Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kræn Spillemands fader var en gaug kommen i tanker om at ville se heksene st. Hans aften, hvordan do kunde kjærne. Men ban turde ikke komme ret tæt til og lod sig lave en skudtørvskrue omkring sig og fik én til at slå kreds omkring skruen. Så kom heksene, og de kjærnede, og det gik rask. Fanden gik og så til dem. De sagde den ene efter den anden lige så...
Per Hansen har fortalt mig, at der var en større Gårdejer nord for Horsens, der ikke kunde få Smør. De kjærnede og kjærnede, og det var lige nær. Så søgte han ind til den kloge Mand i Horsens, der havde Cyprianus, og han gik ind i et bitte Kammer, han havde. Da han så kom ud igjen, sagde han til Manden, at nu kunde han tage hjem, de var vist nok ved at...
En anden Gårdmand i Ønslev kunde heller ikke få Smør, og det klagede de sig over til en klog Mand. Han gik så derhen for at se på Sagerne. Da han kom ind, stod der en Pige og kjærnede. Så snart han var ude af Døren, gav han et langt Spring fra den og sagde: »Sådan en Stumpe, sådan en Stumpe!« I det samme blev Kjærnen så trøg, at hun ikke kunde kjærne...
En kone fra Vestervig har fortalt om hendes moder, at en dag hun stod og kjærnede, da kom der en fattig tiggerske ind og spurgte, om hun skulde lære hende at kjærne smør. "Nej", siger den gamle, "det behøver a ikke, for det kan a." "Ja, forstå mig nu ret," siger tiggeren, "det gjælder om at få meget smør af lidt fløde." "Ja", siger konen igen, "æ...
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
da.etk.DS_07_0_00609
Mads Degn i Låstrup blev også hentet hen til Gjedsted præstegård, hvor de kjærnede og kjærnede og kunde aldrig få smør. Men præsten, det var den tykke pastor Jakobsen, måtte ikke vide det, fruen havde i al hemmelighed sendt buddet af sted. Da Mads Degn nu ikke måtte komme i præstegården og gjøre sine kunster, blev kjærnen båren ind til min faders gård,...
Et par koner var komne ind et sted, hvor man var i lag med at kjærne. De gik igjen, men da de derefter kom til åen, tog den ene en kjæp og piskede i vandet. Der kom da et stykke smør, indsvøbt i et stykke hvidt tøj, sejlende ned ad åen. Konerne tog smørret og solgte det i Ribe. På tilbagevejen var de atter inde, hvor man havde kjærnet, der var ikke...
Der var en familie her i byen, der ikke kunde kjærne smør eller have mælk af deres køer. Så sendte de bud til Jens Latiner, der boede henne på Hviding skovagre. Ja, det havde gode råd, ban satte en syl i bjælken, og nu skulde han nok kjærne for dem, der var en familie i byen, der kjærnede lige så stærkt som de. Da han havde kjærnet lidt, sagde han, at i...
Henne i Gadbjærg var der en husmandskone, som en dag gik hen til sin nabokone, der også var en husmandskone, for at låne en balje. Da hun nu gik forbi naboens torveskur, så hun gjennem eu revne, at konen stod inde i huset og kjærnede. Hun gik alligevel ikke ind til hende, men ind i stueu, hvor der var et par børn, det ene på to, det andet på syv år. Da...
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
A tjente som Barn oppe ved An' Uttruppes i Store-Arden. Da så St. Hans Aften kom, så siger hun til mig om Eftermiddagen, te a skulde gå ud og plukke de Gråboner, der stod der uden for, og så sætte en Gråbone over hver Dør og over Hakkelsehusvinduet, og a skulde samtidig sige: A sætter Gråboner udden få wå Daer, får å Trálld à Hægser skal et wår bedraww....
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
Mens a var hjemme ved mine Forældre der på Kraghede, havde vi en Ko, der malkede godt nok om Aftenen og ellers var en god Ko, men hun var altid malket om Morgenen, når a ikke kom til bestemt Tid. Smør kunde vi heller ikke få af hende. Vi kunde samle et helt Bærekar fuldt af Fløde og give os til at kjærne, men det rusede, og vi fik hele tre Spandfulde...
Et sted her i Tirstrup kunde de ikke kjærne smør, de kjærnede og kjærnede, og endelig søgte de råd hos en klog mand. Han sagde, at de skulde tage den kjærning fløde og så varme ovnen og smide fløden der ind i, så skulde gjerningsmanden nok komme. Så så de, der kom en gammel kone vester fra fra Snorup, men hun kom ikke længere 8nd til Agerlcrog vad, der...
I Handeved ved Flensborg levede en meget skikkelig og stræbsom skrædder, der næppe kunde skaffe sin familie det daglige brød. Han syede en gang for en rig bondekone og så da gjennem en sprække på døren, hvorledes denne fyldte kjærnen med vand i steden for flode, dernæst fremtog en lille æske fra eu hylde og kom en lille smule af dens indhold i kjærnen....
Der boede en stor heksemester her i Vinding lige ovenfor Frederiksgave, han kaldtes Niels Skovfoged. En gang kunde de ikke få smør på Horstedgård og døjede svært med det. I hele to måneder kunde de ikke få smør. Fløden frådede og blev ikke til mere. Folkene prøvede alle mulige råd og lod floden undersøge, de havde dyrlæge ved køerne, men lige meget hjalp...
Min Moder hun fortalte om efter hendes Moder, som boede ovre i Hodde, te hun kunde ikke få Smør, hun kjærnede og kjærnede, og det var lige nær. Så skulde hun gå over til den kloge Kone i Øse. Den Tid løb fattige Koner jo så meget om Mælk. »Ja, du skal ikke give din Mælk hen til enhver,« siger den kloge Kone, »og når du malker, så skal du tage et...
Det sker af og til, at man ikke kan få smør, om man så kjærner nok så længe. Det går ikke rigtig til, foitæller man, det er onde mennesker, der på eu usynlig måde tager smørret væk. Sådan gik det en gang en kone i Tårs, hun kjærnede og kjærnede, men lige vidt kom hun. I sin nød henvendte hun sig så til en klog kone, og denne gav hende det råd, at næste...
Alexander i Lunde havde Cyprianus. Så fik hans søn den efter ham, for han var den eneste, der kunde tåle at have den. Da vi byggede, kunde vi ikke få smør. Vi havde 20 køer, så det var ingen spøg, og så havde vi de mange folk. Vi prøvede det den ene gang efter den anden. Vi kjærnede, og vi kogte det, men der blev ikke andet end fråde. Én af mine murere...
