Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var forhen mange stærke mænd på Samso. Fn studedriver fra Besser var umådelig stærk jeg kan nu ikke huske hans navn og de lejede ham tit til at drive med stude ud gjennem Sjælland til gårdene, hvor de skulde fedes. Studeprangerne fra Sjælland plejede nemlig at komme over til Saniso for at kjøbe studene op, og de blev da sejlede fra Ballen over...
Mine forældre boede her ude vesterpå efter Hejnsvig, og de fortalte der ude fra, te to ulve var gået ind et sted til et svin, der stod i et hus, som var lukket af med torv, og så tog de det, men svinet skreg, og så hørte folk det og kom efter dem og fik svinet fra dem. Et andet sted, hvor der gik en hoppe ude på marken, der var hildet, kom en ulv efter...
Der var en god og en ond sygning, lav kræpesten var. Når den gode sygning var på egnen, så gik folk hen på det sted, hvor den var, og fik det syge kræ til at tygge på en lok hø og gav deres eget kræ, og når de så åd den, fik de sygenen, og kom dem snart igjen. Så blev de gjemmelgangs, det vil sige, de fik ikke den onde sygning. En gjemmelgangs ko betalte...
Peder Moller i Flintinge molle han slog kors over kræet hver aften. Som ældre mand vilde han have hans voksne søn til at gjore det, Søn, har du nu velsignet kræet? sagde ban. Ja, svarede sønnen, men han havde ikke gjort det alligevel. Når hestene om foråret blev slupne ud på græsmarken j skulde de løbe gjennem tommen. Han lagde den ene halvdel af den...
Den sidste ulv her på egnen den holdt sig op i Hyrup skov og Bolle skov og der omkriug. Så blev der klaget over den, for den gjorde ondt ved deres kreaturer. Der blev da anstillet klapjagt på den. En overjægermester Kragh kom herud, og det var ved 1760 70. Der var mange skytter og mange folk til at klappe. Sæ hk de den opdreven i Hyrnp skov. men den...
Der hver Jordrup mølle ligger, BT begravelsespladsen til det Jordrup fa* under kvægpesten. A bar været med til at samle benene. Det var en grusgrav, og da de jævnede den, kastede de en benrad op, så hjorden er nok bleven begravet med kræet. Det blev nok maddt til øvrigheden, men den vilde ikke gjøre noget ud af det. Jens Væver, Jordrup.
Her på egnen bruges udtrykket hoveder om alt kræ. Der er både duehøveder og gåsehoveder. Når man sporger: Hvad giver I til send til et gilde? svares: A, vi giver sådan et par andehøveder. Frøken Sehytte, Nibe.
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
En skrædder i Hoddeskov sagde, at de var godt holdne her i Hodde, for de havde en lam præst og en krumrygget degn og en skjævbenet skrædder. Præsten hed Stochholm, degnen Olesen, og skrædderen kaldte de Kræ Skræjer. Letbæk mølle.
En forvalter pa Bustrup fik en hyrdedreng til at sidde oppe på en høj om natten og agere spøgelse. Han lå ved kræet om natten og havde ellers et markhus til at sidde i, og nu fik han et kalveskind om sig, og nogle fisk, der lyser i mørke, fik han bundet om hovedet. Så sad han nu der på højen. den ligger øst for gården, og slog ild med et fyrtøj, så det...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
A var med til Pølse-Anderses bryllup i Gjesten, og a skulde kjøre for dem. Da gildefolkene var samlede, gik han ude og vandede hans kræ og havde svirret halm om benene, for at hans hvide hoser ikke skulde blive skidne. Så sagde folkene: Vi skal vel til kirke, Anders. Ja, det er Panden slå mig også sandt. De fik ham nu ind, og han fik halmbåndene af...
Kristoffer Mavebrækker sad ude på kålgårdsdiget og åd pandekager otte dage før hans moder fik ham. Sådan sagde han. Han var broder til æ Store-Svin og Mette Katrine Svinekone eliler Svine-Mette Katrine. Æ Store-Svins kone hed Onde-Birret. Store-Svin hed Jens Glerup og havde en stor poge på den ene kind. Begge gik de med en stor glarkiste på ryggen,...
Min bedstefader var præst i Olstrup og Hover og hed Møller. Så traf det sig en dag, at nogle rakkere kom bærende hen til en gård med Niels Kats kone, hun var bleven syg. og der døde hun. Så skulde det jo da mældes til præsten, og Niels Kat kommer jo selv personlig til præstegården og forklarede, at hans kone var død på Bjærg. Iblandt andet spurgte...
Røgteren pa Lønbovggárd fik en gang 1 potte brændevin for at klavre op ad den ene ende der inde i laden op til hanebjælken, sa springe fra den ene til den anden og endelig klavre ned ad den anden ende. Han gjorde det også, og laden var endda tom. Men han havde prøvet det i forvejen og vidste, at han kunde. Samme røgter skulde også passe lagsegàrden....
En mand vilde leje en dreng. Så træfter han én vester fra, og ham kunde han også nok få, men han vilde da bekjende, at han gjærne vilde kritte lidt om morgenen. Ja, det kunde ikke gjøre så meget, sagde manden, for det traf tit, at han blev sommergal, og så skulde de jævne det, som de bedst vidste og kunde. Den gang drengen nu var kommen i tjeneste, så...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en...
Da der var kvægpest her i egnen, havde de hytter og jordhuller ude i skoven til de friske kreaturer, og bar fodring langvejs fra derud, for at de ikke skulde blive smittede. De måtte gå hele fjerdingervej for at fodre deres kræ. Peder Svane, Hornum.
Der har været kvægpest her to gange. Norden for Vejle Dal var der ingen pest, og sà skulde der jo passes på, at den ikke kom derover, og der blev sendt soldater derud for at overholde, at den ikke skulde indfinde sig. Folkene havde nemlig faet nyt kræ anskaffet. Idet nu krigsfolkene la der, var der to kalve i min faders fodegård, der fandt på at æde...
