Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
Show More Dutch Keywords
German Keywords
Show More German Keywords
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
Brammert en Ellert
Tusschen Schoonloo en Zweel bevindt zich een groot veld, daar staan
geen huizen op, en wegen loopen er weinig door: hij, die er gaat,
moet niet bang zijn voor de eenzaamheid.
Eens huisden er twee reuzen, Brammert en Ellert heetten ze. Brammert
was zoo groot, dat hij de heele breedte der vlakte vulde, als hij
terneer lag: dan rustte...
nl.verhalenbank.41757
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Ja, ik heb wa ‘n kea heurd en dat was nog van de vurige eeuw, dat ze nen keal, den hebt ze vedacht van moard, het wan’n gewone hènige leu en den man, iedereen wus, at den man ônschuldig was, mè den man han’n ze vedacht van moard, den har a ‘n half joa vastezet’n, dat is woa gebuurd; doe mös der tusche Goa en Eènte doa möt ‘t gerechtshof hem’m lèèng, doa...
nl.verhalenbank.128377
It gebeurde dat der op in boerespul op 'e joun in âld minske by de doar kom. Dy woe graech ûnderdak ha foar de nacht. Sy soe nei famylje ta, mar koe dêr net mear komme, it woarde to let.
De boer en boerinne brochten har yn 'e keamer en dêr krige se kofje en iten. Wy meitsje in bêd foar jo, sei de boerinne, dan kinne jo hjir fannacht útfanhûzje.
Doe't se...
nl.verhalenbank.16926
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
Der kom en stoddermand ind i Randbøl kro, og han havde bundet det ene ben tilbage, så det forestillede, at han var en krøbling, endda han var en stor, stærk karl. Så havde han jo fået sig nogle skillinger tigget sammen og sad nu og drak en pægl brændevin der inde i kroen. I det samme, som han sidder der, kommer der en stude- eller hestekjøbmand derind,...
En mand, som boer i Rusted og er gift, han havde en karl, som havde tjent ham i flere år, for det var en ordenlig karl, og han havde god tillid til ham. Men der gik rygter om, at karlen og konen havde venskab for hinanden, dog vidste ingen det til nogen fuldkommenhed, og manden heller ikke. En dag ser manden, te karlen sliber øgsen i gården og sætter den...
Mens a var en dreng og tjente her ude i Ovnsgård ved Hvalpsund, da betalte de deres skatter i korn. Så var de ude i Ålborg før jul med skatten, og da var der nogen, der fandt en opsadlet hest på landevejen, men manden var borte, og der var intet spor at finde af ham. Det var nok det første mord, Bitte-Fanden og hans komplot begik. De blev sådan ved i...
I den engelske Krig gjorde Englænderne en Dag Landgang her på Øen. Strandvagten skød på dem, og så blev de gale og kom 70 Mand stærk i Land og tog, hvad de vilde have, af Fødevarer. Præsten og Sognefogden og én Mand til gik ned og tog imod dem. De tog også alle de Geværer, de kunde finde her ovre. De havde et stort Flag med Danske Sagn. IV. 3 dem, der...
Het Vrouwtje van Stavoren
Het was in den zoomer, en alles was rijk aan kleur en vreugde. Er was
zonnelicht over de zee, zoover men zien kon. Golven van zonnelicht
dansten met elkander, en ze zetten haar spel voort tot ver in de
haven van Stavoren: wie kon denken, dat het dezelfde golven waren, die
boosaardig in den winter, tuk op buit, de vlakke streek...
nl.verhalenbank.41740
ELLERT EN BRAMMERT
Niets dan de heide zag je, zo ver het oog reikte, een wat bolle, licht golvende vlakte, roestbruin in de herfst, een witte uitgestrektheid onder de wintersneeuw, met hier en daar de wankele spookachtige gestalten van de sombere jeneverstruiken erboven, een weelde van paars in de volle zomer, onder het diepe gegons van de bijen als de...
nl.verhalenbank.45842
Het meisje uit Orvelterveen.
(Tweede lezing van Ellert en Brammert)
Op een uitgestrekt veld, dicht bij Orvelterveen, woonden lang gelden twee reuzen, Ellert, de vader, en Brammert, de zoon, die geen medelijden kenden.
Maar de bewoners der dorpen om het veld lieten zij met rust, misschien in de hoop, dat de rijke vreemdelingen niet gewaarschuwd zouden...
nl.verhalenbank.42085
AW: Dat-wat-wat je-j-eh wat wel heel aardig is - ik weet niet of d'r nou voorbeelden zijn uit deze streek - dat is-ehh da's ook een heel verhaal van (dat-)dat zult u beter weten als ik, eh rond ongedoopte kinderen, hm. [RK: Ja.] En ehh een-een-'n (bezoeker) die dan 's nachts eh-eh ja (verzocht) wordt hè, om een-dat kind alsnog te dopen. Ik-ik-ik stuitte...
nl.verhalenbank.47884
De bende van Pier Zuudof
De zôôgenêêmde bende van Pier Zuudof bestieng uut ’n man of zevene: Pier Zuudof, Koa Zuudof (die à lêêter etrouwd ewist eit mie Kees Traas), Klaas Westdurp, Joane Westdurp, z’n zuster (die à lêêter trouwden mie Sjef van Waardenburg en zôôdoende de grokkemoeder wier van de vrouwe van Karel Vermeulen), dan nog Merien Traas, ’n...
nl.verhalenbank.8886
In Ilpedam heb vroeger een meid ewoond: die was nergens bang voor. Ze diende in een herberg en dan plaagde ze her dikwijls, maar ze gaf er niet om. Nou wordt in zoo'n herberg natuurlijk van alles verhandeld, en zoo kwam op een goede avond het gesprek op die meid en dat ze zooveul courazie had.
"Nou," zei er op lest ien, "ik wed dat ze vanavond om elf uur...
nl.verhalenbank.8855
In der Gegend des Lindenberges, eines Hünengrabes bei Penzlin, als das Holz umher schon ausgerodet, das Land urbar und einem der Mollenstorfer Bauern zur Beackerung überwiesen war, hakten einmal die beiden Knechte desselben. Einer von ihnen bekam so heftige Leibschmerzen, daß er die Arbeit verlassen und sich am Lindenberge ins Gras niederlegen mußte. Auf...
[14715] Unterirdische im Lindenberg
Det var i 1853, da gik a tillige med en fire piger fra Givskov og vilde til Ullerup til en mand i julebesøg. Det var netop en anden nytårsdag, og vi gik hjemme fra lidt før aften. Da vi kom til Give, da ringede degnen solen ned der. Lav vi kom lidt oven for på bankerne, da kunde vi se, der gik én ude i heden, og efter hvad vi kunde skjønne, var det på...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
Het is lang geleden,- alhoewel men haar nooit zal vergeten, daar zij het was, die zielen won voor mijnheer den Duivel - dat er in Lettele een heks woonde. Misschien zou men zich haar boos en vijandelijk wezen niet meer hebben herinnerd, als ze een gewone heks was geweest. Zij was er echter een uit duizenden, en mijnheer den Duivel had het geen moeite...
nl.verhalenbank.43330
