Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Store- og Lille-Badskjær Banke i Egtved Skov spøger det meget slemt omkring ved Midnatstid, og Folk færdes der da ikke gjærne. Nogle har set, der brænder store Bål, og andre påstår, at der færdes en Rytter ad Vejen med Hovedet under Armen, atter andre har hørt underlige Lyd, som om et Træ faldt, og i Faldet slog andre Træer om, og det blev ved at slå...
Mikkel Snedker kjørte en Aften fra Stubberup og hjem til Jerlev. Han kjørte ad Herredsvejen, men da kom et Par Karlfolk til ham og sprang bag op i Vognen og kjørte med hen til Tranekjær Vej; der sprang de af og fortsatte ad den Vej. Så med et holdt de stille, og Hestene flyttede ikke en Fod, men lige godt skralrede Vognen, og det skred forbi Hegnet ved...
På en Sti, der fører fra Egtved Kirke syd efter, gik der hver Nat en lille, sort Hund. Næsten alle Folk kjendte den, og de var ikke bange for den. Men en Nat kom der en Mand, som syntes, at det skulde have Ende med den Hund, og så sparkede han til den. Da gav det et Hyl, og så røg Manden langt over på Marken. Siden så man ikke noget til Hunden. Lærer...
På Landevejen fra Bølling til Fuglsang skal ved Midnatstider gå en stor, sort Hund. Der er mange troværdige Mænd, der har set den, om det så er vor Sognefoged, og derfor tør mange Mennesker ikke færdes på det Stykke Vej om Natten. Den følger ikke Vejen ligefrem, men krydser den, så den snart sees på den ene Side og snart på den anden Side af Vejen....
Store-Knud fra Bøgvad red en Aften fra Egtved og hjem. Da han kom et Stykke hen ad Vejen, så han ved Siden af sig, at der gik et Dyr som i en stor Hunds Lignelse. Den blev ved at følge ham, og så talte han store Ord til den, men den svarede ikke. Så lagde han Mærke til, at den begyndte at vogse, og jo længere han red, jo større Dyret blev, så da han kom...
Lerskov Præst var bekjendt for sin Dygtighed til at mane. Der boede en Mand i V'ester-Nebel, der i sin Tid havde været Kusk hos ham, og han fortalte, at Præsten flere Gange kom om Natten og vækkede ham og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre, men han måtte sørge for, at Hesten kom rigtig i Tøjet, og for en Sikkerheds Skyld så Præsten...
