Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
259 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: dårlig
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen — til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
da.etk.JAT_06_0_01228
På et gravminde stod: Hvil i fred, til vi sees. Det var over et ægtepar fra Foersom hoved, der havde levet meget dårligt sammen. A. Birch, Ølgod.
da.etk.JAT_06_0_01217
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
da.etk.JAT_06_0_01160
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
da.etk.JAT_06_0_01090
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
da.etk.JAT_06_0_01075
Mange gamle koner sagde tit for et mundheld: De wa fisse gu som et us. Det vilde da sige, det var ikke godt. Når et tæppe var dårlig vasket eller havde en dårlig kulør, sagde hun: Hvordan er det dog, det ser ud, dot ser jo lige så gult ud som et us. Hun mente dermed, at det var skiddengult, havde en dårlig kulør, var ikke, som det burde være. Rasmine...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
da.etk.JAT_06_0_01057
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæ”g: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
da.etk.JAT_06_0_00978
Gråswærk: råddent, dårligt tøj; a ska grås dæ: knuse dig; tåZd: skjel imellem to marker; slæjjning: lav slette: æ tæ?e: den frosne jordskorpe: håwwtaung kaldes enhver knibtang både stor og lille ; brøssel: dårlig landmand ; plooser : stundthoser. Bedsted, Ty.
da.etk.JAT_06_0_00960
kåst: gammelt dige; skywwbjælki: bordfod; rowling: rund kage; lotitot: fjols; i snalber: en sær mand; e osmol: et ord; han pesser å: skynder sig at gå; a ska ta fat i wæjjkløwi o dæ: tage fat på dig; tråkworen: ikke rigtig klog; ojenster: med det samme; wæjenster: en gang med det første; fattenåle: langmodig ; ångkel: afkræftet; i skuripus: slet person ;...
da.etk.JAT_06_0_00952
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Kristen Ebbesen er født den 6. maj 1826 i det samme sted i Egtved nord for kirken, hvor han endnu boer. Han har været ejer af stedet siden 1854 og været enkemand nu i 12 år. Han og en voksen søn har selv bestyret husvæsenet, kjærnet, lavet mad, malket o. s. v. Sønnen har i den senere tid været noget dårlig i hovedet, og da Kristen altså er ene om det...
da.etk.JAT_06_0_00931
Et højrøstet kvindfolk kaldes: Skrallddaøre. Kt kvindfolk, der er uordentligt i klæder: Rallddao/er. Den enfoldige kaldes: Tåskpannd, køllhoo, bommerhoo, kjøhoo, tårrebjøn, tårrehoo, foohoo. Et galsindet kvindfolk: Gallskruk, galskejj, rappenskralld. Den dovne: Døwwlæje. En høj: Rangelivæ/e. En med dårlig gang: Slæævluel.
da.etk.JAT_06_0_00819
Provsten i Malt herred havde bispevisitats, og der var pastor Heinsen til stede. Men ved bordet nød han næsten intet. “Hvorfor spiser De ikke?” sagde provsten. “Nej, tuseud tak, jeg har sådan en dårlig mave, jeg har såmænd ikke haft åbning i fjorten dage”. Så tager lærer Tjellesen ordet og siger: “Dersom det skulde lykkes Dem, hr. pastor, at få åbning en...
da.etk.JAT_06_0_00682
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
Den gamle pastor Schjødt i Skallerup var en ungdomsven af Frederik den Syvende, der skadede ham det gode embede til trods for, at han havde en meget dårlig eksamen og havde bumlet tiden bort, mens han læste. Han var en meget ivrig L'hombrespiller, og var tit til selskab på herregårdene i omegnen. En løverdag aften sad han på Odden og spillede, og så...
Præsten her i Lerup sagde ved en barnedåb: “Dersom I annammer Guds rige som et lille barn, så skulle I ingenlunde komme derind”. En mand, der borte det, sagde halvhøjt: “Det or dog for galt”. — Ved en begravelse, hvor det var dårligt vejr med snefog, kjørte præsten i slæde til kirkegården. Da liget var sunget i graven, og alting var færdigt, vilde han...
da.etk.JAT_06_0_00630
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2....
3