Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
Show More Dutch Keywords
German Keywords
Show More German Keywords
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
På Vang i Vendsyssel har været en major Høgh, som var borte så længe, at både han og næsten al ting var forglemt; men endelig kom han tilbage og mældte sig som besidder af gården. Han havde været i krige i fremmede lande, men da krigen fik ende, tænkte han på at vende tilbage. Han havde med sig en gi. tro tjener, som fulgte ham hele tiden, og nu fik en...
Ritmester Christian Ehrenreich Brockdorff var Søndervangs sidste adelige ejer. Imellem befolkningen lever adskillige minder om ham. Han var hård imod sine undergivne, og hvad hoveri og andre ydelser angik, fordrede han sin ret og mere til, men heller ikke var han ømskindet over sin egen person. Da han en gang kom for skade at få sit ene ben brækket og...
Vesten og sønden og norden for Ajt kirke har været stor skov, der kaldtes Ajt Lunde. Kirken lå næsten som i én skov. De sidste rester af den blev taget for en 50 år siden. Ajt var ikke til at kjende den gang, når en ligner den med nu. Her lige sønden for kirken stod to kjæmpeege længe efter at skoven var fældet, og endelig rejste de med. Greven solgte...
Sønden for Ødsted kirke haver været bygt en liden kirke, hvilken, fordi den ikke af sine byer kunde holdes ved lige, er bleven øde, og en part af byerne er lagt til bemeldte Ødsted sogn, en part af dennem til Starup sogn, som ligger sydost derfra. Steden til fornævnte Yding kirke findes endnu, og findes der ved den kirke et lidet sted, som berettes ikke...
En kone i Vantinge har fortalt, at da hun var lille pige, fulgtes hun en aften med sin moder hjem fra besøg i Findinge i Espe sogn, og da kom lygtemanden til dem og fulgte dem lige i hælene. Men da vejen bojede til siden, stillede den sig lige for dem tværs over vejen, og det så for deres ojne ud ligesom en stor længe hus, der brændte hojt i vejret. De...
Ost for Sobtj so er en stærk skråning opad, og derpå er en hoj, som har været beboet af ellefolk. Folk har kunnet høre, at noget har arbejdet og klappet inde i hojen. Der fortælles også, at når ellekonen gik op af hojen, gik hun lige op ad; men når hun vilde ned, fulgte hun lavningen omkring ved hojen. Omtrent to mil fra Assens går Assens-Odense landevej...
Ved byen Tuesbol i Brørup sogn ligger der ost foi kirken en mærkelig samling af temmelig store kjæmpehøje. Min plejemoder, som var født i en gård lige ved siden af Tuesbøl, fortalte, at der i gammel tid var passeret følgende: Der var legestue i Tuesbol, og så finder de på for løjer at klæde noget ud som et eller andet underligt dyr. Det skulde gå på fire...
En højs udgravning skal ske fra sydost, hvis det skal lykkes. To karle fra Kastoft var en gang i færd med at udgrave en kjæmpehøj, og da de havde omkastet en del muld, stødte spaden mod en stor sten, og hvor de end prak, fornam de denne. Herover udtalte de deres forundring til hinanden, mens de lod arbejdet hvile, og gottede sig ved håbet om en fangst,...
På grænsen af Vigerslev og Sonderso sogne på Rasmus Andersens lod ligger en kjæmpehøj. En endnu levende kone, som for en 50 år siden passede køer der på marken, fandt ofte store sølvskillinger på højen; hun gav sin fader dem, og han gav dem ud som andre penge, men det var penge, som troldene havde tabt, når de spillede klink om natten. Hendes fader havde...
I Nørre-Lyndelse sogn ligger en høj på en mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel kjæmpegrav, hvorfor manden, der ejede den, fik i sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på arbejdet, før der kom bud til ham, at en af hans kvier var ved at dø. Han opgav da sin plan for denne gang, men siden gjenoptog han igjen...
ELLERT EN BRAMMERT
Niets dan de heide zag je, zo ver het oog reikte, een wat bolle, licht golvende vlakte, roestbruin in de herfst, een witte uitgestrektheid onder de wintersneeuw, met hier en daar de wankele spookachtige gestalten van de sombere jeneverstruiken erboven, een weelde van paars in de volle zomer, onder het diepe gegons van de bijen als de...
nl.verhalenbank.45842
Het meisje uit Orvelterveen.
(Tweede lezing van Ellert en Brammert)
Op een uitgestrekt veld, dicht bij Orvelterveen, woonden lang gelden twee reuzen, Ellert, de vader, en Brammert, de zoon, die geen medelijden kenden.
Maar de bewoners der dorpen om het veld lieten zij met rust, misschien in de hoop, dat de rijke vreemdelingen niet gewaarschuwd zouden...
nl.verhalenbank.42085
Yn 't lêst fan 'e foarige ieu wienen der yn 'e Koaten op in joun in ploechje jonges by elkoar. Sy wienen oan 't kuijerjen. 't Wie ljochtmoannewaer. Sy kuijeren op 'e âld wei, dêr't in breed, wyt sânpaed by lâns roan. It gong drok op in sjongen.
Mar ien fan 'e kammeraden hâldde ynienen op, en sei ek neat mear. In grouwe, greate keardel, sa great as se noch...
nl.verhalenbank.15773
Zwarte katten en heksn
Zo was er een keer een boer en die kun gien knechtn holn; ze gungen hum allemaal dood. Ja, roar was dat; ze waren er een poossien en dan gungen ze dood. Nou had die boer ook een bierbrouwerij en doar muzzen de knechtn s nachts op passen. Ze zatn dan bie de keuperen ketels, muzzen op tvuur letn, dat et aan bleef um de gaarste te...
nl.verhalenbank.43696
Ik heb hier nog een verhaal van twee landbouwers uit Duizel, die hadden de beestenmarkt te Eindhoven bezocht en volgden de terugweg over de Antwerpse baan die liep van Veldhoven langs het oude kerkhof over Sondervick, Zandoerle en Hoog Casteren. De beide mannen sloegen te Zandoerle linksaf over Knegsel en daar dronken zij bij de meester, die tevens...
nl.verhalenbank.69735
DE SCHUMMELRUITER
Meerderen moeten hem herhaaldelijk hebben waargenomen. In stormachtige herfst- en winternachten verscheen hij aan de zieners op zijn zwerftochten. Het grote ijzeren hek bij het kasteel in de Bijvank, waar hij zijn tocht begon, ging geruisloos open om de donkere zwijgende reuzengestalte op het witte paard door re laten. Dan viel de poort...
nl.verhalenbank.22536
Werwolve zien altied kjels of manne. Hekse altied wief of vrollie. ’n Werwolf is ’n kjel, die nou en dan gedwonge wur um zien eige te veraandere ien ’n wolf. Dorvör het ie ’n wolvepak of wolvevel nodig. Ze numen ’t duk ’t vel. Daddis èrs verstoppeld. Duk ien ’n holle knotwilg - ge wit nie in welke - of èrs aanders, woar niemes ’t zuke zal. Op ’n oavond...
nl.verhalenbank.49656
In uralten Zeiten kannten die Grevismühlener noch keine Węsbäume. Darum hatten sie ihre liebe Noth, wenn Korn oder Heu eingefahren wurde. Eines Tages kam ein Fremder in die Stadt und erzählte einem Grevismühlener Stadtkinde, bei ihm zu Hause hätte man Węsbäume. Das schrieb sich unser Stadtkind hinter die Ohren. Als nun die Ernte vor die Thür kam, hatte er...
[15169] Warum die Grevismühlener Krähen heißen
Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne...
Lige oven for Astrup, hvor vejen gik efter Løvel i gamle dage imellem to store lyngbakker, der stod en gang en stor sort mand inde i dalen om natten og forskrækkede folk; der var slet ingen, som holdt af at færdes ad den vej, når det blev mørkt, og komme forbi den mand. Så var der på den tid en degn i Løvel, som var noget stjærneklog ja, der fortælles...
