610 results
Om fæ får hastig ondt efter vand og bliver tykt. Tag et blåt klæde og bind om tungen og binde et lidet stykke at tungen. Der er eu forgiftig orm i vaud, kommer deu enten i folk eller fæ, da må det endelig do, derpå skal man kjende, at det rister og skjælver cg ikke kan stå. Da skal man lunke vand og straks slå i dennem, at de kan spi. Tag så en urt, som...
da.etk.DS_07_0_01767
Secretum for den kolde. g. a. 1. f. u. 1. d. e. f. Disse bogstaver skal man skrive med en knivsod på et lidet stykke brød af ringen med små bogstave og give den syge det, at han synker det så helt i sig. Det skal bruges 3 gange Aliter: Tag et aflade og læg 3 peberkorn og svøb aflade til bebe og giv den syge det at æde, hvilken dag at sygen tager hanuem,...
da.etk.DS_07_0_01585
Når man løfter smibørn i vejret ved at tage med hænderne om begge sider af deres hoved, siger man: Kan du se Kjøge høns? Denne talemåde stammer fra, at de hekse, der var i Kjøge, solgte skoldede høns til Kjøbenhavn. Men når kjøberne var kommen ud på vejen, fløj hønsene fra dem, og de så dem ikke mere. Hans Nielsen, Todbjærg.
Mikkel Bødker havde mange urter liggeudende oven på et skab i hans værksted. A skulde stryge stave for ham, og så kom a tit derom og så meget af hans handel. A brugte også hans botteslikker, som han kaldte den. De uiter havde takkede blade som kindtænder i et kreatur, men han vilde ikke sige, hvad det var for nogle. Lars Nielsen.
da.etk.DS_07_0_00747
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
lAldershave, Bregninge sogn, havde ungdommen en gang ved en dandseleg fundet på for spøg at uddele nadveren. Men allerbedst som de var i færd dermed, kom der en stor sort mand ind til dem, som de ikke kunde blive af med igjen. Der var ingen anden udvej end at hente præsten, og først da han begyndte at læse, veg den fremmede bort. Jg. Hansen.
da.etk.DS_06_0_00456
Jeg og min stiffader Thomas Knudsen i Svendstmp var kjørende fra Sundby en aften. Nu har de alle sine dage sagt, at der går spøgeri i Meldporten, det er en høj vold, der gjør skjel mellem Birkelse og Aby ejendomme, og som landevejen skjærer igjennem, og da vi så kom der, gav hestene sådant et ryk, at to gode skagler sprang, endda vi havde tom vogn. Vi...
I den sydostlige gård i Egitslevmagle har der før været slemt med spøgeri, og det skal være en mand, som ejede gården ved den tid, da jorderne blev udskiftede, som ikke kan finde ro i graven, fordi han, mens de endnu havde agrene til fælles, aldrig kunde få sine agre store nok og derfor om natten pløjede furer fra naboernes agre ind til sine. Så måtte...
da.etk.DS_05_0_01492
På Samsø boede en viking ved navn Espen. En gang kom han til Jylland, og i et slag, som han leverede her, faldt han. Da hans enke fik underretning herom, lod hun sine skatte nedgrave i en høj, som ligger på Tanderup husmandslodder i nærheden af havet, og højen har derefter fået navnet Espens høj. Ovenpå højen lå ind til for et par år siden en kampesten,...
Ved Gamborg har ligget et stort slot, Gamborg slot, hvoraf der endnu er tydelige ruiner at se. Lige overfor hvor slottet har ligget, ligger ude i bæltet en lille ø, Svineø kaldet. På, denne ø skal der findes store kobberporte, der førte ind til løngange, som i sin tid gik fra slottet og ind under øen. På den tid, da Gamborg slot var i sin velmagt, var...
På Vorning bakker efter Hvidding til er der en hellig kjelde. Der skulde en pige i gamle dage væren bleven slået ihjel, og så skulde kjelden være kommen frem. Der lå skillinger og skeer ved den, men ingen turde tage dem, for så var de bange for, at de skulde få sygdommen, som den havde haft, der havde lagt sagerne. joh. jensen, mollirup.
De tre kirker Ødum, Voldum og Haldum skal være byggede af tre jomfruer. Der har været spir på dem alle tre, men det på Ødum kirke blæste ned. jens hattemager, hinnerup.
Der, hvor Skjærum kirke har stået, på den søndre åbakke af Storåen på Nørre-Vosborg mark, har den afdøde ejer af ovennævnte gård, Valeur, ladet sætte fire hjørnesten og en sten i midten med den indskrift: >Her stod Skjærum klosters kirke, som blev nedbrændt efter 1559". Sagnet fortæller, at en ejer af NørreVosborg lod den flytte dertil og brugte den...
da.etk.DS_03_0_00717
Lidt vesten for postvejen mellem Sundby og Hjørring og lidt sønden for amtsskjellet har ligget femten store sten. I hver af dem var læs nok for fire heste. Den ene bar mærker af en ualmindelig stor hånd med udspilede fingre. En kjæmpekvinde hentede dem i Gjøl vejle og havde i sinde at nedslå en kirke, der skal have stået på et sted, der hører til Nejst...
Min fader har set pæle i den retning, som ViborgLogstor-landexejen fik. Det var altså forvarsel derfor. Hun så også en gang to lys, et stort og et lille, der fulgtes ad og gik omkring kårren i iovlum by, og så op til kirkegården. Nogen tid efter døde en kone i barselseng, og barnet døde med. De blev kjørt netop den vej på grund af snelæg. Der er kårrer i...
da.etk.DS_02_J_00302
I et hus på Endelave var sonnen en vinteratten gået uden for, og da han kom ind igjen, siger han til sin bedstemoder, der sad i stuen: «Det er da underligt, at vor naboes ko går uden for i aften.» — «Ja, det er vist ikke rigtig,» siger bedstemoder, «tag tællekniven dér, og stik den op over doren.» Sonnen gjorde, som bedstemoderen sagde, og kort efter...
En aften, som Soren Skovs fader, der var spillemand og boede på Mariager mark, vilde ride fra Fjeldsted ned til Mariager for at hente nogle strenge, fordi han skulde spille til gilde den aften, vilde hesten, da han kom til Broddenhoj, ikke af stedet, og det var for ham, ligesom der var en mængde små sorte svin, der gryntede og puslede omkring ham, men så...
Sögð er saga Málmeyjar-Gunnu sem var alin á eitri sem ungabarn svo hún mundi ekki deyja vegna eiturs síðar á ævinni. En þetta var forsendan fyrir fæðingu hennar, foreldrum hennar hafði ekki orðið barna auði og magnaði faðir hennar, Björn, seið til að eignast barn og var eitrunin skilyrðið fyrir fæðingu barnsins. Þegar foreldrar Gunnu voru látin bjó hún...
Grímur Jónsson og Ingveldur kona hans bjuggu í Leiðarhöfn. Grímur hét sonur þeirra, honum var allt vel gefið og var hann auk þess glæsilegur maður og hið mesta kvennagull. Væntu menn mikils af honum ef gæfan fylgdi með. Er hann var nær frumvaxta lagði fögur og gjörvileg álfamey hug á hann og vann ást hans. Bjó hún með móður sinni í kletti þar allnærri....
Sú er sögn að Imba gerði galdraveður að Runólfi presti er hann var á sjó, en hann var svo andheitur að eigi beit á hann galdur og afstýrði hann veðrinu. Þuríður dóttir Ingibjargar þótti í engu standa að baki hennar í fjölkynngiskunnáttu en neytti þess betur og barg mörgum undan árásum móður sinnar og urðu þær lítt ásáttar. Svo er sagt að Þuríður giftist...
763