Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
98 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kjærn
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
Der nede i Høgsgård var også en heks, og hun havde en søn, som hed Anders Høgsgård, han boede i Øster-Trabjærg i Gudum, og han havde lært at hekse efter sin moder. Han har fortalt, at da han flyttede og vilde sige farvel til hende, da gav han hende et kys, men det skulde han ikke have gjort, for det var et slemt kys, hun der gav ham. Anders Høgsgårds...
da.etk.DS_07_0_00154
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
Enevold Urede ovre i Yding skov kunde drive trolddom hen. Han kunde også kjærne smør, når andre ikke kunde. Når han kom, skulde han have en flyverøn og binde som en gjord om livet, dernæst lagde han en glød under kjærnen, og så havde ban en røn at piske fløden med. Han gav den tre slag, og så læste han over alle de djævle, der er til. Så skulde der jo...
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
da.etk.DSnr_06_0_00737
Jens Østergård fra Båstlundhus han var ikke rar, for han gjorde altid Fortræd, hvor han kom, enten blev der Kreaturer syge, eller de kunde ikke kjærne Smør, eller også blev der andet ved det. En Gang han kom ind i Trøglborg, da stod Gjærpotten på Bordet, og så siger han til Konen: »Da har du mange Gjær,« og i det samme så han så lumsk hen til hende. Men...
da.etk.DSnr_06_0_00573
Der var en Kone i Siem, hun tog deres Smør fra dem i det østre Hus i Torup. De søgte så hen til kloge Folk om Råd for det, og de vilde nu have at vide, hvem deres Gjerningsmand var. Der blev så rådt dem, at når de nu var ved at kjærne igien, så skulde de sætte dem oven i Kjærnen, det var jo sådan en Stampkjærne, de havde, og så vilde den komme, der havde...
da.etk.DSnr_06_0_00569
Alle Hegse og Trolde skal gjærne ud St.-Hans Aften og kjærne Smør, og så kjører de på en Ovnrage eller en stor grå Hankat. Præstefruen hun kjører på en Hest. I en Præstegård var Karlen altid så sygelig og led af Gulsot og Madsot og sådan noget noed, og det var, for det Fruen brugte ham at ride til Trondhjem på. Det var nu sådan med alle de Karle, som...
da.etk.DSnr_06_0_00536
Et par koner var komne ind et sted, hvor man var i lag med at kjærne. De gik igjen, men da de derefter kom til åen, tog den ene en kjæp og piskede i vandet. Der kom da et stykke smør, indsvøbt i et stykke hvidt tøj, sejlende ned ad åen. Konerne tog smørret og solgte det i Ribe. På tilbagevejen var de atter inde, hvor man havde kjærnet, der var ikke...
Der var en familie her i byen, der ikke kunde kjærne smør eller have mælk af deres køer. Så sendte de bud til Jens Latiner, der boede henne på Hviding skovagre. Ja, det havde gode råd, ban satte en syl i bjælken, og nu skulde han nok kjærne for dem, der var en familie i byen, der kjærnede lige så stærkt som de. Da han havde kjærnet lidt, sagde han, at i...
Henne i Gadbjærg var der en husmandskone, som en dag gik hen til sin nabokone, der også var en husmandskone, for at låne en balje. Da hun nu gik forbi naboens torveskur, så hun gjennem eu revne, at konen stod inde i huset og kjærnede. Hun gik alligevel ikke ind til hende, men ind i stueu, hvor der var et par børn, det ene på to, det andet på syv år. Da...
Søren Doktor i Bret var klog. Han kom så tit ind til smedens i Hornsyld og vilde have hans pibe tændt; for han kunde ikke lide at få en glød i piben, hvorimod smeden jo stak et glød søm til. Gav nogen ham en glød, så stod han og rystede og rystede for at få den af igjen. Der i smedieu stod han så gjærne og fortalte om, at han havde været der og der...
Jeg kjender en pige, hun bor nu i Himlingøje, hun tog et hønnekeæg, hvor hun tjente, og puttede i lommen på drengen, uden at han vidste det, en dag han skulde til kirke. Han bor nu i Valby på Amager. Da han kom ind i kirken, begyndte han først at trykke sig, men til sidst begyndte han at hyle og skrige, indtil præsten fik ham op og om, jeg tror, bag...
da.etk.DS_07_0_00215
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
Maren Dragons i Marslcv hun kunde hekse. Blot ved at hun pegte på en gås, faldt den om og dode på stedet. Hun havde en datter, som gik i skole, og denne havde lært en del hekseri ved sin moder. En dag degnen var gået ud, fik de andre skolebørn hende til at vise dem noget af det, og så fik hun hendes ene træsko til at dandse om på gulvet. Den dandsede...
da.etk.DS_07_0_00525
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
da.etk.DS_07_0_00497
Ane Katrines Fader i Vemmeløse ved Dalmose måtte skyde i Kjærnen hver Gang, de skulde kjærne, ellers kunde der ikke blive Smør. De havde en Bilægger, og fra Overliggeren gik der en Pind op til Loftet, og på den var anbragt nogle Tværpinde, hvorpå der kunde hænges Tøj. Manden kunde se Fanden, han sad og sprang imellem Pindene. Niels Kristian Jensen,...
St. Hans Aften kom alle Hegse ned til Østerbæk i Lovns Sogn, og ved Søbredden af Lovns Sø skulde de så til at kjærne Smør. Det Smør skulde de have at smore deres Ovnrafter med, når ile skulde ud at ride på dem, og det skulde jo være den samme Alten,
da.etk.DSnr_06_0_00515
Når mæsken slåes i karret, må der kommes brændegløder deri, for at ingen skal gjøre øllet skade ved at se deri med onde øjne. Det er heller ikke godt at kjærne smør eller bage bro i, når nogen, navnlig fruentimmer skulde komme, der ikke er til at lide på. M. G. Krag.
262