89,554 datasets found
En gammel dame nede på Gammel-Estrup havde hørt, at det var slemt at spinde lille-juleaften; men hun troede ikke, det havde noget at betyde. For nu at trodse overtroen, gjorde hun det så, men blev straffet hårdt derfor. Hun blev nemlig domt til at skulle efter hendes død gå omkring på hele det store gods og se efter, om nogen spandt den aften. På et...
da.etk.DS_02_G_00135
Ved Ryssensten stod der et hus, jeg kan endnu mindes, ruiuerne blev ført bort, De kaldte det slottet. Der skulde en kone have sjunket, fordi hun spandt om juleaften. På det sted var der al tid et bul, som der hvert år blev ført mange læs jord i, for de vilde have det under plov med det øvrige land, men det blev hvert år ved at synke, hvor meget de end...
da.etk.DS_02_G_00134
En mand havde advaret sin kone mod at spinde de helligdage, men det hjalp ikke, hun blev lige godt ved med arbejdet. Det gik endog så vidt, at hun satte sig til at spinde en juleaften. Da rækker der en blodig hånd ind ad doren og siger: <Der skal du se, hvad a vandt, sidste juleaften a spandt.* Det var altså en kone, der havde været ligesindet med...
Der var en kone, som var så begjæriig, at både hun og hendes piger spandt løverdag aften. Da hun var død, kunde hun ingen ro finde i graven, men måtte hver nat sidde oppe i kirken og spinde foran alteret. Præsten gik da en nat derop og spurgte hende, hvorfor hun sad der og spandt, hvortil hun svarede: «Her skal jeg lide stor moje og tvang, fordi jeg en...
Nordvest for Vester- Vedsted by ligger på præstegårdens mark en hoj, Spindenbank eller Spindelbanke kaldet. Når man ved nattetid kommer forbi denne, ses ikke sjælden en hvid kone, som spinder på en rok. Enhver vejfarende, som ser hende, farer vild. Præstens karl Jorgen forsikrede, at synet af hende var skyld i, at han var gået rent vild og kommet til...
da.etk.DS_02_G_00131
I Skanderup ligger Rilyngdal. En aften kom en mand der igjennem dalen og så da en kone komme farende med en gloende rok. Manden blev så forskrækket, at han besvimede, og kom forst længe efter til sin bevidsthed. S. J.
da.etk.DS_02_G_00130
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
da.etk.DS_02_G_00129
Det er ikke godt at spinde om helligaftenerne,, heller ikke loverdag aften. En pige, der spandt en sådan aften, så et spøgelse strække tre gloende fingre ind ad doren, idet det sagde: «Se, det fik jeg, fordi jeg spandt om løverdag aften !;> P. Jensen, Kværndrup.
da.etk.DS_02_G_00128
En gammel kon i Vole har fortalt, at der var en gang en gjerrig kone, som aldrig kunde få nok spundet, hun spandt nætterne ud, enten det så var hellige eller sogne. Meu en lille-juleaften, hun sad og spandt, kom der én og rakte en blodig hånd ind ad vinduet til hende og sagde : cDer kan du se, hvad jeg vandt, fordi at jeg en lille-juleaften spandt.»...
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at...
da.etk.DS_02_G_00126
Skjærtorsdag må ingen mand ploje på sin mark. En gang var der en mand, som gjorde det; men så forvandlede Vorherre ham til straf derfor til en muldvarp, for at han alle sine dage skulde ploje og vræde i jorden, p. k. M.
da.etk.DS_02_G_00125
Nede i Kolding-egnen vår en mand bleven gift med datteren i gården, og han vilde til at kjore korn ind om søndagen, det havde de ikke brugt for dér, men med ny herre kommer ny skik. Så var det en vanskelig host, og der stod mange traver korn ude, da giver han en sondag ordre til, at de skal kjore ind. Det var svigermoderen meget misfornojet med, men han...
da.etk.DS_02_G_00124
Findes et sted i et engemål, kaldes Kjærnen, hvor en gjerrig bonde ved navn Jorgen Tange på en søndag under gudstjenesten gjorde hø, og den hostak sank straks ned i afgrunden, og finde? endnu et trindt hul på samme sted, som høstakken stod. Trdstrup. Ole Worm.
Det var hans kone og born, han mente. Fra den tid blev han skabt i en kukmand, og de andre skabt i en syvstjærne. Siden den tid kukker kukmanden ikke i den tid, syvstjærnen er på himlen, og omvendt. Lars Nielsen, Vinkel.
Der var en gang en mand, der var så slem ved hans kone, og han havde endda syv born med hende. Når han kom hjem om aftenen — han var vel sagt fuld og grim — så gjente han dem ud. Sådan var det en aften, det var sådant et mørke. Hun gik med det ene barn i hendes arm og gik der på marken og var helt vildt og vidste ikke, hvor hun var. Så kom der en mand...
da.etk.DS_02_G_00121
En mand skal have forønsket sin kone og sine bom. Han blev til karlsvognen .... Karlsvognen er ikke på himlen, når syvstjærnen er der. Mossi Jens, Oster-Brønderslev.
da.etk.DS_02_G_00120
Syvstjærnen er fra først en kone med syv born. Manden og hende de kunde aldrig forliges, og så ønskede han omsider, at de aldrig skulde komme til at se hverandre mere, og at hun og hendes born måtte blive til syvstjærnen og ban sely til en gjog. Ønsket gik i opfyldelse, og deraf kommer det, at vi aldrig ser syvstjærnen på himlen, imens gjøgen kukker....
Der står en Amager med to hvidkål i hånden i månen. E. T. K.
da.etk.DS_02_G_00118
Der var en mand, der gik ind og stjal en borren kål et sted. Så kom Vorherre til ham, da han kom bærende med de kål i den ene hånd og en munk i den anden, og han sagde til ham, hvor han helst vilde sidde enten i solen eller i månen til straf for det, han stjal kål. Han valgte da at sidde i månen, og der sidder han endnu med en borren kål under armen og...
da.etk.DS_02_G_00117
Den første mand, der stjal kål, er ham, der nu sidder på månen og kaldes »manden i månen>. Han havde en aften, mens han var her på jorden, og altså for han fik den plads, han nu har, stjålet en del kål og var på vejen med dem hjem. Da modte han en mand, der spurgte ham, hvor han havde fået dem fra. «Jeg har ikke stjålet dem,> svarede han. «Jo, det...
35