Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Der differerer i måden at holde børn over dåben på. Somme steder vendes ansigterne op, på andre nakken. Der fortælles om en præst i Kbh. som sagde til den, som bar barnet: Vender om! Siden, da han satte huen galt på barnet, sagde hun: Vender om! som var kontra. Ti på somme steder sætter præsten huen på barnet, på andre den ene kvinde. j. Bircherod.
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
Til fastelavn løb vi drenge omkring og sang for at få et par skilling, og så var vi jo pyntede. Yar der forsttjeneste om søndagen, slog vi katten af tønden om eftermiddagen, ellers ventede vi med det til om mandagen. Om påsken løb vi om og sang maj visen og samlede penge til pintsegildet. Ved vort påskegilde, som blot skolebørnene holdt, kom der både...
At gå sommer i by foregår St.-Hansdag. hvorimod at ride sommer i by foregår om pintsen. Deltagerne i første leg er den konfirmerede ungdom til 20 års alderen. Fra en by samles de søndagen før med musikanter i spidsen og drager nu tidlig om morgenen af sted, går hele sognet rundt og synger en vise for hver mands dør, hvorfor de bliver beværtede og får...
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk...
Pigerne synger følgende salmer efter deres forskjellige aldere: 17 år: "Fra Himmelen højt komme vi nu her." 19 - "Af højheden oprunden er." 21 - "Min tid og stund er nu for hånd." 23 - "Hjærtelig mig nu længes." 25 - "Herre, hvor længe glemmer du mig." 27 - "Vreden din afvend." 29 - "Bort, venlen, af mit sind og øje." 31 - "Fra verden haver jeg vendt min...
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
En mand fra Árhus-egnen, der kom til Vendsyssel, fortalte mig følgende: "Hjemme siger vi for skjæmt, at Vendelboerne hilser den fremmede, der træder ind i hans stue, med et "velkommen og vær så god at gå hen til støtten". Det er en pæl, der er nedrammet midt i gulvet, og til den går alle husets folk og skubber sig mod, for de er fulde af fnat og utøj, og...
I ældre tider havde småfolk pottekakkelovne. De kaldtes pottekakler og var opsatte af kakkelpotter. Fattige folk kunde ikke evne at anskaffe sig ret mange potter eller vedligeholde dem, da der tit gik én i stykker, ja, de hjalp sig endog undertiden blot med fire, medens så siderne og ovret var murede op af teglsten og ler. Hvis disse teglsten var...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
I forrige tider stjal de på kraft i skoven. De havde reb, de slog op om ronerne, og så spændte de bæster for rebet og rykte dem sådan ned. Dernæst red de ud og havde en øgpude liggende på hesten, og så lagde de en kjøvle oven på puden og red sådan hjem med det. Når de på den måde fik et læs træ samlet sammen, kjørte de til Århus med det og solgte det og...
Herremanden på Agerkrog han hed Skade, og han forlangte af præsten i Tirstrup, at han skulde bede for ham på prækestolen ligesom for de kongelige. Så gjorde han også det, men fik det vendt sådan lidt galt: "Så vil jeg bede for hele den skadelige familie". Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
På Nørhol m var der en herremand ved navn Teilmann. Han var en nar efter kvindfolk og et skarn mod bønderne. Gift var han ikke, men han hjalp sig med andre folks koner og døtre. På én og samme tid kunde nogle se ham ude i hovmarken, og andre hjemme i gården. Da han døde, var de bange, han skulde gá igjen, derfor vendte de ham i kisten med ansigtet vendt...
Jeg havde en Gang fået så ondt i min Lænd og gik ved en Stok og kunde ingen Ting bestille. En kan jo nok tænke, jeg var ved Doktoren flere Gange, men det hjalp ikke. En Dag jeg stod uden for Gården, da kommer der en gammel Kone, Maren Bulbjerg, fra Ajke her i Sognet hen til mig og siger: »Det er da grov, så dårlig De er gående.« »Ja.« »Det kunde...
Jens Tærsker i Tjæreborg kunde kurere for Sener, der var knyttede og stille Blod og sådan. En Mand fra Bramminge kom rejsende lien til ham, hans Kone havde fået en Tand trukken ud, og så havde dot blødt hele Natten, og de tykte da, det blev for galt. Konens Fader fik så Manden til at tage af Sted. Den kloge Mand sagde: »Ja, det er godt, vend du kuns om...
Hvis der er vilde Fjer i en Hovedpude, da må en Døende ligge og drage hårdt, inden han døer, men det hjælper, når der vendes en Mønnetørv oppe på Huset oven over det Sted, hvor han ligger. Optegnet af Peder Møllersvends Datter efter hans Fortælling.
