Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en Gård i Avntoft, hvor min Moders Fader tjente som ung, der sad en Pæl i deres Mødding, hvorunder der var en nedmanet, og det Hjørne af Møddingen var ikke blevet kjørt ud i mange År; de lod altid Møget ligge omkring den, for ikke at røre for meget ved den, for hvis man slog tre Gange på Pælen, så vilde den komme op igjen, der var manet ned. Karlen der...
Der var en i Skjærbæk, der hed Kristen Degn, han gik igjen. Han havde gjort Svig med et og andet, og havde meget med Øvrigheden at gjøre, og var som halv Herredsfoged. Han fik en stor Gård nede i Gjesing og kom så grov let til den. Nok er det, han gik igjen, og så skulde Pastor Gjilstrup i Skjærbæk prøve, om han kunde ikke få Råd med ham. Han tog ham ude...
En gammel Kone, der hed Else Nister, gik igjen, da hun var død, og de var helt forlegne med hende her i Nabolaget. Så kom de i Tanker om at gå til Præsten, og han kom. Men ham jaget hun hen i en Ovn, der hørte til Fattighuset, og som a kan huske har stået. Nu kunde hun ikke gjøre ham andet end at overspytte ham, men det gjorde hun og sådan, te han var...
Da Præsten var kommen for at berette Else Hallundbæk, sagde hun, om han ikke kunde tage sig på at love hende, at det lille Sted, hun boede i, ikke skulde komme til Gården igjen efter hendes Død. Det gik han også ind på, men holdt det ikke. Hun søgte ham nu, og drev ham ind i en Ovn, hvor de den samme Dag havde baget og sat Brødene ind i Herrens Navn. Så...
Der boede en gammel Kone i Sønder-Omme Fattighus, hun hed Karen Hallundbæk, og hun fortalte om hend Faster, der hed Else Nister. Præsten kom og berettede hende på det sidste, og så gav hun ham to Kroner for, at han skulde sørge for, at den Toft, hun havde at bruge, mens hun levede, ikke skulde høre Gården til, når hun var død. Han tager de to Kroner, men...
På Egholm i Nærheden af Roskilde var en Gang en Skriverdreng, der havde snydt Herremanden for så mange Penge. Der gik flere År, inden de opdagede det, og så blev han dømt til at manes levende ned i Jorden af en Præst. Der var flere Præster, der prøvede på det, men han slog Bogen fra dem allesammen, og de kunde så ikke få ham i Jorden. Endelig var der en...
Der var en gård i Hosby ved Palsgård, hvor bonden og hans to karle døde næsten på samme tid. Da de nu var begravede, og alt dette her var forbi, så kom konen en gang op til præsten og beklagede sig over, at der var noget galt nede i gården, for når hun om aftenen gik ud i døren, så var det, som hele den nedre del af gården stod i lys lue. Men når hun så...
Else Nister kunde ikke enes med hendes aftægtsyder. Hun brugte et stykke jord, som efter hendes død skulde falde tilbage til ejeren, men det vilde hun hindre .... Ikke mange aftener efter var hun i gården og skikkede bud ind til præsten, om han vilde komme ud til hende, ellers skulde hun komme ind til ham. Han lod sig det ikke sige mere end én gang, og...
Hundslund præst, der hed Pæjer, var ved at mane ned ved Vedslet kirke. Den, han skulde mane, lod ham høre om et toskillings hvedebrød, så han kunde ikke få magten, og præsten stod med fråden ud af munden. Torrild præst kunde mærke, at hans ven var i fare, og han får karlen ud, og de kjører til Vedslet. Lidt før de kom der til, bliver de holdende, og han...
I Frørup ved Nyborg var der i gamle en præst, som gik igjen. Han viste sig i et fols skikkelse; hver aften, når det blev morkt, stod dette fol bag kjøkkendoren, og alle var bange for det. Gjengangerens son, som var bleven præst i Frorup efter faderen, havde en pålidelig karl, som han gav følgende hverv. En aften ved midnatstide vilde præsten give karlen...
Der var en ladefoged, som hed Per Prøvensen, han krøb op i en abild for at ryste æbler ned, men så tren han for langt ud på en gren og faldt ned og slog sig ihjel. Jeg var en stor knægt den gang og kan tydelig huske al den snak, der var om det. Da han så havde været begravet en fjorten dages tid, gik han igjen. Så sendte herremanden på Brolykke bud til...
Til herregården Ørbæklunde i Fyen kom der en ung fyr sidst i forrige århundrede .som skriverdreng. Han var snild og tjente sig snart op, så han få år efter blev ridefoged. Det viste sig nu, at han var et ondt og slet menneske, og da han døde, kunde ingen være der på gården, da han gik igjen. Folkene måtte til sidst søge hjælp hos præsten. Han kom da op...
På Refstrup findes et menneskebryst nede i kjælderen, det blev indmuret der nede i en hvælving, den gang gården var brændt. Den hvide jomfru skal gå fra kirken op til Ælvejen og så ned i haven til et stort træ, derfra op på kvistværelset. Forvalteren mærkede hende en aften, han sad der inde. Der blev sådan en raslen som af en silkekjole, og så vendte han...
Ry møllerkone gik igjen. Ved midnat kunde de ikke male og måtte sætte kværnen. Døren fløj op, og så kunde de ikke være der. Der lå en karl i toldboden, og ham kom hun ind til en nat, han lå vågen, han så hende så tydelig, og hun kom hen til sengen og spurgte ham efter, hvordan han havde det. "Ja, tak lille moer, a har det godt, hvordan har hun det?" Ja...
Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
En otte År før min Fader kom til Marvede som Præst, skulde Laden bygges om. Inde i den gamle Lade stod en Spøgelsepæl, som den kaldtes, og den løb Børnene og legede om, når der ikke var Korn i Laden. Den sad meget hårdt, så den slet ikke var til at rokke. Da nu den gamle Lade blev reven ned, blev også Spøgelsepælen gravet op, og underneden fandtes en hel...
Der var en Gård i Nielstrup, hvor der sad en Pæl op af Gulvet omtrent midt i Stuen. Manden der i Gården var meget omhyggelig for, når han fik nye Tjenestefolk, at sige til dem, at de endelig ikke måtte rykke i den Pæl eller rykke den op. Så havde han imidlertid fået en ny Tjenestepige, og hende havde han givet den samme Besked, hun måtte nu på ingen Måde...
Min Oldefader, Jens Pedersen, var født i Påbøl, og han tog i otte År efter hinanden ned til Tåsing for at tærske på Tønde. Det var ved en Præst, han tarsk, og det gjaldt om at få Halmen torsken ren. Røgteren gik og så efter det, og det var ikke så fri, han gik og fortalte Præsten, hvordan de tarsk. De fodrede så ringe der og med én Slags Halm hele Dagen....
En Forpagter af Karsebølle har fortalt mig, at hans Fader, Hr. Fabritius i Tranekjær, en Aften kom ned til Kusken Hans Halvorsen, da han lå i hans Kammer og sov, og sagde til ham: »Stå op strags, Hans, og læg Selerne på Hestene og spænd for, jeg må afsted til Tranekjær, for to af mine Brødre er i Forlegenhed.« Han gjorde det, og de kjørte. Som de nu kom...
Der stod en Pæl ude ved deres Mødding i en Gård i Højer (Hower), og der under var en nedmanet, som de kaldte SølvknappereJohan, for det han havde Sølvknapper ned ad begge Sider i en lang Kamisol, som han gik i, og med et Spanskrør under Armen. Da Gården så skulde ombygges, kom der en Kræstald til at stå just der, hvor Pælen var, og den måtte op. Men så...
