Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
Show More Dutch Keywords
German Keywords
Show More German Keywords
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
Den gamle tovkræmmer i Farsø kommer ind på Farsø apothek og spørger, om de havde al ting. Nej, de havde ikke al ting, men al slags medicin. Om han så kunde få noget mælk og grød, for det var medicin for sult. Ja, han kunde gå lidt, så skulde de få det lavet til. Han tykte jo, det kunde være morsomt at spise på apotheket. Men det måtte han hellere have...
Kong Hagens Grav påvises mellem Skoven og Stranden i Ålsø Sogn. I min Barndom i Grenå hed det, at det var en norsk Kongesøn, men videre fik jeg ikke at vide. Præsten Søren Kjeldsen i Ålsø har indberettet (på Latin) 1623 (GI. kgl. Saml. 739 fol.), at i Landsbyen Ålsrodes Skov er begravet Kong Hagen, som for at plyndre havde hærget Sønder Herred, men som...
Der har været en Røverborg her lige østen for Tyrskind tæt ind imod Vork og på østre Siden af Vejle Å. Der er endnu en stor Forhøjning begroet med Egekrat, hvor Borgen har ligget, og Indkjørselen til Borgen sydfra er også begroet med Krat. Den kaldtes Koldborg, og her boede en Røverkonge, der hed Kold. Så lige for østre Enden af Tyrskind Sø, som i gamle...
To tjenestekarle vilde prøve at hænge sig for morskabs skyld. De trak lod om, hvem der skulde hænge sig først, og den, som loddet traf, stod op på en malkeskammel, bandt et reb om en bjælke, lagde sin hals ind i løkken og sagde til sin kammerat: "Nu sparker jeg skamlen bort, men når jeg begynder at sprælle, skal du sætte skamlen under mig igjen." Den...
En gammel rebslåer i Svejstrup fortalte, at der var to mænd, som lå i splid. Så døde de, og den tid de var begravede, groede der en hånd op på hvers grav, og de stod og truede imod hinanden. Så tykte folk, det var så grimt et syn, og så hug de hænderne af og lod lave en lille kasse, som de blev lagt i. Hver nytårsdag blev de så båret rundt imellem...
Nørlund har været en røverborg. Ludvig Murilc, som boede der, røvede på landevejen og brandskattede dem, der rejste over hans ejendom. En kjøbmand fra Ålborg havde været i Randers at holde bryllup. Da han rejste tilbage, vilde Ludvig Munk have told af ham; han tog brud og brudeudstyr i forvaring. Så klagede kjøbmanden til dronning Margrete, der nu skrev...
Der var en gang en præst i Vorning, hvis kone var i barnsnød, og medens hun lå i den stilling, gik præsten udenfor og bad til, at hun ikke måtte blive forløst, så længe det himmeltegn var på himlen, der var nemlig en galge på den; men da præsten kom ind, var hans kone alligevel bleven forløst. Den son, hun fødte, blev en røver, og omsider hængt på...
HET VERHAAL VAN ELLERT EN BRAMMERT.
We zitten hier in een heel oude school, met ouderwetse schoolbanken. Ik denk dat jullie deze school een beetje raar vinden, maar jullie opa en oma vonden het heel gewoon toen zij nog kind waren.
Het verhaal dat ik jullie nu ga vertellen is nog veel ouder. Het gaat over twee enorm grote, woeste mannen: Ellert en...
nl.verhalenbank.45841
HET VERHAOL VAN ELLERT EN BRAMMERT
Wij zit hier ien een hiele olde schoele, mit olderwetse schoelbaanken. Ik denke dat ie mit mekaor dizze schoele een beetie raar viendt, mar oen opa en oma vunden het hiel gewoon toen zij nog kiend waren.
Het verhaol dat ik oe now gao vertellen, is nog veul older. Het giet over twij enorm grote, woeste kerels: Ellert en...
nl.verhalenbank.45840
Hoe de Gruwel aan zijn paard kwam
Een eindje buiten het dorp stond een huisje, waar kinderen niet langs durfden. De muren en kozijnen werden elk jaar rood geverfd met paardebloed.
Daar woonde de Gruwel, een mannetje met ontstoken ogen en een vuile rossige baard. Voor de Gruwel zelf waren de kinderen nog banger dan voor zijn huisje. Als ze hem zagen...
nl.verhalenbank.9533
De Burg, de vor unendlich langen Tieden up dennʼ Schloßberg von Klozborg stahn het, het toletzt enen Ritter von Kratz gehüürt. Weck seggen, dat Dorp Kratzeburg soll na em nöömt sin. To de selbe Tiet wahnte in Ankershagen en Roovritter. De sall Brennhenning heten hebben. De Minschen, de he fungen het, het he verbrennt un dat bi lävigen Liev. Weck seggen...
[262] Vom Teufel geholt
Søren Ravndrup var gift med en, der hed Mette, og så havde hun to Kjærester nemlig Ville og Jens Pejter, og de hjalp hende med at slå Søren ihjel. A tjente den Gang i Nabogården og ved derfor god Besked om det. Søren lå begravet i Jordens Skjød i 8 Dage. og så blev han gravet op igjen. Jens Pejter, der havde været med til at slå ham ihjel, var bleven...
2.86. De gloeiende paap
Eene legende uit het Postelsch bosch, door Lens.
Onder bovenstaanden titel is in 1868 te Herenthals een romantisch boekje van 63 bladz. gedrukt, waaruit ik de voornaamste gebeurtenissen beknoptelijk overneem. Volgens het verhaal eener vrouw, die in genoemd jaar ruim 87 jaar was, hadden ze plaats ten tijde van den vader van den...
nl.verhalenbank.50128
Yn Sappemeer wenne in doomny, dy syn frou krige de typhus-koarts. Sy krige it sa bot, dat sy stoar der oan.
Doe moest se bigroeven wurde. Doomny ornearre, sy moest de dikke trouring mar om hâlde en sa biïerdigen se har.
De deagraver hie dy ring sjoen en hy liet it graef iepen. De jouns snie hy har de finger ôf, fanwege de ring omt hy him der oars net ôf...
nl.verhalenbank.23452
Yn Readtsjerk, oan 'e Honderdreed stie in boereplaets.
Dêr wennen in omke en in muoike fan ús yn. Dêr is us in kear ynbrutsen woarn by omke syn âlden. Sy hienen dêr in hurdsté mei stientsjes (blauwe tegeltsjes). Ien fan dy stientsjes wie der útnaem, en dêr wie in gleske foar yn 't plak kom.
Wy ha der as bern wol faek trochhinne sjoen. Men koe troch dat...
nl.verhalenbank.22827
Yn Aldegea stiet in hûs, dêr stienen froeger trije greate linebeammen foar. Dy hienen har tûken oer de hiele wei hinne. Dêr wenne in skuonbaes yn dat hûs en dêr wie ek sliterij.
Gâns boeren stieken dêr simmerdeis oan. Der stien krêbben foar de hynders foar de muorre. Hylke Bakker wenne dêr.
Mar earder wenne dêr Theunis Harms Veenstra. Dy wie feanbaes en...
nl.verhalenbank.25052
Even bisuden Ljouwert stiet in greate plaets, dat is it Barrahûs. Dêr stiet it beeld fan in soldaet op it hiem.
In keardel fortelde my us hoe't dy dêr kom is.
Op in joun hie der in soldaet by de boer oankloppe, dy frege om ûnderdak foar de nacht. Dat hie de boer goed foun.
In skoft letter hienen der nòch twa frege om ûnderdak, dat wienen in man en in...
nl.verhalenbank.27041
Myn omke Tsjibbe van der Veen wie skipper. Hy wenne yn Drachten. 't Wie fan âlds in Burgumer. Op in kear kaem er fan 'e Harkema. 't Wie let op 'e joun en hy hie sinten yn 'e bûse. Hy wie rinnende.
Omke soe wer nei Burgum ta. Doe't er sahwat op it Wytfean wie seach er twa man oankommen. It wie krekt as waerd it him ynjown dat dy twa it wolris op syn jild...
nl.verhalenbank.29649
Der wenne in notaris to Bûtenpost, dy frege Hearke, of hy in sek mei jild foar him nei Ljouwert ta bringe woe. 't Wie in hiele protte jild, allegear ryksdaelders en gounen.
"Hwat kin 'k der mei fortsjinje?" hie Hearke frege.
"Jo krije fyftich goune," sei notaris, "mar dan matte jo it by nacht dwaen."
"Goed", sei Hearke.
Der wienen trije man, dy hearden...
nl.verhalenbank.29576
Rethra/Feldberg:
Von de Maldei.
De Maldei, dat is ne Gegend, dor ward keener klok ut. Weck seggen Meladei, weck Maldei, Maldi un sogor Marli. Dat dor een groten Sülwerschatz, weck faseln sogor von väle Tunnen vull Gold, liggen sall, weet jeder Fellbarger. Ganz gewiß is oewer, dat dat hier Ne vermaledeite Gegend is. De Düwel sall hier Huusrecht hebben. In...
[14446] Rethra: Von de Maldei
