576 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: København
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
da.etk.JAT_06_0_01246
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
da.etk.JAT_06_0_00742
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: “Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
da.etk.JAT_05_0_00037
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
da.etk.JAT_04_0_00414
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: “Det er...
da.etk.JAT_04_0_00064
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker — Hør du, som vi bede. — og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
da.etk.JAT_04_0_00031
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01672
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
da.etk.JAT_03_0_01668
Det er imod lig, at uglen tuder så fælt. R. Gj.
da.etk.JAT_03_0_01651
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Pynter en brud sig med sorte knappenåle, skal hun dø, inden året er omme. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01566
Måler man hænder eller fødder med én, sporger man snart lig i familien. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01565
Når man måler sig selv, skal der snart tages mål af én til ligkisten. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01564
Man kan “høre lig” på kirkeklokkens klang. Dalby. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_01550
Når kisten ikke vil lade sig lukke til over den dode, vil der snart følge én efter. Ligeså, når liget er slattet, når det lægges i kiste. J. M., H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01547
Slukkes et af lysene omkring ligkisten, vil der snart følge én efter. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01546
Har sædemanden gjort en såbalk, kommer der lig i gården. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01538
Når det knirker (knækker) i albuen eller skulderleddet, går døden i det samme over éns grav. H. V. lt.
da.etk.JAT_03_0_01523
3