Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når én ligger på sit yderste og ikke kan dø, må der sættes ild under sengen, dersom der menes, hun er en heks. J. B.
Der skulde sættes en gløøfod (fyrfad) ind under en hekses seng, for at huu kunde dø. Sådan éu blev der sat ind under Else Overgårds seng. Mors.
Voldermisse aften sættes en røn ved alle døre og over køer for at hindre hekse i at komme ind og at ride bort med køerne. J. Bircherod.
Man skulde tage tre Grene af tre forskjellige Træer, og de Grene skulde sættes i Kjærnestaven som Kiler for at forebygge, at nogen tog Smørret. De skulde tages på et Sogneskjel for at være rigtig kraftige, og det ene Træ skulde være en Røn. Løjtofte S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter, L.-Løjtofte.
For at beskytte hørsæden på marken sattes kviste hist og her, ligesom og ved begge sider afhusdøren, for at ikke de små børn skulde blive ombyttede med skiftninger eller anden ulykke ske. M. G. Krag.
Aftenen før st. Hans dag måhørren rises. Før solen går ned, sættes tre løvede helst pileris langs ned ad hver besået ager, så at der står ét midt på og ét ikke langt fra hver ende. Sker det ikke, bliver der næppe tave i hørren, for kommer heksene over det og ser på det med onde øjne, kan man gjærne skyde en hvid pind efter det gavn, man får af deu. A. C....
Det første brød, der sættes i ovnen, det gjøres der kors over. j. b.
St. Hans løget. Mandens løg sættes til højre, kvindernes til venstre. Nik. Chr.
Hvor en hest har væltet sig, skal man spytte, før foden sættes der. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
Ved kjærning kan man i steden for flyveron også bruge en tot halm, der sættes under kjærnen og brændes. Enten bliver trolden så brændt, eller også må han pille af. Tåning.
Når Køerne om Foråret skal på Græs, sættes en Foldekniv fast over Døren, inden de går ud. J. Thomsen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H.
På Voldborg Aften skulde Kattene lukkes inde, og der skulde sættes Ronpinde over Kors over Dørene. J. Martin Tind, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
Bylder sættes bort ved, at man tre gange i rad sætter en syring forst mod det syge sted, dernæst over ovndøreu og siger følgende: »Jeg ta'r mine bylder og djævler og men og sætter dem ud af kjød og ben og sætter dem ind i ler og sten.« J. D. Jensen.
Første gang en ko skulde ud til vand, efter at den havde kælvet, skulde der stiltiende sættes en kniv over nødsdøren. Det skulde være en lukkekniv; det var, for at koen ikke skulde blive solskoden. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
da.etk.DS_07_0_01168
Den kniv, man lagde i drikket for køer, der havde fået kalv, skulde sættes over døren og sidde der, sålænge den gav råmælk. E. T. K.
Når køerne skal på græs, og de skal ledes ud af stalden, skal der sættes stål over døren og lægges stål på dørtrinet. Lars Frederiksen.
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
Når gjæslingerne skal ud på græs, skal de sættes op i bagerovnen i et sold, ellers kan de godt blive forheksede. C. R.
Det f.irste brod, der sættes i ovnen, skal være et korsbrod, o: der slåes et kors på det. På Langeland og Ærø slåes også kors i smør. C. M. Larsen.