1,337 results
I nærheden af Humble kirke (der ligger V/2 mil syd for Rudkjøbing) findes på den flade mark en meget stor stensætning, hvorom sagnet mælder, at der skal oldtidskongen Humble være begravet, og at byen Humble skal have sit navn efter ham. Om denne store stensætning vil sagnet vide, at der skal være nedlagt ved kong Humbles lig en uhyre stor guldkjæde, der...
I Hanning ligger tvende par bøndergårde, som kaldes Kongensholm, og flere steder i den tilgrændsende, kun ved en lille bæk fraskilte, del af Dejbjærg sogn bærer det samme navn. Alt dette skal i gamle dage have været forenet under en stor gård, hvor der boede en konge. På marken sees en række af kjæmpehøje, og i den største af dem skal en konge, i den...
En mil nord for Hagenskovs kloster, det nuværende Frederiksgave, skal der være nedgravet en guldhest. Tillige siges der, at en mand skal sætte to sorte tvillingkøer af en bestemt alder for en plov, og under pløjningen med dem skal han finde guldhesten. Der har for en del år siden boet en mand her på egnen, som havde to sorte tvillingkøer, men han havde...
På Sønder-Kongerslev hede er mange kjæmpehøje, om hvilke fortælles, at i den ene er en stor skat begravet, uden at det kan siges, i hvilken det er. I en anden ligger en ridder med hest og rustning. En mand lod påbegynde udgravning af en høj, der almindelig kaldes den klovne høj, men da han blev lam i den ene arm under arbejdet, blev dette standset på...
For et par hundrede år siden kom en sildig aften to karle til den mand, der boede på Hjaruplund, Hovslund mark, Øster-Løgum sogn, og spurgte om han ikke havde set de to lys, der stod og brændte ved den store runesten. "Nej", siger han. "Ja, skal vi så ikke gå derhen i atten med skovl og spade, for der må være penge?" Efter lang rådslåen gik de derhen, og...
De gamle har haft til mundheld: Der er kobberporte for Ry. Det har nu også været en stor by en gang, og der er tre store kobberporte fra den bleven smidte ned i Mos sø af en kjæmpe. Så vilde de en gang prøve på at få dem derfra, men det kunde de ikke, undtagen de kunde få dem trukket op ved tre tyrkalve, der skulde fødes op i tre år med ene mælk og ikke...
da.etk.DS_03_0_01641
Tæt ved gården Føniksborg ved Agård i Starup sogn findes en firkantet jordvold med grave omkring. Der skal i gamle dage have stået et slot, og man skal endnu for mange år siden have opgravet en masse store kampesten der. Murbrokker har man nok også fundet en del af. En gang da der kom fjender i landet, lod manden, som boede der, sine tvende døtre gå...
da.etk.DS_03_0_01343
Først beretter de om kirken, at hun blev funderet første gang imellem Østerby og Flødstrup, men der grundvolden blev lagt, blev den forflyt hen til den sted, som hun nu står, og blev siden der opbygt, og siges derhos, at norden for kirken var en majord, der blev al den kalk opgraven til kirkens bygning. Gravene, af hvilke samme kalk blev opgraven, synes...
I Brande sogn ved Brand-ures høje er en høj, som man kalder Kjæmpehøjen, fordi den er større end de andre høje. Fra denne høj udgår nu og da om natten tre gloende pile så lange og så tykke som en vognstjært, og de slår da ned i en anden høj, der kaldes Sinkbæk høj og ligger omtrent en halv mil fra Kjæmpehøjen. I begge de høje boer der troldfolk, der om...
da.etk.DS_01_0_01311
Der gik en mand her ovre i Lunden i Bjørnsholm sogn og ledte om hans øg om morgenen. Så går han nu der og stoger om dem, og da kommer han omkring en hund, der ligger oven i en kobberkjedel, og så vidste han aldrig, hvordan han skulde bære sig ad med det, for han kunde se, der var penge i kjedelen, hunden lå på. Uden videre trækker han af hans trøje og...
da.etk.DS_01_0_01261
Jeg har ingen steder på et lige stort jordsmon set så mange kjæmpehøje, som der for tredsindstyve år siden fandtes i den sydlige side af min fodebyes mark, Trabjærg i Borbjcerg sogn. Rækken af disse går i sydvestlig retning fra Sevel sogneskjæl hen imod Mejrup kirke, og enkelte af dem havde særskilte navne som Storehøj, Klovnhøj, Salshøj o. s. v....
da.etk.DS_01_0_01187
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Það var alþýðutrú fyrr meir að tröllvættur nokkur byggi í Skrúð sem er ey eða öllu heldur hamragnúpur fram undan Vattarnesi í Fáskrúðsfirði. Skrúðurinn rís hátt og er bæði fagur og einkennilegur. Í honum er hellir og stöðuvatn í, þar fyrir innan í hellinum var talið að vættur sá byggi er þar hafði aðsetur, var það jötunn mikill og kölluðu menn hann...
De Lands-Historien van Vrieslandt vervatten omtrent eenen tijdt van twee duysent jaer. De Drenth is onfeylbaer een gedeelte van Vrieslandt, in ’t welck dese Reusen-Sepultuyren ghevonden werden: en nochtans en vindt men in alle Friesche Chronicken niet het minste woordt / dat dese Steenhoopen, geduerende de Heerschappye der Vriesen in dese Landen / aldaer...
nl.verhalenbank.44839
Ik: Want wie hebt ok heurd ônder Oatmösche, ônder 't hoes van Oatmösche.Ie hebt heurd ônder Singraavn, ja. Kiek zoa hebt wie heurd ônder Oatmösche. M: Vroeger oet de verkavelingn is dat oetkömn, dat heurn dee veer boern oet Voalt: Schooltn-Leend, Veldhoes, Aalman, en Schreur, mer dat heb ik vroeger wa es mangs had met dat grösmeajn, dan, mer doar veuran,...
nl.verhalenbank.128468
Geachte heer Koman, In het Brabants Dagblad van 22 juni jl. hebben we gelezen over de zoektocht van u en uw collega's naar verhalen. Het volgende verhaaltje is heel klein en niet van groot belang maar echt gebeurd volgens de oorspronkelijke verteller, onze grootvader van moeders zijde. Mijn opa Bertje van de Goor (1862-1948) had met onze oma Maria van...
nl.verhalenbank.47279
Het schip van Ternuten Hoe groot het schip van Ternuten wel was weet niemand te zeggen. Dat kan ook niet omdat het eenvoudig niet te meten was. Om een idee te geven. Op een keer was het op weg naar de Noordzee en de kapitein had het in zijn hoofd gezet om door het Engelsche kanaal te varen. 't Was onverstandig. Hij had kunnen begrijpen dat het kanaal te...
nl.verhalenbank.47671
De Zustertorens Leermens is maar zoo'n klein dorpje op de klei en 't heeft toch zoo'n grote naam. Iedere Groninger weet, wat het zeggen wil, als men van iemand vertelt: hai is om Leerms komen. Dan heeft hij behoorlik zijn portie mensenkennis opgedaan. Voluit is het: hai is om Leerms komen, het 't aaskegat zain, en het op dikke vlint zeten. Want als je...
nl.verhalenbank.42401
Udi Gråmandstorpe sogn udi Nørre-Asbo herred haver boet tvende adelspersoner udi gamle dage: den ene ved navn Gråsvend eller Svend Grå, den auden hr. Thule Vognsen. Den første, som var Gråsvend, boede udi Gråmandstorp, udaf hvilken sognet og byen haver sit navn, at den kaldes Gråmandstorp. Den anden, hr. Thule Vognsen, boede udi Biersgård, som velb....
Maður er nefndur Filippus. Hann kom úr Norðurlandi og lenti til ekkju er bjó í Húsey átti hann með henni son er Guðmundur hét. Hann var gáfaður og raungóður og talandi skáld en ærið kankvís, klámskur og hrekkjóttur. Eitt sinn eignaðist hann kver með töfrabrögðum og sagðist hann af því hafa lært það sem hann hefði kunnað um dagana. Eitt sinn kom fátækur...
2352