Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når kristentojet kommer til at røre ved alteret eller barnet ved messeklæderne, kommer de til at slide meget tøj. Verst. Mette Marie Hausdatter.
Min bedstemoder hun var fra True, men vi boede i Års/"'. Så kom der så tit nogle gamle koner til min moder, og så sad de og kartede og fortalte historier for os. Når det var ondt vejr om vinteren, blev de der tit to, tre dage, og så fik de en gammel dyne at lægge over dem om natten. Min moder kunde også en hel del, og når de så allesammen fik mundene på...
Man skal altid, når man begynder at skjære af et brod, begynde ved den spidse ende. Her om hedder det ellers: Skjærer man bul på det højest', skal man dø, når man vil nøjest (o: nødigst). K. Timmerm.
Remse om mændene i Gjerlev. Lavst Broløs han * haste betændt, Jens Frandsen han æ rask å gesvindt, Anders Lærke han hå så stakket nå fenger, Kræn Smæj han wårer it længer, Pe Venter æ en deppeteret mand, Jakkob han sætte niesen i land, Kræn Pæjeses Jænns han æ lang å smal. Smæjen han æ flywwgal, Søren Jonsen han æ bodde tyk å drøw, Jæns Baj han æ bodde...
Til 6. Havebrug og arter. Der vokser en bbunst på marken, som hedder blåhat. Den sidder på en hnj stilk, og når man drejer denne om, så længe man kan. sa snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling, og da Bynger man: Volle, Volle, vend dig om og se en fugl. der flyver, F. L Or., S. Høgsbro.
Når en ko kommer over et sted på en eng, hvor kalven af et våd er blevet vendt, så kan den ikke fode kalven. Der var en kone her omme ved siden af, hun kom ud til vor degn, der var nede sonden for vor kålgård at fiske karudser i dammen der med sit garn, og sagde til ham, om han vilde forføje sig derfra for hendes koers skyld, hun vandede jo bendes koer...
Vil nogen have gode fæhunde, som ikke af udyr skal blive borttaget, da skal hvalpen sættes under en kohberkjedel. som er vendt, der fodes og have sit navn. siden bliver han fri for udyr. .1. 15.
Te Allehelgen mo I vendt mæ, te Motens daw kommer a vest, kommer a ek før, så kommer a te ywlawten å lægger mæ for Uld æ døør, siger vinteren. Karoline Brummer.
Kommer æ int om Guds hællen daw, så kommer æ om Karens daw, væn æ å skal kom kry vend ve en staw. Om vinteren. Filer: Guds hællen dav, må do mæ vendt, men kommer æ int Guds hællen daw o. s. v. A. L.
Kjørnis knuud hålder hær und mæ et pa hviid stuud. fååst vend komme hær end. P. Birkelund.
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Man tager en blåhat på marken, og drejer stiikon om, så længe man kan, så snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling. Da synger man: Wolle, Wolle, vend dig om og se en fovl, der flyver. S. Høgsbro, F. L. Gr.
Jvoidntp mark var forst ene skov. Så blev der bygget et bus som til en skovfoged, og det er underlig, som det kan vendes om, for nu er det blevet til en herregård. S.-Kongerslev.
De ræner à blæser, à æ vend gjø wàs kald. Gu nåæ dænd arme høvr, dæ lejrer ve en tàld, han folier te hans barm, hans mjælma æ arm, han sier te æ sorøl, hans maww æ huel, han sier to æ máån, han æ færre á daæn, han folier i hans lomra, han har alder en kromni. Æ aggcr æ lanng, æ træsko æ tånng, æ mæltier æ fo, å di æ smo, dæfuer nio wi stakkels høwrer sa...
I Koldt kirke var en skjøn dag salmerne blevet skrevne fejl, sådan at den sidste, der skulde synges, var bleven den første, og kirkesangeren begynder da med at istemme den salme: Så vil vi nu sige hverandre farvel. Da den var til ende, siger præsten til ham: Hvad var det dog for noget af Dem, at De sang den sidste salme forst? De må da kunne forstå,...
To fra Bejstrup havde været i Ålborg og skulde nu krydse op. Da de er i Haverslev brænding, hvor fjorden er godt en halv mil bred. der vasker hun godt. Anders Kjærkensgård sidder foran, hvor det vasker mest, og Niels Simonsen sidder agterude. Anders havde den slemme vane at sidde og falde i søvn, men da han nu skulde holde ud i fokken, når skibet skulde...
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: Men gravskriften, hvad bliver det til med den? Ja, det er sandt, jeg...
En af de første dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dør, og han sagde: Kom ind! Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: God dag her inde, a vilde...
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra æ Kløww1). Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
Der kom en gang tyve til Gammelgård om natten. Konen kom bag efter om til os og klagede: A, Gud nåde" mig vel, mine gode ronvædderlåre! De bandt vor hund med ord, og de fik det også gjort ved vor mand, å, Gud nåde mig vel for mine gode ronvædderlåre! Mere kunde hun ikke få sagt. Tyvene havde jo taget fårelårene fra hende. De samme tyve var også omme...
