Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den Onde kunde tage træskoviskerne og gå med, når der ikke var spyttet på dem, efter at de var smidt. Mors. Skallerup. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_06_0_00374
En ejer af Grinderslev kloster havde fået lovning på så meget jord af de omkringliggende sogne, som han kuude indhegne, medens præsten prækede. Men samme horremand stod i pagt med Fanden, og så snart han havde smidt sig på ryggen af sin hest og begyndt at ride, kastede den anden et dige bag efter ham. Nu var der imidlertid nogle, der så, at det kunde...
Der er 12 Nummere eller Afdelinger af Henrik Smidt, og No. 12 det er netop Cyprianus. En Mand i Fæbæk i Bøstrup, der hed Klavs Madsen, han havde en af de kloge Bøger. En Søndag han var i Kirken, havde et af hans Børn fået fat i den Bog og kom til at læse i den, og så blev hele Huset fuldt af Smådjævle. Nu kunde Klavs Madsen vide det i Kirken, at det var...
Hvem der vilde til Frimurerne, de skulde gå 3 gange runden om kirken kl. 12 om natten og så blæse ind ad nøglehullet, hver gang de kom til døren. Men de skulde have en kat med dem. Når så Djævelen kommer, og de får gjort akkord med ham, skal deres navn skrives med deres eget blod på deres bryst. Han flyer dem så en vekseldaler, når de får navnet skrevet,...
Man kan ikke brænde Cyprianus på anden måde, end ved at man, når man bager, lader noget pussel blive liggende i det øverste af ovnen og skyder det sammen, og så sætter brødene ind og smider den op på pusselet oven over brødene. Ellers kommer den altid flyvende ud af ilden igjen. E. T. K.
Der er en god bog, som der står meget godt i, og det er Henrik Smidt. Den bog havde en mand, hvor a tjente, men vi måtte jo ikke se den. Vi stjal os alligevel til det, når han varikke hjemme. Cyprianus skal endda være bedre. Der var tre brødre, som granskede i de sager, de lavede hver en bog, nemlig Henrik Smidt, Cyprianus og Hans Mikkelsen. Tåning.
Noget før provsten døde, blev han af med sine bøger, og det var meget vigtigt for ham, ti den, der ikke får dem solgt, før han døer, hører Fanden til. Den tredje, der får dem, kan aldrig få dem afsat, han hører aldeles bestemt Fanden til. Henrik Smidt og Sebrian fik gårdmand Jens Pedersen i Kildebrønde,, heksepokisen fik gamle Sidse Jens Frederiks i...
Manden i Sønder Mølle i Sevel Sogn, der ligger omtrent midtvejs mellem Hagebro og Sevel Kirke, havde Cyprianus, men gjemte den omhyggelig for hans Husstand. Så en Søndag var Mand og Kone gået til Sevel Kirke, og da fik Sønnen, der var alene hjemme, snuset efter i Faderens Gjemmer og fandt Cyprianus. Han gav sig til at læse i den, og nederst på hvert Blad...
Rasmus Håning, der boede i Vindblæs, sagde til min svoger: »Det er Fanden tage mig din egen skyld, at du er fattig.« Han tykte ikke, han kunde forstå det, for han sled som et bæst og kunde ikke alligevel få det til at slå til. »Du skal gå hen og kjøbe en hvid kat, der er ingen sorte hår på, eller en sort kat, der er ingen hvide hår på, og gå avet omkring...
En mand, der boede i Vester-Orønning og gjorde hove til Astrup, han havde forsyndet sig mod herremanden, som de kuude jo let i de tider. Så bliver han kaldt ned til gården, manden vilde tale med ham. Som han nu står og snakker med bonden, kommer der fremmede i gården i allen godlag, som han er ved at prygle ham. Han smider ham så ind i et kammer og lader...
I Hjarup var en præst, som havde Cyprianus og forstod at læse i den. En gang havde præsten i Nagbølle lånt den af ham, men han var ikke så dygtig til at bruge den, som den anden. Da han læste, kom ganske rigtig kanarien, men han vidste nu ikke, hvordan han skulde blive af med ham igjen. For at vinde tid, opgav han ham, at han skulde rykke træerne op i...
Der var én på Lundenæs, mens det stod ude i engen, som hed Per Ebbesen, det var så meget et skarns menneske i alle retninger, han havde gjort allians med Djævelen og skulde høre ham til, men fik ikke at vide, når han skulde hentes, blot så meget, at den aften kokkepigen ikke kunde få hans grød til at koge, skulde han hen. Han sagde til skytten, at når...
Hans Kristian Munk, der i sin Tid havde været Sognefoged i Bredballe, havde en Gang på en Auktion fået fat i en Cyprianus imellem nogle andre gamle Bøger. Så siger hans Kone til ham, den Gang han kom hjem, te han skulde da endelig skille sig ved den Bog, og hun bad ham indstændig om det. Men han sagde: »Det kan jo ikke lade sig gjøre, for tager a den og...
Jeg vilde gjærne have fat i Cyprianus, og da jeg hørte, at en gammel degn havde den, gik jeg efter det tre gange, men han gav undvigende svar En god ven, jeg havde, sagde til mig: »Jeg har en morbroder, der har den, men han kunde ikke blive af med den, han smed den i åen ved Turebyholm, men da han kom hjem, lå den på sit sted. Så prøvede han at smide den...
En Mand i Kysing, der hed Bitte-Mikkel, han havde en Spiritus, den lignede en Tusse og lå i en bitte Æske med Bomuld. Den Mand var rig og manglede ikke Penge nogen Tider, for de lå ved Spiritussen. Så havde han en Pige, hun var en Aften ude at hente Tørv, og da kom der en Hare, som vilde lege med hende. Hun griber efter den, men den smutter væk. Hun...
Oppe i deu nørre side af Budolfi kirke i Ålborg hænger stormklokken, og tæt bag ved den i et hjørne var en rede, der kaldtes Fandens rede, og den var så stor, at der kunde lige ligge et menueske sammenkrøben i den. Der måtte ingen komme, for så blev de smidt ud af det nordre glamhul. Når der var ildebrand, skulde tårnvægteren hænge en lygte ud af det...
Provst Abel, på Holmsland ved Ringkjobing var både dygtigere og klogere end de fleste præster. Men bonderue sagde også, at det var ikke helt uden grund, for gik man hen til hans vinduer om aftenen, når han sad og studerede, så vilde man se, at der lå en stor sort hund ved hans fødder, og det var ingen rigtig hund. En gang kjorte han til Ringkjobing med...
Min bedstefader var en gang kjøit til Randers med sild. Da han havde dem så solgt på Randers torv, kjørte han hjem igjen. Hestene var jo mindre gode, og da han kom ned i dalen mellem Ejdrup og Skivum i nærheden af Halsmanbro, så kunde hestene ikke trække længere. Så kom han i tanker om, at det var ikke så sjældent på det sted, at man fik en fremmed...
Henrik Smidt var en broder til Cyprianus. Han var en dygtig doktor, og så var en dronning i barnsnød, meu hun vilde ingen mandfolk have til at forløse hende. Så trak han i kvindeklæder og kom ind og forløste hende. Men de fattede mistanke, da de spiste ved taflet. De vilde dog ikke lade ham syne, men han skulde narres på den måde, at de lod et guldæble...
