Organisationen
Keywords
Für diese Suche wurden keine Keywords gefunden.
Danish Keywords
Mehr Danish Keywords anzeigen
Dutch Keywords
Für diese Suche wurden keine Dutch Keywords gefunden.
German Keywords
Für diese Suche wurden keine German Keywords gefunden.
Icelandic Keywords
Für diese Suche wurden keine Icelandic Keywords gefunden.
Place Mentioned
Für diese Suche wurden keine Place Mentioned gefunden.
Place of Narration
Mehr Place of Narration anzeigen
Narrator Gender
Für diese Suche wurden keine Narrator Gender gefunden.
I Ajstrup, Yindblæs sogn (Gjerlev herred) har der vel været mange hegse, men endnu flere har der været i Norup i samme sogn. Ajstrup tyv å Nårrup hegser hed det. Ajstrupperne var slemme til at stjæle og ellers i det hele nogle hårde karle: Ka a go igjemmel Ajstrup uskjænd, så ka a go igjemmei Helvede ubrænd, sagde de. Ajstrup ligger nordostlig i det...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
En Dreng tjente ved en Herremand og skulde passe hans Svin, men så blev de væk for ham i Skoven. Da han nu gik og ledte om dem, kom han til to Mænd, og dem spurgte han, om de kunde ikke sige ham, hvor hans Svin var. Jo, det kunde de godt, og så tog de ham med ned i Røverkulen i Busbjærg, for det var netop nogle af de Røvere, der havde fået fat i Svinene...
En gammel Husmand, der er død for en 30 à 40 År siden, havde 3 Nisser, der var ham til stor Nytte. De bar andres Korn hjem i hans Lade o. s. v. og gjorde ham til en efter Forholdene meget rig Mand. Sikkert er det, at han al Tid både Vinter og Sommer havde en Tyve (o: lille Bunke) Torn liggende uden for sin Port. Man mente, at der var noget ved de Torn. En...
Om Bromølle, en stor Vandmølle i Hillerslev Sogn, fortælles, at en stor Lindorm i gamle Dage hver Nat kom ud af Bakken ved Siden af Gården. Den var så lang, at den kunde ligge rundt omkring hele Gården, og der lå den og brølte hele Natten. De var jo i en svær Nød med det, og så søgte de Råd hos en klog Mand eller Kone. Der blev givet dem det Råd, da de...
På grændsen mellem Hallund og Oster - Brønderslev sogn ligger nogle store bakker, som kaldes Roverstuebakkerne, og de har fået deres navn efter, at der har boet rovere i nogle huller der i bakkerne. De hørte ellers til Kjølskegård, og gårdens svin gik der om sommeren og kom ikke hjem inden om efteråret. Så fik røverne lyst til svinene og tog dem samt den...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Da de satte efter Kylliny-Søren for at fange ham, undgik han forfølgerne eu tid ved at stå i åen med en græstorv over hovedet. Folk trådte over på græstørven fra den ene bred til den anden, og dem kunde han godt bære, men endelig kom mølleren Holst fra Ry mølle. Han var en meget svum- mand, og da han nu gik over, sank Kvlling-Søren i knæ, og så blev han...
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
Søvind
På Hejninge mark er en banke, som hedder Trilleborg (o : Trøjeborg) banke. Der skal i gamle dage have stået et slot. Så en gang rejste kongen, som boede der, ud på en tur i fremmede lande. Men dronningen syntes ikke om at være ene, hun forelskede sig i en ung hofmand og levede i lang tid meget fornøjet med ham. Men så omsider kom kongen hjem, og så snart...
For nogle år siden levede en klog præst i Kirke-Stillinge. En gang var der nogle, der havde taget to stude fra ham. Han lod bud gå ud alle vegne for at høre om studene, men kunde ingen oplysning få om dem. En dag som han stod på prækestolen, fik han imidlertid nnderretning om dem. Hau kunde da ikke dølge det for menigheden, men udbrød: «Se, nu slagter de...
En bedefredag skulde mand og kone på Enerisgård til alters, og så var der en gammel kone at passe på, mens de var borte. Hun så mange blodpletter både på en gammel lænestol, der stod i kakkelovnskrogen, og i deres forstue og udenfor døren. Da de kom hjem, spurgte hun om det. De foregav, at de havde været ved at slagte en høne, og den var fløjen omkring...
Et af de mest bekjendte og almindelige Sagn her i Landet er om Kirkelammet, som findes næsten i enhver Kirke, og hvis Pligt det er at forsvare denne, ligesom Helhesten har Kirkegården under sin Beskyttelse. Hos os finder man også Spor af, at et Barn i Stedet for Lammet beskytter Kirken. Oprindelsen til disse Sagn må nok søges i den i den tidligere...
Ringkøbing amt
Min Oldefader, Johan Georg Boye, der var tysk Adelsmand, men Officer i dansk Tjeneste, red en Gang som Ordonnants i en fremmed Egn. Han mente, at han skulde til højre, skjøndt Hesten vilde til venstre. Men da han holdt Hesten til højre, var det, som om en Tornehæk mødte ham til den Side. Han prøvede det to Gange til; men hver Gang hindrede Tornehækken til...
Kun nogle få her brugte lamper, de fleste brugte lys. Men de var rigtig nok kun tynde. Mange slagtede nemlig et fæhøved. Længere vester på brugte de lamper, for de kunde lettere få tran end tælle. Lind, Gullestrup.
Fru Ingeborg og Otto Banner levede som fraskilte. Hun var jo et Satans menneske, et rigtigt asen. De havde en proces med hinanden om, hvor vidt hun skulde give Otto penge, og han skulde give afkald på Vorgård og flytte til Asdal; men under den proces, hvori ingen kunde vinde, da de jo dog var kone og mand, foreslog hun, at de skulde slagte et svin, og så...
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
Det ny. st. Mikkids dag indfaldet i, eller og det, som tændes mest efter om Mikkels dag, kommer i næ. da vil de ikke slagte eller bolde bryllup, ti de siger, at det, de slagter, forsvinder i kogningen den halve del, og de, som den tid holder bryllup, får ingen lykke. 4% 0g 4U7. J. B.
Når der døde et kreatur, skulde de have en rakker til at flå det. Min oldefader red hen til Dejbjærg til Niels Mus, på et gammelt helmis, han vilde have slagtet, og så skulde han følge med ham hjem at flå. Men han var ikke hjemme, han var gået ud på jagt. I det samme hus boede der en, der hed Jørgen Kat, og katten og musen havde kun ét rum at være i, han...
