Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Vodder siges: Æ løs å mi læks, æ ko bæs, Gram: Æ løjs å mi læjs, æ ko bæjs, æ smør ær dyyr. ø.-Lindet: æ smør ær dywwr. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
De havde smidt kirkenøglen væk til Vodder kirke, og det blev opdaget løverdag aften. Nu var degnen så bieløs, og han kunde ikke bie til om morgenen, han vilde absolut have kirkedøren lukket op den samme aften. Så skulde der én gå ind ad et vindue og lukke op indefra. Da han så var kommen ind, råber degnen ind til ham: Er du ikke ræd, Martinus? Han...
Der gik mange bejjfolk omkring her nede i ældre tid, og de indfandt sig altid ved gilder i store flokke. Der var et bord, som kjæltringerne skulde sidde ved for sig selv. Nogle brødre, de kaldte Kristens drenge, kom tit, og de var derfor godt kjendte. Et sted i Vodder, de kom ind, der gjorde de sig næsvise og så vilde karlen i gården smide dem ud, men de...
Mens pastor Høhne var præst i Kirkeby, og pastor Koch var i Skjærbæk, levede en mand i Vodder, som kaldtes Morten Kylling. Han var egentlig et hittebarn, som var blevet opdraget af et par gamle folk, der ingen børn havde. Plejemoderen kjælede altid for ham og sagde: Min lille kylling. Derfor fik han navnet og beholdt det, så længe han levede. En gang...
I Vodder Sogn på Gånsager Mark har der været en Herregård, der hed Holbæk. Der er endnu noget Mark, som kaldes Holbæk Mark, og noget af det hører til den østre Del af Vodder Byes Mark, og noget til den vestre Del af Gånsager. Hver Gård i de to Byer har et Stykke Holbækgård, og disse Stykker var fri for Landgilde. Gården har vist ligget på den...
Til sydøst for Vodder ude på Honning Hede der går den gamle Klostervej, og den går over et Mosedrag, som de kalder Munkepyt. Her skal en Munk en Gang være bleven slået ihjel. Der er i Gånsager endnu nogle Gårde, som kaldes Klostergårde, og indtil for nogle få År siden har de svaret alle deres Skatter og Afgifter til Løgumkloster. Så var der kommen en...
Der var en Degn i Vodder, som hed Lauritsen, han var der fra 1770. Det var en ydmyg og frygtsom Mand, og Præsten, der hed Radoor*), benyttede sig af dette og søgte at fortrædige ham ved enhver Lejlighed, han lod ham altid forstå, at han var den underordnede, og derfor var Lauritsen altid meget bange for Præsten. En Dag var der Begravelse i Gånsager, og...
En Mand fra Birkelev kom forbi Vodder Kirke en Aften og hørte én synge der inde. Så går han derind og ser nu, at det er Degnen, der går der inde og øver sig på Sangen til Dagen efter. Det var netop min Moders Bedstefader, og han hed Niels Degn. Så giver Manden sig til at synge Salmerne over med ham der inde. Det var nu i den gamle enfoldige Tid, det...
Min Moder har fortalt om, hvordan det gik til en Gang, da Biskop Brorson var på Visitats i Vodder Kirke. Da Gudstjenesten havde Ende, så spurgte Biskoppen jo, om der var nogle i Menigheden, der havde noget at klage over. Da er der en gammel Kone fra Birkelev, der siger: »Der sker en stor Forargelse hver Søndag, for Præsten og Degnen de skjændes for...
Til Præstegården i Vodder hører en Eng, der hedder æ Hæm, og den er i sin Tid bleven overladt Præstegården, imod at Præsten forpligtede sig til at fodre Munkens Hest. Der kom nemlig til Tider en Munk fra Løgumkloster for at præke i Vodder Kirke. Men den sidste Munk, der prækede, blev forfulgt af Bønderne fra Gånsager, og de slog ham ihjel ved æ Munkpøt,...
Der er en Høj ovre i Gånsager, som kaldes Polakhøj, den ligger ude på Engen, men er nu næsten sløjfet. En Bedstefader til Lavst Råager grov i sin Tid ned i Højen og fandt en Sabel og nogle Småting, samt Rester af en Chako, og det kan jo bekræfte Sagnets Bigtighed. Altså mulig en af Bønderne har slået en Polak ihjel og begravet ham der. M. J. Skov,...
Svenskerne kom til Gånsager en Juleaften, og så flygtede Beboerne til Skoven. Der må altså i den Tid have været en større Skov i Nærheden. I Byen ligger ude på en Eng en lille Lynghøj, som kaldes Polakhøjen. Der mener man, at en Polak ligger begravet, og for en Del År siden fandt man i hver Fald en Del Menneskeben i Højen. M. J. Skov, Åbølling. Vodder...
Efter et gammelt Sagn kom der fremmede Tropper til Gånsager en Juleaften. Man mente det var Svenskere. De kom syd fra formodentlig med Hedevejen fra Arild. Byen eller Gårdene lå den Gang sydligere på Engen langs Bækken, og Beboerne flygtede ud af Husene og søgte ud til Elkjær skov. Bækken hed nemlig Elkjærbæk, og ude i Vest fra Byen var der en Skov....
Af de Skovstrækninger, der i gammel Tid udbredte sig her, står Lindetskov alene tilbage som den sidste Rest. Heden, der hører til Gånsager, Gasse, Honning o. s. v., er i de sidste 20, 30 År bleven stærkt bebygget. I Nærheden af Gånsager findes en Dal, der hedder Egedal, her siges Egebjælkerne i Vodder Kirke at være skovede. Vildmarken har forhen på mange...
Staved Skov ligger lige her vesten for. Den Jord skal en Gang have hørt til Vodder Sogn og ligger lige som helt inde i Vodder Marker, så når de skal kjøre til Kirke i Råager, hvor de jo hører til, så skal de helt op til Mejeriet for at komme til Vejen, der går ad Råager. Det går ikke en Gang ned til Bækken, der ellers gjør Sogneskjellet, og ligger altså...
Nord for Birkelev ligger Stavedskov. Grunden skal en Gang have hørt til den By, men da kjørte den adelige Frue på Vesterbæk i Karet over til Bønderne i Birkelev og lejede Jorden af dem på den Betingelse, at hun måtte tage én Sæd af Jorden. Så plantede hun Skoven, og på den Måde narrede hun Jorden fra Bønderne. Stavedskov hører endnu den Dag i Dag til...
Der har ligget en Mølle nede i Engen neden for Ulle-Molle Kro og altså vest for Vejen, som endnu går der forbi, og nord for Gården. Der findes endnu en rund Plet, der er så lav, at den kan tyde på at have været et Baghøl fra Møllen af. Mølleren der vilde ødelægge Brøns Mølle, der blev drevet ved samme Vand, og så holdt han Vandet op og dæmmede for det,...
Om Byen Gånsager mener man, at der i gammel Tid har været en høj Jordvold. Somme Steder, hvor Jordbunden var lav, var der dog nok et Gjærde i Stedet for. Inden for lå Husene, og Grunden kaldtes Gaden. Jordvolden tjente til Beskyttelse for Angreb af Ulve, og måske har de heller ikke til Jævn sagt turdet vove dem indenfor. Min Hjemmelsmand, der er 75 År,...
Gamle Folk kan endnu mindes, at der forefandtes Rester af det Dige, der i gammel Tid omgav Byen Birkelev. Ved hver Vej, der førte ud af Byen, var der et Led, der skulde lukkes op og i hver Gang, der kjørte en Vogn igjennem. Når Bønderne kjørte Hø og Korn hjem, stod der en Dreng ved Leddet for at lukke op og i. Skulde de vester ud, kom de gjennem...
Midt imellem Immervad Bro og Nedre-Hjersdal er der på Strandelhjørne Mark syd for Åen en gammel Borgplads, som kaldes Voldborg. Der er endnu nogen Mark der omkring, der kaldes Voldborg Hede. Pens. Lærer Vodder, Nedre Hjcrsdal. Bevtoft S., Haderslev Vester A.
