Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
18 datasets found
Place of Narration: Randers
I Sønder herred kjerre di te Grenno å kjewwe latter få grin. 1247—48. R. C. Andersen, Randers.
da.etk.JAT_06_0_01248
I Sønder herred sæjer di i te en swynnlot å æ te en eggipankag; i swynnlot å æ eggipankag.
da.etk.JAT_06_0_01247
Pastor Hee i Todbjærg kom in i på en gjæstgivergård i Århus, hvor der gik en anden herre og spaserede op og ned i stuen. Præsten forlangte nu et glas vin. “Hvem har jeg den ære at tale med?” siger den anden, idet han standser. “Jeg, jeg er pastor Hee fra Todbjærg”. — “Så-å, det var da et sært navn, det er jo til at le ad”. — “Hvad hedder De?” — “Jeg er...
To vinhandlere i Randers sad og talte sammen; den ene hed Studsgård, den anden Daniel Schmidt. Det var ret et par to, tykke og pludskjæbede. Som de nu sidder og snakker, siger den ene: “Hvad mon Vorherre siger til dig, når du kommer der op?” — “A”, svarer den anden, han vil sige: “Hvad, god-aften Studsgård, jeg vidste virkelig ikke andet, end det var...
da.etk.JAH_06_0_00435
Det skete i Tøstrup, at der døde en lille ung pige. og så skulde de unge karle, som skik og brug var, holde nattevagt over hende i otte nætter. Xår det derimod var en gift person, tilfaldt det mændene at sidde vagt. Så var det den sjette nat, og da kom de til at sidde og tale med hverandre om, hvor mange unge piger der var dode i det år, og de blev...
En bondekarl, der havde hort, at dannede folk ikke udtaler h foran v, men at det dog skal skrives alligevel, skrev så en gang følgende sætning: Hvilket herved pa ære Og samhvittighed behvidnes. Lærer Poulsen. Randers.
da.etk.JAH_06_0_00073
Grev Skel på Ulstrup, "den gale greve", kunde kjøre fra Grenå til Viborg på hans eget gods og var da en af landets største godsbesiddere. En aften spilte han Ulstrup hen, for han var meget letsindig, men dog en god mand. Det kom så vidt, at han skulde sælge SUjeni gods. Så sagde han til bonderne: "Børn, I skal kjøbe det, det er bedst for jer." Han vilde...
da.etk.JAH_02_0_00333
Grev Skeel på Ilstrup var bekjendt for at vane god ved sine bonder. En dag kjorte en bonde fra Randeis med et par ret gode heste for. og på samme tid kom greven også kjørende fra Randers og vilde da kjøre øm ham. Men bonden piskede på hestene og vilde ikke lade greven komme om. Han råbte, men bonden sagde: "A er en af mandens bønder, de plejer ikke at...
da.etk.JAH_02_0_00215
På vejen mellem Randers og Klavshplm boede en smed. Han havde en meget bidsk lænkehund, og nu traf det sig en dag, at herremanden kom fra Randers, og hunden slap løs og jog hestene løbske, så herren væltede og fik sin vogn splittet ad. Næste dag kom der bud til smeden, og han måtte til straf ride træhesten. Lærer J. N. "Wurgler, Randers.
En mand kjørte fra Vesten-filing til ØsterveUing mølle, og han havde en meget stor og stærk hingst for. Da han skulde til at hjem, var det blevet noget ud pa aftenen, men lidt oven for mollen kom der en ulv, og den satte sig på enden og gav sig til at tude, og inden der var gaet et kvarter, var der over 20 ulve tilstede, som vilde anfalde ham. Han vidste...
da.etk.JAH_01_0_00345
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
da.etk.DSnr_01_0_00829
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 1778—1817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
For 100 år siden var i Vestervelling en meget lærd præst, der hed Jens v. Haven. Han forberedte unge mennesker til universitetet, og gjorde det så godt, at de altid stod sig ved examenen. Han kunde mere end det. Han kunde løse og binde. En gang kom nogle og vilde stjæle hans torv. Pigen kom ind og fortalte ham det, og huu havde en kone mistænkt derfor....
Provst H. J. Esmarch blev præst i Hovlbjærg 1756 efter Michel Lerche. Han gik med en hvid hue, som han kastede hen imellem den store borneflok (17), når denne gjorde alt for megen støj. Det barn, huen ramte, skulde da atter bringe ham dan og fik så pryglene. Han afstod embedet til Sundorff, som det jævnlig var brug, og skulde altså have pension afkaldet....
Der førtes proces mellem de Kare mænd og grevinden på Gammel Estrup om Kareholm. Til sidst gik hun ud på holmen og gjorde ed på, at hun stod på sin egen jord. Hun havde fyldt sine sko med jord fra Gammel-Estrup. Til straf for den mened farer hun hver nat mellem Kareholm og GI.-Estrup. Flere arbejdere fra Stenalt har fortalt mig, at de har hørt eller set...
da.etk.DS_04_0_00791
Lidt fra det sted, hvor hovedgården Kjærgardsholm nu ligger, er et gammelt voldsted, som kaldes Dorris. Der skal gården have ligget for omtrent 300 år siden. Til det voldsted, hvor gravene endnu er, og hvorfra gården flyttedes i 1885 e^ter branden, skal den for over 200 år siden være henlagt, fordi man efte-r sagnet ikke kunde være på "Dorris" for...
da.etk.DS_03_0_01298
Vestervelling kirke skulde først have været bygget mellem Terp og Vestervelling. De kunde dog ikke få den bygget. Murene faldt ned eller revnede. Endelig gav en præst dem det råd, at de skulde lade to lam, der var bundne sammen, gå ud . . . Det lykkedes, og så kom kirken til at ligge så mærkeligt der osten for byen ad Østervelling til og temmelig tæt ved...
35