5,297 results
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. “Ja, hvordan da?” siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
da.etk.JAT_06_0_01187
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
da.etk.JAT_06_0_00651
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
da.etk.JAH_04_0_00348
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
Et Par År eller tre sad a ugift her på Gården og havde en Søster til Husholder. Så var det en Vinter, vi kunde ikke kjærne Smør. A snakkede både med Per og Povl om det, hvad der var ved den Ting at gjøre, og allesammen rådede de mig til at tage ud og hente Hans Amlund. En skjønne Dag, så kommer han jo også, og vi skal så til at forsøge med denher...
da.etk.DSnr_06_0_00586
I Asdal boede en Mand, der hed Peder Baltsersen, han boede i noget, der hedder Kjul. Han var Kjøbmand og havde stor Forretning og Skuder, der gik til Norge med Korn. Men han var altid i Klammeri med Spøgeri, og kunde se både det ene og det andet. En Gang havde han været i Hjørring og kom forbi Asdal Kirke ved Aftenstid. Konen var med ham, og han havde...
da.etk.DSnr_05_0_00475
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
da.etk.DS_06_0_00818
Når man går fra Marvede præstegård ved Næstved over i kirken, kommer man igjennem præstegårdens nordre længe. I gangen der står en pæl, som overleveringen lærte enhver af sognets konfirmanter at betragte med ærefrygt. I gamle dage har der nemlig levet en præst i Marvede, som hver løverdag nat gik over i kirken for at øve sig på sin prædiken til om...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
da.etk.DS_01_0_00895
Þegar Jón Arnórsson var sýslumaður í Múlasýslu og búandi á Egilsstöðum á Völlum varð sá atburður að vinnumaður Péturs sýslumanns Þorsteinssonar er þá bjó á Ketilsstöðum á Völlum[1] var sendur með silfur til smíða suður í Reykjavík, bæði peninga og brotasilfur, því þá var ekki smíðað silfur í Múlasýslu.En þegar maðurinn kom að sunnan aftur fannst hann...
De Vliegende Hollander Dagenlang stond een hevige storm dwars op de kust en de kapitein van een in de haven liggende pinas wou en zou zijn reis naar de Indien beginnen, men hield hem met moeite ervan terug het bevel tot de afreis te geven. Hij vloekte. Hij was een grote robuste man, gewend bevelen te geven en te worden gehoorzaamd, gewend zijn eigen gang...
nl.verhalenbank.45444
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Voor eeuwen is er een berucht zeeroover geweest die op de Noordzee rondzwalkte en vooral de kusten van Oost-Friesland onveilig maakte. Claes Stortebeker was zijn naam. Hoe hij aan die naam kwam? Ja, hoe komt de duvel aan een ziel. Men zegt dat zijn naam komt van zijn drinkbeker. Hij had n.l. een beker laten maken zoo groot als morgen de heele dag. Er was...
nl.verhalenbank.128183
Ik hoor, zie, ruik en voel al mijn hele leven dat er meer is tussen hemel en aarde. Ik zie geesten vooral in omgevingen van ziekenhuizen, parken, bossen et cetera. Toen ik klein was, was ik er doodsbang voor. Ik dacht dat ze mij mee wilden nemen en ik snapte er allemaal niks van. Ik zag dat er een man tegen mijn moeder stond te praten. Ik zei tegen mijn...
nl.verhalenbank.49307
Oet 'n tied der witte wieven. Aleerdagens zag ter in ons Too-mer-land anners oet as now. Dow zag ie gen fietsen, gen auto's en vleegmesienen, gen peteröllie, nee, van dat allens en völ meer, was ter niks. Dow zatten onze besvaers bi'j 'n öllielempken - zonnen kleenen Janhennik- um 'n plaggenveur en besmoors zatten met de haozenvöddeln op ne "gleunige"...
nl.verhalenbank.128403
De zwijgende Hanneke en de sprekende kat Honderd eksters maken geen lawaai zoals de heksen uit de hei, zeien de mensen. De heks, Hanneke, woonde buiten wegen en paden. Ze glipte tussen de bomenrijen van het bos door, had een oud pad laten doodlopen op een zelfgetoverde gracht die geregeld vol vuil water stond. Wie er verdwaalde maakte liever...
nl.verhalenbank.69749
Tusken Hijum en Finkum leit de Iestdyk. Hjir wei yn 't earste hûs wenne in húshâlding mei in jonge. Dy jonge neamden se altyd Wâtse Klop, mar hy hiet fan Wâtse Stienstra. Op in kear wie dy jonge yn Hallum. Dêr haldde in âlde frou him oan en dat âld minske joech dy jonge in koekje. Hja sei, de jonge moest dat koekje allinne opite. Dat die dy jonge ek. Mar...
nl.verhalenbank.30113
“It sil sa njonkenlytsen wol in hûndert jier forlyn wêze,” sei pake, “dat dizze skiednis gâns opskuor joun hat yn Boalsert. Mâl, hoe 't jaloerskens en vergunst in minske op 'e doele hinge kinne. Der wennen hjir op it Heech in pear fikse jonge minsken, man en frou, mei in flink tal bern. Fikse bern, goed út 'e kluten woeksen en soun as in fisk. Allinne it...
nl.verhalenbank.50544
7299