Organisationen
Keywords
Für diese Suche wurden keine Keywords gefunden.
Danish Keywords
Mehr Danish Keywords anzeigen
Dutch Keywords
Für diese Suche wurden keine Dutch Keywords gefunden.
German Keywords
Für diese Suche wurden keine German Keywords gefunden.
Icelandic Keywords
Für diese Suche wurden keine Icelandic Keywords gefunden.
Place Mentioned
Für diese Suche wurden keine Place Mentioned gefunden.
Place of Narration
Mehr Place of Narration anzeigen
Narrator Gender
Für diese Suche wurden keine Narrator Gender gefunden.
I Ålbæk levede for en 50 år siden den største pulverheks. Når hun havde taget enten hønselykke eller brændevinslykke fra bendes naboer, og disse gjorde hende bebrejdelser, var vedkommende altid vis på en meget større skade, mange gange måtte de ligge i sengen i flere år og visne hen. Der var kun to mænd i hele Ålbæk, der rigtig turde sige hende, hvem hun...
En Syd-Slesviger, der hed Abildgård, kom en gang ind til pastor F. Beck. Han spurgte ham blandt andet, om han var gift, Ja, jeg har været, sagde han, og så rådspurgte jeg Herren. Da blev det sådant et grusomt tordenvejr, og det var også et snavs kvindfolk, så jeg måtte skilles ved hende. Hvordan gik det så til? Ja, jeg rådspurgte Herren, og så...
da-etk-jat_06_0_01199
For Randers kreaturmarkeder fik nogen betydning, og før Hobro blev kjøbstad, gik hovedfærdselen over det store Glenstrup kloster. Her holdtes hvert år mange store markeder med heste og kreaturer, og klosteret udviste stor gjæstfrihed mod de fremmede handlende. Der er endnu en masse dybe hjulspor over Glenstrup-Handest heder, og der fortælles, at drifterne...
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
Eu kone i Dronninglund havde en datter, som blev borte, mens hun var barn. En nat, som konen lå i bendes seng, kom der én til hendes vindue og sagde, at hun skulde stå op, for det var ham, der havde hendes datter, og hun var i barnsnod. "Miu datter hun er jo bleven borte for mange år siden, o. s. v." - "Nu er huu min kone og skal have en kristen kone til...
På Husby klit boede en rig gårdmand, han havde en stor gjældfri gård og desuden 4000 rdl. i kisten. Nu var han noget ængstelig for, at pengene skulde bliva stjålne, og om natten lyttede han efter den mindste lyd. En nat syntes han, det puslede; han kaldte på sin kone, men ingen af dem kunde siden hore noget. Om morgenen så han efter pengene, men de var...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
Et barn her i byen led af engelsk syge, og så fik moderen det råd af en klog kone, at barnet skulde være helt lukket inde i 8 dage og måtte ikke gjores rent i den tid. Moderen måtte dog være inde ved det for at give det sin mad. Den skulde stikkes ind gjennem et vindue, og ingen verdens ting måtte bæres ud fra dem i den tid. Barnet lå i vuggen og blev der...
Der er en gård i Dybe, der hedder Store-Flansmose, der skal have været stor rigdom, og det var de komne til på en aparte måde. En mand, der var bestyrer på Herpinggård, han kom en aften ridende fra Lemvig. Tæt osten for Rammedige ved to høje, der kaldes Giddhøje, hvoraf den ene ligger på den ene side, og den anden på den anden side af landevejen, der...
Når man tager den gamle halm af sine træsko, må man E. T. Kristensen: Danske sagn 43. med det samme skille stråene fra hverandre, da det ellers af snavs folk kan benyttes til ens egen skade. N. Kr. Pedersen, Gr.
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed, men...
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." "Hvad da?" "Jeg...
Følgende skjæmtesagn er ret betegnende at sætte her. I gamle dage havde de lervægge, som de selv kunde slå op. Så boede der en mand og en kone ude på heden nede i Ringkjøbing-egnen, og så var hun bleven noget snavs og sølle et par dage. Så siger manden: "A skal alligevel ind til Piingkjøbing med nogle limer, så vil a gå ind til præsten og sige til ham, om...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
En sælldløev : halmkurv: æ tørreklådhæwl: tænkt redskab, man narrer folk med ; tu/wand, tu/kaffe: cikorievand; a æmmildt om et: linte på æ spil; en tryrfik: trykkent barn ; de bååre gadden skit; noget usselt; en stjåf en tratte; hon vel eZk: drille: småkonste: småtærnede; en pindkrus: en halv pot; æ jos å æ mjælk: skum; hæoen: kræsen (overfor snavs); en...
I Oster-Jærndr up, O.-Brønderslev sogn, boede engang en mand, som kaldtes Mads Konge. Han var ved voldsomhed og uredelighed bleven rig på guld og sølv. Sine store skatte nedgrov han i sandbanken norden for gården, men ude på møllevejen lagde han nogle guld- og sølvpenge. Når nu én og anden kom forbi og tog et par af disse skillinger op, da lod M. K. ham...
Der var en mand, han var ikke kissel ved snavs. Han kjorte i marken med et læs mog og gik og bed af et stykke meldmad. Sa faldt der en klat af vognen; men manden satte meldmaden pa læsset, tog klatten med fingrene og smækkede den pa vognen. Sa gnov han igjen af sit smørrebrod og kjorte videre. N. C. Andreassen, Ørslev.
Da pesten rasede i Ust troede de, at der skulde gå en hævn over sognet, og så søgte de råd derfor. Der blev svaret, at sygommen kunde ikke stilles, uden der blev et barn begravet levende. Så skulde der have været kastet lod om, hvem der skulde levere barnet. Men så underkjøbte de et fattigt barn til det. Det blev sat ned i graven med en meldmad i hånden,...
Mærker vi, at der kommer noget snavs i øjet, må vi ikke straks slå hånden for det, men skal først gribe os om til bagen. Dersom vi nemlig havde en uven, som vilde slå os et søm i øjet, så slog vi netop sømmet ind i det samme, og det måtte dog hellere gå ind i bagen. P. Jensen.
