A har i sin tid tjent i Fussing. Den anden karl, Jakob Hvid, sagde til mig, da a kom der: "Om du hører en vogn komme ind i gården om natten, så skal du lige godt ikke stå op, inden a kalder pá dig." Så hørte a også en vogn komme, og det var, ligesom gården skulde have væltet, og a hørte også en fremmed hund gjø. Der var kun et fjælepanel imellem vore...
Der var mange svinedrifter på Gjøl. Da Vorherre og st. Peder kom til øen og så, at der ingen mennesker var, tog han nogle 1. .. . og sagde: Derfor er de så brune. Vendelboerne siger: «Hvad, du tager det nok med fingrene, ligesom Gjøl born.» Nik. Christensen.
Alle anliggender af almindelig interesse for en by bliver endnu bekjendtgjort ved bystævne på Samsø, og enhver by har en budfoged, hvis pligt det er at bekjendtgjøre alt nyt, f. eks. møder, auktioner o. lign. I nogle byer går han fra dør til dør, men i andre f. eks. i Brundby har han en tromme at slå på, når en sag af interesse for alle byens beboere skal...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
Ringorm sættes bort ved med en syuålsspids at stryge rundt omkring den én gang, mens mau siger ordene: Ringorm, ringorm, jeg ringer dig af med samt dine unger 8. Således bliver man ved med 7, 6. 5 indtil 1, og til sidst slutter man med at sige: Ringorm, ringorm, jeg ringer dig af, kom aldrig mer. Jørg H.
En gammel mand, der hed Bærtel, tjente på en gård sammen med en anden karl. En efterårsaften kom de i tankerom at ville ud at bjærge sig nogne æbler, og da der var mange i degnens have, så fulgtes de ad derhen. Den anden karl skulde klyve op i træet og ryste dem ned, og Bærtel havde en pose, de skulde samle dem i. Som de nu var godt i træk med det og...
Kjære nar! Sne la på mark, og is på bæk, jeg fandt dog denne vintergjæk, bliv ikke vred og kald mig fræk, fordi jeg gjør dig til min gjæk. Hahaha, nu må jeg le, lille Peter, kan du se, du dog bleven er min gjæk, forend sneen den gik væk.
Det var i Tværsted Klit dether passerede, som a nu vil fortælle. Manden hed Wolle Høghave, og han var jo af dem, der gik ned til Stranden for at se efter at bjærge noget, der kom i Land. Så en Gang, han kom derned, da var der en kommen i Land på noget Vrag, og ham går han hen og slår ihjel og tager det, han har med sig, han havde en hel Del både Papirer...
Afbrændes nogen mands hus i manens afvækst, bliver han en stakkel, men i månens tilvækst en rig mand.
Der var en Katholik, som kom til Himmerigs port og forlangte at blive lukket ind. Apostlen Peder spurgte ham om, hvem han var. Han sagde da, at han var Katholik. «Du kommer ikke ind endnu,» svarede så Peder, «men sæt dig lidt der uden for på bænken.> En tid efter kom en Jøde, som også forlangte at blive lukket ind. Da apostelen hørte, hvem han var,...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Når der skulde bydes til bryllup, sendtes 2 småpiger fra naboerne, særligt udpyntede i klædedragt, ud til dem, der skulde bydes, sædvanlig en større og en mindre. Når de havde hilst, stillede de sig inden for doren, og den store begyndte: Goda! Jeg skulde hilse fra Owe Jan og Møje Malene, om I værsgo vilde komme til gildes, jær far te skaffer, å jær...
Der var en gammel Degn i Erritsø, der hed Ryholm, han døde og skulde begraves, og der skulde være stort Begravelsesgilde, så de skulde have Kokkekone, og der blev gjort store Anstalter. Et Par Aftener for kom den vogsne Datter hjem og gik så ind for at se til hans Lig. Den Gang lå han endnu på Strå. Hun holdt så meget af ham og stod så længe med hans...
Biskop Fogtmann var på visitats hos pastor Schonau i Ulstrup. Da de var færdige i kirken, siger biskoppen: Vil De ikke følge med her ind lidt, hr. pastor. Han fulgte. Når jeg skal sige Dem en dom over Deres prædiken, så må jeg forst bemærke, at jeg helst havde hørt en præken af Dem selv og ikke en af Mynster, som jeg forud kjendte. Dertil svarede...
En soldat havde fået permission en 2, 3 dage og fået lov til at tage sabelen med sig, det havde man ellers ikke lov til i de dage. Han vilde til Jerslev og så kom han ind og fik sig en dram i kroen. Da kommer der en gårdmand kjørende, han vilde også her nord på. Så spørger soldaten gårdmanden, om han kunde ikke få lov til at kjøre med. Jo, det kunde være...
En gammel kone, der hed Kirsten Hansen og boede på Bihø mark, fortalte en gang til miu moder, at imens hun gik i skole, var der en lille skolepige, der kuude malke mælk af en hyldepind, som hun holdt i hånden. Det gjorde hun for løjer for at vise skolebørnene. Så fortalte de læreren det, og han forlangte da, at hun også skulde vise ham det. Da hun havde...
En præst havde eu bitte tøs; det var da hans datter, og hun sad på bordet ved ham. Lige med ét sagde hun: »Faer, jeg kan malke mælk af en syl.« »Kan du det, min pige?« »Ja, jeg kan.« »Lad mig da se det « Så malkede hun også en tur. Så sagde pigen: »Nu må jeg ikke længere, for så malker koen blod, og til sidst styrter hun.« »Bliv kun ved!« sagde...
Der har en gang været en præst i Glud, som kunde lidt mere end hans fadervor. En dag, som ban står i kirken og præker, holder han lige med ét op og siger: »Bliv der!» og så fortsatte han, til ban blev færdig. De, der var i kirken, kunde ikke forstå, hvad ban mente med det tilråb. Men da de gik hjem, så de en mand, der sad skrævs over præstens havegjærde...
Første gaDg en ko malkes efter kælvningen, hænges der et par bukser tværs over den, og den malkes så i tavshed, da bliver den rolig at malke. P. Jensen.
I Gudum kirke er et epitaphium med følgende indskrift: Som vi tog mod jer Formands siel: så vil vi og jers hus og heel (a: huse og hæle). Her ligger ærlig og velviise mand Povel Eliæsøn heede han som tiendt for ridefoget i tredve år over Kroxgår, Bekmark og Holmgår fem børen han auled ved hustru sin, hvis naun var Boel Christensdåtter fiin, hvilken efter...
