Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
199 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: råde
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
da.etk.JAT_02_0_00105
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
da.etk.JAT_01_0_01069
Korsmissedag råder for vejret hele sommeren igjen nem. Sigter jo til korsbørden og viser tilbage til den kathohske tid, da man signede markerne i maj måned.
Den 3dje maj råder for vejret hele sommeren igjennem. 741 og 742. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00741
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
da.etk.JAH_06_0_00968
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år — og mange gange siden, kan a tro — hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
da.etk.JAH_06_0_00949
Der var en præst oppe i Hobro-egnen, der hed Spuhr, han var bleven gift med en kjøbenhavnsk dame. Nogle gode venner rådede dem til at kjobe en gris og få slagtet. De får det også gjort og hænger den op i en vognport. Der vilde de nu lade den hænge og gå og skjære af den, ligesom de brugte. Konen var jo vant til at gå til spækhokeren og kjobe, og han...
da.etk.JAH_06_0_00821
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Der var en degn i Ørum, der bed Bøtcher, han var udmærket begavet og en udmærket dygtig lærer, når han vilde passe sin gjerning, men så blev han aldeles fordrukken. En dag han var fuld i kirken, stod han op på den ene stoleryg med det ene ben, og på den anden med det andet og sagde: „Kom nu i jere båse, I forbandede hoveder". For dette blev han strags...
da.etk.JAH_06_0_00699
I Nimtoft ligger gården Batrupholt, der har fri hovedgårdstaxt, fordi den har hørt til Hevringholm. Der boede i forrige århundrede en mand, som hed Pejter, og han har efterladt sig et minde om at være en i alle måder klog mand. Han kunde både spå og vise igjen og helbrede sygdomme, overhovedet vide råd for alt. Så traf det sig, at der var en sølle fyr,...
da.etk.JAH_06_0_00673
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Når drengene i Bigum skole hver halve dag fik lov at gå ud, sagde de til degnen: „Når du ikke vil love os, at vi ingen hug skal have, så vil vi ikke komme ind igjen". Så måtte han til at love det. De legte jo og rådede dem selv der. Jesper Jensen, Vinkel.
da.etk.JAH_06_0_00602
En 8, 9 fag hus væltede for en bonde i Vitten i en stærk storm. Han beklagede sig over, at det ikke var ødelagt ved ildebrand, ti så skulde greven på Frisenborg have bygget det op. Nogle af hans gode venner rådede ham til at henvende sig til præsten og degnen for at formå dem til at skrive en ansøgning om hjælp til grev Fris for at få det opbygget....
Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte løn imod løn, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avlskarlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og...
da.etk.JAH_06_0_00376
En gammel husmandskone kom en dag ind til en gårdmand og klagede sig over, at det var så småt for hende. Endelig siger han: “Du skulde give dig til at være klog kone, så skulde du se, du ej havde nødig at gå og tigge”. Hun lagde sig rådet på sinde og kom efterhånden så godt ind i professionen, at hun blev helt berygtet. Så fik gårdmanden en byld i halsen...
Landevejen går op igjennem Skanderborg ladegård. Der har været en stor skov, der kaldtes Hestehaven, og der er lidt endnu. I den skov sagde de, der gik spøgeri, og folkene i ladegården turde ikke gå der igjennem om aftenen. En tjenestekarl, der tjente til Peder Jensens, han var en aften i Skanderborg et ærende. Da han kommer hjem, er han så forpustet....
da.etk.JAH_06_0_00240
Kjeld havde en mandvolm tyr, og den vilde tage selv for ham. Han var nu kjæmpestærk og tog så et tag med den. “Nej, hold, bitte ven”, siger han, “a vil nok råde, og a vil råde to gange”, og så vilde han vride halsen til side. Men den var ham for stærk og Sk ham over ende, så den kom til at stå over ham, og der stod den og brølte. Da tog Kjeld en anden...
En gang blev laden i Randrup skjæv og truede med at falde ned. Manden vidste ikke, hvad han skulde, for det var en forfærdelig ting at rive den ned og så atter lade den bygge op. Man rådede ham da til at sende bud efter Jurgen Knud, der boede henne ved Yindum skov og var en meget kunstfærdig mand, han måtte nok kunne tvinge laden tilbage, om nogen kunde....
da.etk.JAH_06_0_00095
3