det...
Det var i Torstedlund Skov, eller hvor det var, der var en Lindorm kommen ind i deres Sovekammer til Skovriderens. Vuggen stod på Gulvet, og der lå et lille Barn i den, og Jagthunden var også derinde. Så træffer Skovrideren at komme derind i det samme, og han ser Vuggen stå på den avet Kant og vende Bunden i Vejret, og tilmed ser han, Hunden er så bløje...
Om Ydby kirke havde der snoet sig en lindorm, E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. II. 13 som var så lang, at hovedet lå ved den ene side af kirkemuren, og halen ved den anden. På én gang kunde den æde en hest og en ko, og den slugte alle dem, der kom i nærheden. Da nu folk ikke kunde komme i kirke for den, fødte de en tyrekalv op, og folk fra...
Den hvide hugorm kan blive til en lindorm, når den bliver ved at gro, men ingen får den at se. Der var et bitte krumme krat i heden ved Undertiden bjærg, der også kaldes Pirrup krat, og der havde en karl skåret sig en kjæp i det krat. Så kommer han til Kjobenhavn i tjenesten, og der møder han en mand på gaden, som tager ved denne her kjæp og kommer til at...
En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde sådan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede både Ild og Edder. Her var gode Råd dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og...
I et lidet Skab i Ejby Kirke findes Levningerne af tvende store Horn, hvorom man fortæller, at da Kirken blev bygget, vilde man på den nordre Side anbringe en Dør til Indgang. Denne sees endnu kjendelig at have været og er tilmuret. Man vil, at en Lindorm med Afkom skal have forhindret denne Dørs Indretning. Over det tilmurede Dørhul findes i Kalk anbragt...
