Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
84 datasets found
Place of Narration: Ersted
En pige kom en dag op at age med skalken fra Mjels. Sa gav han sig til at snakke med hende og spurgte hende, om hun kjendte ham, de kaldte skalken fra Mjels. Nej, men hun havde nok hørt tale om ham, og han havde hverken gjort' hende ondt eller godt, og gav sig så til at fortælle, hvad hun havde hørt. Så kjørte han midt ud i Mjels vad og sagde: "Nu kan du...
da.etk.JAT_06_0_01129
I Torsted siger man: Taste, stark, men her i Ersted siges: Toste, stoerk. Ersted.
da.etk.JAT_06_0_00797
Her i Ersted sagde de forhen: En tuds, en kabuds, en trædsku, fladsken og gladsed, hwads, i Ædste (Ersted), Jakob.
da.etk.JAT_06_0_00796
Der går en stor dal, de kalder Vintønden, inde i Rold skov, den går fra Sorte mose og så vester på, og det er skjellet imellem Ravnkjeld og Årestrup sogne. Det er tillige med sprogskjellet, og Rold å gjør også skjellet. Øster på fra Sorte mose går Skjeldalen. I Ræbild siger de søen, bette, nøddes (kohus). Nord på i Hornum begynder de at sige: kan for...
da.etk.JAT_06_0_00781
Provst Cilius i Smårup sagde i en præken: "Herre, du gav mig lam, men hvordan var de? nogle var hvide og sorte, røde og rage karnaljer". I en bøn for regn sagde han: "Herre, du gav os regn, men det faldt i Nørlund skov og Sorte-Mose; de yderste dråber kom næppe til Sundsig på min mark, derfor står mit byg nu med lappen for øret". Til en, han var henne at...
da.etk.JAH_06_0_00738
Der skal en gang være bleven én manet der nede i Sørvad. Min moder kom en aften sjent gående fra Torstedlund og skulde der forbi, da så hun sådan en sær glitten forved sig, og det blev ved et langt stykke, indtil hun endelig nåer det. Hun gik jo og tænkte: "Nu kommer han (gjengangeren)", men da var det ikke andet end degnen i Årestrup, Niels Krafsen. som...
Der var en gammel mand her på egnen, som bildte sig ind, at han var noget bibellæst, og han sagde til min moder en gang, om hun vidste, hvad Adams anden kone hed. Så bandte hun ja, vidste hun så, for hun hed Kjesten Mosskovs. Hun kjendte jo en mand, der hed Adam, og han havde hans anden kone. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.JAH_06_0_00085
En gammel kone her nede i Ersted, de kaldte hende Kragekonen, hun havde en bibel, som hun sagde var skreven i den tid, Vorherre og Sant. Peder vandrede på jorden. jens Kristensen, Ersted.
da.etk.JAH_06_0_00081
Et andet sted i Ersted kom der en stodder og tiggede. Så gav konen ham et par æg, og dem puttede han i hans pose med de ord: "Hvor min pose dog blev tyk af disse to æg". Manden lavede træsko, og idet nu stodderen vilde gå og vendte ryggen til, tog manden den træskoklump, han stod og hug på, og slog ham over nakken med, te han fløj på næse og mund ud af...
Der kom en stodder til en gård i Årestrup hvor Jens Smed boede, og vilde tigge. Jens Smed tog da kagen og skar en meldmad og gav ham. Men han smed den op ad bordet og sagde: han kunde ikke æde ene brød. — "Kan din slubbert ikke æde ene brød! a har været på de steder, hvor vi måtte æde råt hestekjød og være glad ved, at vi kunde få det". Han havde nemlig...
da.etk.JAH_05_0_00540
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
da.etk.JAH_05_0_00535
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
da.etk.JAH_05_0_00531
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Peder Hjort, Skjærslipper-Lassen og BitteFanden plyndrede en gang hos en mand i Ersted. De kom ind ad et vindue. Konen skred ud af sengen imellem benene på dem. De fik fat i hendes pandeklæde, og det tog de så og bandt hendes hænder med, men tog sig ikke i vare for, at det var for på hende. Så tog de hende i nakken og slog hende en tre gange ned i gulvet...
da.etk.JAH_05_0_00364
Ham der var fader til min moders gamlemo'r, han var fra Nysum kro og havde været henne og tjent kongen i 11 år. Han hed Jens Smed. Så drømte hans moder, at han kom hjem. Hun satte sig om aftenen på bordet og gav sig til at karte. Hendes mand sagde til hende: "Hvad, vil du ikke i seng?" — "Nej", siger hun, “her vil a sidde, til vor Jens kommer hjem”. Han...
da.etk.JAH_05_0_00240
Søren Østergård var en gang til Nibe marked, og så havde han kjøbt noget karmon og fade og sådant. Desuden fik han et læs sild på, og så kom han jo til kjøren hjem med dether. Men fuld var han bleven, og det var ikke sådanne veje at kjøre på, som de har nu; nok er det, han vælter. Hans kone var med og så hans broder. "Hvad skal vi nu gjøre", siger han,...
da.etk.JAH_05_0_00174
Det var nogle hårde karle, der boede her i byen. De sloges og drak og tumlede, og om anden dagen drak de forlig igjen ved en flaske brændevin. Der var brændevin at få i Årestrup ved væverens, og så var de så knøve til at gå til kirke. Der sad de da og drak om søndagen og blev så fulde, at de bar hverandre hjem. Den gamle Jens Indersen (Ingvorsen), det...
da.etk.JAH_05_0_00172
Forhen havde de ingen høkere at kjøbe tilmad ved sådan som nu. Når det blev forår, var det jo sluppet op for mange småfolk både med det ene og det andet, og tilmad havde de ikke af. Så kom de gående hen til dem, der havde noget, og klagede dem i en elendig tid. "Nu har det aldrig været så galt som i år," sagde de, "med at få tilbrød, vi har ikke det...
Når deher hesteprangere kom til Nysum kro, kom der en på en hest for at hente Jens Smed i Årestrup, og så kom de til at spille kort, for han var en vældig kortspiller, og så kunde han sidde og vinde næsten pengene til hans skat. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.JAH_05_0_00066
De første arbejdere, der kom til Konradsminde glasværk, var Norskere. Siden kom der Tyskere. Norskerne var ellers pæne folk i klæder. De kom af og til ind til Ersted for at kjøbe smør. Den gamle Truukræn tykte ikke om deres besøg, men han var også noget tokkivorn til sidst. Han sagde om Kold-Jenses stifmoder: Det er sært, te Kjæsten hun vil have deher...
da.etk.JAH_05_0_00048
10