Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone var ved at lægge dej, men skulde også passe sit lille barn, og satte det fra sig i den ene ende af dejtruget imens. Det havde ingen bukser pæ, og så tom det til at gjore noget der. Konen tog da brodkniven og gjorde skjel imellem det og dejen, idet hun sagde: Det er skidt det, og det er dej det. Lærer Fr. Tbinesen, Bramming.
Den gamle Petersen på Bøvling (o: Ryssensten) skulde en gang, da Frederik den 6te var her i Jylland og vilde til Bovbjærg, levere forspand til ham. Da han imidlertid var bange for, at hans heste skulde lide uskjel, forlangte han at sidde hos kongens kusk. Han blev imidlertid fornærmet over, at kusken sagde du til ham, og spurgte: Når har vi to drukket...
Jens Nielsens moder i Bjaruplund, Ane hedder hun. fortieller, at mens kun som barn var hjemme i Hårup og gik og vogtede kreaturer nede i heden ved Gudenå, så hun to store grå hunde komme svømmende over åen og løbe hen og tage en kalv, som de så splittede ad. Hun lob så stærkt hun kunde hjem og fortalte det, og da der kurt efter blev skudt to ulve i...
Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
En Pige fra Harboøre, der hed Ane Tøt, kunde se alting. Kort før den gamle Kone døde, kunde hun ikke komme frem i Kjøkken og Bryggers for Fremmede. En Gang hun skulde ud at rede Staldkammersengen, kunde hun ikke komme ind ad Døren, for det der stod en fremmed Karl, og det var netop ham, de fik kort Tid efter. Hun kunde godt sige dem, hvordan han så' ud....
Ole Bjærghuses Kone i Fjaltring kunde se alt og gik hver Nytårsaften uden hendes Hus, og der så hun alle dem, der skulde do, inden Året var omme, komme og gå til Kirke. J. Kornerup, Egå.
da.etk.DSnr_02_H_00107
Et bitte stød norden for Dybe kirke og vesten for æ vajs, der går til Ferring, er der et hul, som endnu hedder Bodils hul. Der på lag er i gamle dage blevet brændt en heks, der hed Bodil. Men i førstningen kunde de ikke få held af det, for hver gang de havde fået hende bundet og kylt ind på ilden, var hun ude af den igjen. Så var der en mand fra Knudes,...
Der tjente en pige i Oammel-Mølle i Båsted, der hed Mette Dystrup, og hun var så ilde lidt af alle sine medtjenere. De snakkede sammen om, hvad de skulde gjøre for at få dem hævnet på hende, og en vaskerkono kjendte dem da det råd, at de skulde tage en blind kattekilling og putte baglænds gjennem hendes trøjeærme, så skulde hun blive lokket, inden år var...
Voldborg aften skulde én have en rønnepind i lommen, for at heksene ikke skulde gjøre én fortræd. Det sagde den gamle smed i Kate, Jens Olesen, altid. j. Kornerup.
Jens Troelsens kone hun boede oppe i det bitte hus, hvor Have-Mads nu boer, og hun kunde også hekse, men havde alligevel ikke Cyprianus. Så var det me fåer, Ole Smeden, han var gået ud på jagt, og der træffer han en hare i Peters toft. Han skyder også til den, men han fik deu ikke. Han skød efter den flere gange, men me fåer kunde ikke få ram på den. Så...
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
Ole-smedens søn Jens Olesen i Kare fortæller: A kunde i lange tider ikke forstå, hvordan det kunde være, te hver morgen, når a trak køerne i marken, så kom der en hare og dandste på bagbenene for ved køerne. JVlen nu er a ligevelle bleven klog på, te det var ingen rigtig hare. A er vis på, det var Floos-Mett Marri. J. Kornerup, Egå.
I Fjaltring præstegård er der et værelse, der hedder "den spanske kapitains kammer," og der har det al tid spøgt stærkt. Sagnet går ellers der nede, at en strandet spansk kapitain skal være bleven slået ihjel af en tidligere præst i Fjaltring og begrave t under gulvet. Der skal også være fundet et skelet under samme gulv, men det kan måske og stamme fra...
Mens jeg var hjælpelærer hos gamle Højland i NørreLem, boede jeg i den Stjernhjelmske stiftelse, hvor skolen fandtes i husets ene ende tilligemed et værelse til læreren, medens der boede to familier i den anden. En af de mænd, der boede der, Jakob Dørken, kommer en dag, lige efter at jeg var kommen hjem fra en ferierejse, ind til mig og siger: "Det var...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
Der havde i lange tider gået spøgeri ved Ajstrup møllebro. Da så pastor Dahl i Fjaltring en aften kom der over, kom spøgelset til ham, og så manede han det ned, for han var nu så urimelig godt lært og skal ellers have været en god mand. Da han så kom hjem til sin kone, sagde han, at hun skulde brænde den skjorte, han var i. Hun syntes imidlertid, den var...
I Rammedige boede en gang en mand, der var ret dygtig og havde svunget sig op til en tilsyneladende velstand ved at drive smugkro og hokerhandel. Talen gik for resteu, at en kniplingskræmmer var forsvunden der. Der mærkedes lidt tungsind hos manden, og kort før jul fandtes han liggende hængt ude i sin stald i et stykke reb, han havde spændt mellem...
Jens Olesen i Kare fortæller: Vorgamle præst det var nu liej-.ii cm ville].. præst. Nar han kom her ued til byen, kom han altid ind i smedien til mig, og så skulde a altid tænde hans pibe ved ot stykke gloende jærn, det hovede han så godt. Når han kom her ued til gilderne, så sad vi altid omkring ham, og han fortalte for os. Men som det menneske kunde...
Om Låsby siger man, at den har fået sit navn deraf, at den i Frode Fredegods dage var den eneste by i landet, hvor man havde lov at låse af for sine sager, grundet på, at den var naboby til Galten (Tyvegalten), der ikke må forveksles med Galten ved Randers. I dette her nævnte Galten var der for en menneskealder siden en stor mestertyv, som har gjort sig...
