Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor From i Kristrup og Hornbæk stod i et uvenligt Forhold til Menigheden, og derfor vilde han ikke begraves på Kristrup Danske Sagn. V. 9 Kirkegård, men kom til Hornbæk. Nu kommer han hver Nat som en sort Hund med en hvid Stribe om Halsen. Han løber over til Præstegården og gjør et Ophold der, og så løber han tilbage igjen. Han levede i mange År...
da.etk.DSnr_05_0_00361
A tjente ved en mand, hvor der var spøgeri i huset, og uroen var så stor, at konen snart ikke kunde være der. Hun henvendte sig da til præsten Broison i Kirketerp, og han gav hende det råd, om hun kunde ikke få opdaget, hvor moderen til den mand var begravet, der gik igjen, det var jo den mand, der før havde ejet gården, og så skulde hun lade ham kaste...
En gammel rebslåer i Svejstrup fortalte, at der var to mænd, som lå i splid. Så døde de, og den tid de var begravede, groede der en hånd op på hvers grav, og de stod og truede imod hinanden. Så tykte folk, det var så grimt et syn, og så hug de hænderne af og lod lave en lille kasse, som de blev lagt i. Hver nytårsdag blev de så båret rundt imellem...
På Narreris havde de taget nogle sten fra et kirkegårdsdige. Hver morgen lå der så et menneskehoved i gårdsleddet. Det blev de ved at bære på kirkegården og begrave så mange gange, men til sidst måtte de til præsten, og han fik det begravet, og så blev det der godt nok. chr. sloth, havbro.
I Kregome levede en præst ved navn Hoffmann, som skal have stået i forbindelse med andre fruentimmer, hvilket konen ikke vidste noget af, da der aldrig gaves tilladelse til at komme på hans studerekammer. Da nu præsten døde, efterså konen alle hans breve, hvoriblandt der var en del fra fruentimmer, hvorover konen blev så forbitret, at hun kastede disse...
På Drenderup har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødningehoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på...
A tjente en Kone i Visborg, og hendes Moder hængte sig selv. Så skulde hun jo da begraves, og de havde først to sorte Heste for Ligvognen, men de kunde ikke trække hende af Stedet. Konen gav sig til at græde, for det sådan et Par store Dyr kunde ikke trække hendes Moder. De måtte have to til for, og så gik det. Men da de så kom til Kirkegården, slap...
da.etk.DSnr_05_0_00464
En Ladefoged på Høgholt, der kaldtes Mads Ladefoged, han skod sig østen for Gården ved Mølledammen, og da han så skulde begraves, blev han ført over Kirkegårdsdiget ved det sydvest Hjørne. Siden har det Hjørne af Hørmested Kirkegård aldrig kunnet stå, og Folk siger også bestandig: »Ja det er Mads Ladefoged, der rider det ned, når han færdes der.« Møllen...
Der fandtes to Menneskehoveder i en Kjælder i Store-Kjøbeskovgård. Det var af to Brødre, som havde dræbt hinanden, fordi de begge vilde have en vis Pige. Knivene, de skar hinanden ihjel med, blev smidt i en Brønd i Haven, og Lyden deraf kan endnu stundom høres. Hovedpanderne såes også undertiden stanges mod hinanden, men omsider blev disse Hoveder lagt i...
Vagthøjene syd for Bjærgby kirke har i svenskekrigen været brugt til at sætte blus eller vagtild på, når man så fjenden nærme sig. En gammel mand, Kristen Graverholt, gik tit op til sin broder om aftenen og kom da forbi højene. En aften så han tre jomfruer dandse runden om den første høj. De var i stoffes skjorter, der sagde ruf ruf, når de bevægede dem....
En mand i Selsinggårde havde tre svin, som han holdt særdeles meget af. Så døde han, og da dagen kom, at han skulde begraves, og folk var i begreb med at bære liget ud, kom svinene styrtende ind i stuen, og det var ikke muligt at få dem ud igjen. Da liget blev kjørt til kirken, fulgte de også med. Der blev vel prøvet på at jage dem tilbage, men...
Det var en gang der skulde en mand begraves i Brande. Da så liget skulde bæres ud - der var otte karle til at bære det - så kunde de ikke få det af stedet med al deres magt. kisten var så tung så tung. Så blev alle folk i stuen meget forskrækkede, og de løb ud alle sammen så nær som én, han blev inde ved liget. Men han truede nok den døde med øksen og...
Da min tipoldefader, godsejer Friis, overtog Lynderupgård, stod to benrade hver på sin side af trappen oppe pa loftet. Han lod dem straks tage ned og begrave. Endnu den dag i dag er man bange for at komme op på dette loft. Oppe i haven stod en billedstøtte udskåren i træ, under hvilken en nonne skal være begraven. Hun hed jomfru Maren eller den hvide...
Her i præstegården har været et dødninghoved i mange år. Folk, der kom her, de så det snart ligge på en dragkiste, snart på loftet. Det lå også tit på en hanebjælke. Der var hår på hovedet af det. Undertiden kunde man høre det komme rullende hen ad loftet. Man prøvede flere gange på at begrave det på kirkegården, men altid kom det igjen. Da Tilemann blev...
I en gård i Ovtrup sidder der et menneskehoved i et hoseskaft oppe på loftet, og der har været prøvet to gange på at få det væk. Den gang den forrige mand fik gården, fik han præsten Langhoff til at begrave det, for han vilde ikke have det der, men han måtte have det op på loftet igjen, de kunde ikke være på gården for spektakel. Ligesom han var bleven...
En røver fra Skanderborg blev halshugget i Odder. Hovedet blev liggende på gaden og ilde medhandlet, hvorfor præsten tog det hjem og lagde det på sit loft. Dette bevirkede imidlertid, at der kom spøgeri i præstegården, så hver nat klokken 12 sprang alle porte og døre op. Man begravede nu hovedet; men det kom stadig tilbage igjen. En karl, som har tjent i...
Niels Møllegård i Trunderup handlede meget med jord og udstykkede en stor del af Møllegården eller måske af en anden gård, han havde kjøbt, i små huse, men begik herved en mængde bedragerier, hvorfor han ikke havde fuldkommen ro. Den dags aften han var begraven, hørte man ham inde i det hus ved kirken komme og smække med kirkelågen, og så vidste man...
Der er et værelse på Mandø, hvori det spøger således, at ingen vover at komme dér. Hen imod midnat kommer der to mænd og grasserer på kammeret. Årsagen hertil skal være, at der for flere år siden strandede tvende lig, som havde en betydelig sum penge hos sig. Pengene blev dem berøvede, og man overgav dem derpå til havet i steden for at give dem en...
Der, hvor Nørre-Andrup, Frammerslev og Oddense sogneskjel går sammen, er der en stor firkantet sten, som folk kalder Ane Knags sten. Der siges at ligge en kone begravet, som havde hængt sig og altså ikke måtte begraves i indviet jord. Der er altid sådan en underlig susen i nærheden af stenen. En mand gik en gang der på heden, hvor stenen ligger, og han...
I Åsted by ligger en gård, hvor der for mange år siden tjente en karl og en pige, som var kjærestefolk. Manden i gården forførte imidlertid pigen, og derover hængte karlen sig, og han måtte da ikke blive begraven i kirkegården, men blev jordet i et tremandsskjel i byen. Fia dette sted og hen til gården, hvor han havde tjent, kjorer han om natten i en...
da.etk.DS_05_0_00339
