Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Salling, Hillerslev sogn, var der i gamle dage meget slemt med hekse, og der var tiere koner, som folk helt godt vidste var hekse. Om morgenen tidlig, når pigerne gik ud at malke, så de efter, hvorledes heksene sad og red på vangeleddene og brugte deres kunster. En gammel mand har fortalt, at da de Salling bønder en morgen kjorte til hove, mødte de en...
Der er to huller i Hyllested bjærge, det ene hedder Blommehullet og det andet Æggehullet. Deri skal to hekse være blevne brændte af manden på Rugård, Jørgen Arnfeld. Den ene heks hed Blommen, og den anden hed Ægget (?). Lærer Jensen, Brabrand.
Kommer en tusse i nærheden af et hus, tages den og kastes på ilden, men da den altid giver væde fra sig, får mau næsten aldrig held til at opbrænde den. Så varer det ikke længe, inden man spørger, at én eller anden heks er syg, men får man den brændt, kan man være vis på, at en heks doer.
Skjærtorsdag aften skulde alt bagerovnstøjet være inden døre, da ellers heksene vil tage det, og ride til Bloksbjærg på det. Deu aften viser der sig ingen skader, da heksene også rider på dem. Den dag skulde mau have stål over døre og foder, for at det ikke skulde forhekses. P. K. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00397
Aftenen før Skjærtorsdag rider heksene til Øilemose på kosteskafter, og skaderne flyver med. Da må man lægge stål ved alt, for at heksene ikke skal skade det. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_00393
I min hjemegn lige nord for Århus red heksene altid til Troms kirke. Je^r har aldrig hørt de gamle tale om andre steder, hvor heksene Samledes. Højskoletorst. R. Nielsen, Særslev.
En heks kan ikke gå over en synål eller to synåle i kors, uden at hun skræver over det. En skrædder sad og syede og så ud ad vinduet, og da så han en gammel kone komme i gården, som almindelig var antaget for en heks. Så løb han ud i forstuen og lagde en synål. Men hun kom lige godt ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når man vil prøve en heks, skal man lægge en saks under stolehyndet. Kan hun sætte sig på den, er hun ingen heks, Vendsyssel. Lærer Thomsen, MøltrujD.
da.etk.DS_07_0_00222
Der er urter, de kan kurere med, og andre, de kan spolere med. Tarup.
Det skal ikke være godt, når man går ud, at mode et kvindfolk, der er lokket. Mejlby.
da.etk.DS_07_0_00717
En gammel mand er lidt bedre end en gammel kone at møde, en pige tålelig, bedst en ungersvend eller en dreng. j. M.
da.etk.DS_07_0_00714
Det er ikke godt tidlig på dagen at møde en krage. J. M.
da.etk.DS_07_0_00707
Man skal have rønnebark i lommen Voldborg aften. Tarup.
da.etk.DS_07_0_00363
Der skulde sættes en gløøfod (fyrfad) ind under en hekses seng, for at huu kunde dø. Sådan éu blev der sat ind under Else Overgårds seng. Mors.
Dersom man går et ærende, man gjærne vil have held af, gjælder det om ikke at møde et gammelt kvindfolk, men dersom man kysser hende, er hekseknuden løst. E. T. K.
De forsvor deres dåb, når de lærte heksekunster, og der for skulde de omdøbes. E. T. K.
da.etk.DS_07_0_00496
Voldermisse aften sættes en røn ved alle døre og over køer for at hindre hekse i at komme ind og at ride bort med køerne. J. Bircherod.
Hekse kan ikke gå under røn. Derfor stikker man røn over alle huller på huset st. Hans aften. p. l. J.
St. Hans aften skal man sætte ris i hørren, for at heksene ikke skal tage taven af den, når de rider til Bloksbjærg. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_00356