Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sognefoged 0. C. Jensen i Kragelund fortæller, at der en Morgen på hans Faders Mark fandtes en død Mand. Han var fra Klode Mølle og vistnok frossen ihjel om Natten, da det var ved Vintertid. De fleste Mennesker, der siden gik forbi dette Sted, lagde en Sten, og der blev på denne Måde lagt over ét Læs Sten der. Hans Fader kunde ikke lide dette og...
Imellem Anst og Gamst er en Bro, der kaldes Spang Bro. Her er et Menneske nedmanet i det venstre Hjulspor af en Præst, og det var vistnok August Richter, der døde 1712. Når jeg som Dreng skulde gå til Præstegården for min Fader efter Salmenumrene, han skulde synge om Søndagen i Kirken, skulde jeg netop over den Bro, men jeg gik aldrig i det venstre...
Det var Gregers Grå, som manede provst March. Han kjorte bort fra præstegården i Gjerding, og i gårdsleddet tog han det ene hjul af vognen og fik provsten til at gå og bære pa den. Derpå kjørte han til den hule Jam, vistnok ved Skjørping, og der manede han ham. På turen kunde Gregers og kusken hore provsten pjaske, hver gang de kom til en vandpvt på...
Der var en dødning begravet østen for Klemmensgård i Bratten. Den dødning var vistnok meget hengiven til drik, for hvert år de bryggede juleøl i Klemmensgård, gik der al tid fald på det, enten gik bunden af karret eller tappen af tønden, eller båndene sprang, og øllet spildtes, og det fik dødningen skyld for. Men den er gravet op, og siden den tid har de...
Der er nedmanet en Degnekone i en Mose, som ligger en halv Fjerdingvej sydvest for Horslunde Kirke, og som kaldes Degnekonemose. Det var vistnok af den kloge Præst, Schlegel, ovre fra Karleby, som manede alle Spøgelser her fra Egnen. Der blev drevet en Pæl ned over hende, men den er nu forsvunden. Den stod der for nogle År siden, og jeg har set den mange...
Vi havde en Lærer her i Gjørding, der hed Jørgensen og var en rigtig dygtig Lærer og kom her fra til Ribe og blev Kirkesanger eller Organist. Der var han en hel Hoben År, vistnok 40, og som han så en Dag skrev et Brev til hans Broder om nogle Pengesager og sad ved sit Skatol og skrev ved Skrivepulten der, fik han det kun halv færdig og blev syg, kom til...
Min Bedstemoder tjente i sin Ungdom som Landhusholdningselev på Herregården Urup på Horsensegnen. Det var omkring 1820. Gården bestyredes dengang af Forpagter LangballeEn Gang kom Madam Langballes Moder i Besøg. Da man skulde til Ro, fik hun anvist Gjæsteværelset ved Riddersalen, men nægtede, vistnok uden at give nogen Grund, at sove der. Min Bedstemoder...
Der var en Forpagter på Nislevgård, han hed Øhler, og han ligger begravet i Otterup Kirke midt på Gangen under en mørk Sten. Han var hård med Hoveri, og Folk kunde ikke lide ham, så han turde ikke gå ene ud om Aftenen. En Gang var han på Ørridslevgård, og skulde så hjem om Aftenen. Men da han kom til Hjorslev Smedje, og det var blevet silde, så gik han...
En Gang døde en Herremand på Trøjborg Slot, og så blev der sådan Uro på Slottet. Hver Nat fra Klokken tolv af og så et Par Timer var der sådan Uro, så ingen kunde være der. Men ingen Mennesker turde vove at undersøge den Sag, for de var jo bange. Nu var der en gammel Røgter, som havde været der i mange År, og han tænkte en hel Del over dether. Mon det...
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
