Organisationen
Keywords
Für diese Suche wurden keine Keywords gefunden.
Danish Keywords
Mehr Danish Keywords anzeigen
Dutch Keywords
Für diese Suche wurden keine Dutch Keywords gefunden.
German Keywords
Für diese Suche wurden keine German Keywords gefunden.
Icelandic Keywords
Für diese Suche wurden keine Icelandic Keywords gefunden.
Place Mentioned
Für diese Suche wurden keine Place Mentioned gefunden.
Place of Narration
Mehr Place of Narration anzeigen
Narrator Gender
Für diese Suche wurden keine Narrator Gender gefunden.
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
En Kjøbmand i Tornby, der hed Mads Sørensen, han havde mange Skibe, der sejlede på Norges Kyst med Korn. Blandt andre havde han også ét, der et Efterår skulde sejle derop med Flæsk og Kjød. Da der var gået nogen Tid hen efter Afrejsen, vågner Handelsbetjenten en Morgen sådan ved Lag Klokken fire, halvfem og spekulerer jo på at skal til at op. Da hører han...
Jeg var mig en lille bitte dreng, jeg skulde ud at tjene, tidlig op og sildig i seng, altid bk jeg skjænd. Kai fik jeg lilad i blad. kjod tik jeg da i da. flæsk smagte jeg aldrig. Herre dog Gud nåd' mig! pigerne vil forrad' mig; to skilling gav de mig, tre tog de fra mig. Herre dog Gud nåd' mig. Svendborg amt. Seminarist P. Olsen.
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Fastelavns søndag skal man have ærter og flæsk, og hvide-tirsdag flæsk-pandekage, og hvis man kunde ikke få det, så hovedet af hønsene, og suppe på dem at koge om onsdagen. Lærer Lind. Gullestrup.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
For vorter. Man stjæler et stykke flæsk, fedter dem med det og sætter det ind under en stolpe. p. o.
Der smededes i den store Høj på Holtet Mark i Serritslev. Når Manden i Holtet vilde have hans Plov gjort i Stand, eller noget andet Smedearbejde gjort, satte han det hen ved Højen tillige med et Fad Sødgrød med Smør i eller og en Finmeldmad med Flæsk til. Når han så kom igjen, var Ploven gjort i Stand. Men satte han ikke Belønningen, blev der intet gjort...
I Bøsted i Vendsyssel og to andre gårde blev der sådan strid om flæsk. Det bestemtes så, at hver skulde have en side, og den skulde hænge længe, så længe gården stod. Det på Bosted hænger der endnu. En gang kylte de det i mølledammen, men de måtte tage det ind igjen. Der blev en gang i Hjørring slået et stort væddemål om det, for nogle vilde ikke tro det....
Vi havde en stodderkonge i Ølsted, der hed Buchardt, han var der al min barndomstid. Han gik med det ene ben og rendte med det andet, og når staklerne ikke lige lob på ham, løb han altid uden om dem, så han greb dem ikke. Til jul fik han gjærne i vor gård et stort rugbrød, et stort sigtebrød, to lys, et halvt fjerdingkar gryn, et godt stykke flæsk og lidt...
Horsens
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da...
En mand i Bording ved navn Anders Smed troede folk om, at han kunde mere end sit Fadervor. En gaug blev han af en af hans naboei anmodet om at komme hen til ham og se til en syg gris. Da Anders kom der ben og bavde set lidt på grisen, spurgte han ejeren, om han havde noget senuop. Jo, det havde ban da. Da tog Anders en kniv og skaren flænge i siden på...
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
En fattig kone sagde: A, giv mig endelig noget flæsk i dag, ellers løber a i æ skov. Vinkel.
Gammelmadsfad er et fad. hvorpå ved påske- og juletid, især om julen, man fremsatte kjødmad (det var af porcollæn eller ler). Derpå var saltet og røget kjød, flæsk, pølse. Maden kaldtes gammolmad. Lodderup. K. .1. Lyngbys sand.
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
Det var nogle små nogle, deher tattere, men de gjorde ikke ondt ellers. Folk kunde ingen katte have her omkring for dem. De kaldte dem harer og levede ved dem. Der er endnu spor af et tatterhul på oster side af Stenbrobanke. Så er der også et hul på vester side af banken. Det tredje tatterhul er ved vejen, der går op gjennem skoven her osten huset....
Der gik et par folk her og tiggede og skar katte. De var meget nærgående. En gang kom de her til gården, og da a så dem, gik a ind i kammeret og sagde til pigen, hun skulde forestille sig at være bange. Så spurgte de, da de kom ind, om hun var konen. Nej, hun var ene hjemme. Så begyndte kvindfolket at kræve ind, smør, flæsk, æg o. s. v. Ja, hun kunde give...
