1,018 results
Troldene fra Borrebjærg lånte tit fødemidler i en gård i Boeslunde. Når de så gjældte igjen, satte de det på en sten uden for gården. Men siden fandt de på at stjæle på mollen. En møllersvend, som endnu lever, har fortalt, at der en dag blev taget et stort hul ned i en mollepose, men han kunde ingen se. Så tog han sin kjæp og slog rundt omkring, og så...
da.etk.DS_01_0_00510
En mand fra Bådstrup gjorde hoveri til Grundet og pløjede på Troldshøjen.....Skydsel og rage . . . . Plovdrengen lo og sagde, at han ikke vilde have noget af det troldpaks brod eller vin. Men inden han kom til enden at ageren, havde han brudt sit ben. Nik. Christensen.
En mand i Gjellerup kjorte en aften om ved en høj i sognet, hvor der siges at færdes alskens pak. Da horte han, at der fra højen kom en rost, som sagde: "Når du kommer hjem, da hils Bilser fra Bulser, at Balser er dod." Manden blev naturligvis hed om ørene og skyndte sig hjem, og da han var kommen ind i stuen, sagde han det samme til sine folk. "Hvad, er...
da.etk.DS_01_0_00325
Troldene i Langebjcerg på Ormitslev mark lånte tit øl i gården, men de stjal nok tiere endda. En aften hørte folkene tydelig, at der råbtes udenfor vinduet: "Hør, Ade, Bade er død!" En troldkjælling, som tappede øl i nærheden, gav da et skrig af sig og løb hjem, men hun glemte en stor messingkjedel, som blev i gården i lang tid efter. Chr. R.
da.etk.DS_01_0_00310
På Næsby mark var en kone, som havde megen omgang med troldene. En dag kom således en troldkjælling for at låne mel, hun skulde gjøre bryllup om morgenen, sagde hun. Konen spurgte da, om hun måtte se brudeskaren. Ja, det måtte hun nok, men det vilde koste hende et ørefigen. Dagen efter kom hele skaren spaserende igjennem stuen, gik ind under dørtærskelen...
da.etk.DS_01_0_00293
Oven for Svejlundstok ved Siver kro ligger Svejlundbjærge, hvori der bor troldfolk eller vætter. En gang var jeg der oppe at tøjre hestene, og da hørte jeg to hamre smede der inde. Jeg blev da bange og løb hjem. Siden fortalte vor karl, at han havde hørt det samme. Nis Callesen.
Kjørup Kirke blev bygget af en stor Herre, der havde gjort den Akkord med den Slemme, at han skulde have Penge af ham hver Løverdag Aften til at lønne Mestere og Svende for, og hvis han så kunde sige, hvad Trolden hed, når Kirken var færdig, så var han frelst, men ellers skulde han høre ham til, men det kunde han ikke sige, og så hentede den Slemme ham...
da.etk.DSnr_03_0_00098
En mand i Vestergård, (der horer under Vcsterlist her i sognet) han var gift med Jørgen Hårs datter på Lindbjærg, og de havde jo en stor gård og havde det godt, men så slog de sådan et hæslig stort vanheld til og mistede så mange hoveder, te det var grov. Manden gik så godt som i armod ved den lejlighed. Men så opsøgte han en mand, der skulde kurere for...
da.etk.DS_07_0_01351
En meget fattig karl i Avlum gik en dag og grublede over, hvorledes han skulde få sit udkomme. Da kom en mand til ham, som spurgte, hvad han sørgede over. Karlen fortalte det så. Manden lo ad ham og sagde, at han kunde gjøre en akkord med ham. I en del år vilde han forsyne ham med penge, og når tiden var omme, skulde han tilhøre ham. Det gik han ind på,...
da.etk.DS_06_0_00668
Der var en præst ovre i Angel, han havde Cyprianus. Så kom der en dreng hen og skulde undervises hos ham, og han hed Jakob. En dag sad præsten og læste, da listede drengen sig hen og læste bag ved ham i bogen. Så spurgte præsten, om han havde lyst til at lære det, der stod. Ja, det vilde han gjerne. Så lærte han ham også, og det var netop af Cyprianus....
da.etk.DS_06_0_00240
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
da.etk.DS_03_0_00712
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
En stor del af de kjæmpehøje, der ligger om Snoldclcv, lod præsten udgrave, men så længe solen står på himlen, råder mennesket, når den synker, kommer troldtøjets tid, og derfor må man aldrig grave i en høj længere, end til solen går ned. Det vidste præsten cgså meget godt, men han var så ivrig på det, og derfor forså han sig en gang, da han lod en høj,...
En meget skikkelig kone i Klitlund var så ulykkelig, at hendes spæde søn, inden han blev inddøbt, blev forbyttet af nogle trolde. En dag, hun havde været lidt uden for huset, blev hun helt forskrækket ved at se hen til vuggen, hvor barnet gav sig til at skrige helt umanerlig, og i steden for hendes lille drengs smukke ansigt så et gruelig stort hoved med...
Der var en gård i Eskildstrup, som havde haft mange ejere i kort tid, og de var enten snart døde eller blevne forarmede og smidt ud af herremanden. Så kom der en ny mand, og den aften, da han flyttede ind i gården og kom inden for porten, sagde han: "God aften, Skalle!" - "Aften!" sagde en stemme oven over porten. Manden eller karlen, for han var ugift,...
da.etk.DS_01_0_00547
Eitt sinn bjuggu velmetin hjón á bæ þeim er heitir á Smalaskálafjalli. Áttu þau dóttur er Þórdís hét og var hún frumvaxta er saga þessi gerðist og fríð sínum. Var hún karlmannsígildi að atgervi og fríð sínum. Hafnaði hún öllum biðlum. Átti hún bræðurna Helga og Ásmund og voru þeir börn. Um haust vantaði bónda 10 sauði sem ekki fundust þrátt fyrir leit....
Saga af Illuga og Þórdísi þverlyndu
Það er í frásögur fært að í Firði í Mjóafirði hafi einu sinni á fyrri tíð borið svo við á jólanótt (aðrir segja það hafi verið nýársnótt) þegar prestur var að messa og kominn upp á stólinn, að tröllskessa ein sem átti hellir í gljúfragili í fjallinu suður af Firði kom á stólsgluggann og krafsaði eða krakaði til prests með loppunni svo hann trylltist og...
Frammi á nesinu milli Arnarfjarðar og Dýrafjarðar eru tveir bæir, Svalvogur og Höfn og skammt á milli þeirra. Fyrir vestan bæinn Höfn er sjálfgert byrgi niður við sjó. Það er umgirt af klettum og sjó, svo að skepnur komast ekki út úr því nema í gegnum lítið skarð. Hlaðið var upp í skarð þetta til þess að fullgera byrgið, og var þá sauðfé haft þar í haldi,...
Þá átti Leppalúði holukrakka einn; það var Skröggur karl sem í fáu var föðurbetringur. Svo bar að einu sinni að Grýla varð sjúk, lagðist í rekkju, lá heilt ár og mátti sig ekki hreyfa. Leppalúði gat þá ekki einn stundað hana, börnin og heimilið, og þó sízt börnin, „sem bæði voru þybbin, þverlynd og körg“ og varð því að fá sér aðstoð og fékk til þess...
Það var alþýðutrú fyrr meir að tröllvættur nokkur byggi í Skrúð sem er ey eða öllu heldur hamragnúpur fram undan Vattarnesi í Fáskrúðsfirði. Skrúðurinn rís hátt og er bæði fagur og einkennilegur. Í honum er hellir og stöðuvatn í, þar fyrir innan í hellinum var talið að vættur sá byggi er þar hafði aðsetur, var það jötunn mikill og kölluðu menn hann...
1895