Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
191 datasets found
Danish Keywords: vende
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
da.etk.JAT_06_0_01306
Pastor Karstensen i Tryggelev havde kun få tilhørere i annekskirken, og det var han glad ved. En søndag var der kun mødt én, men det syntes ban da var vel lidt. Han sagde så til karlen, at han skulde gå hen og spænde for. Karlen gik og spændte også for vognen, men i det samme kom der nok én. Xu kom karlen og vilde sige kam, at ban var færdig. Da råber...
To mænd fra Dagbjærg kjørte ad Horsens til med kalk. Den ene af dem havde ord for gjærne at ville bede i folks korn, når kan kunde se sit snit. Den anden, der lever endnu og kaldes gamle Jens Nygård, er en stor skjælm, og da de så kom i nærbeden af Silkeborg og kom forbi nogle boghvededynger, sagde han: “De wa hælles råer, om vi hadd nøj a de te wå...
da.etk.JAT_06_0_01184
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
da.etk.JAT_06_0_00787
En karl tjente hos en udflytter her og havde sig en kjæreste, som han skulde ud at besøge en aften. Manden, han tjente hos, havde to sønner, sådan et par store drenge, og de havde jo fået at vide, at karlen skulde ud på den tur, hvorfor de spekulerede ud, at de vilde kyse ham, da de vidste, at han var meget overtroisk. Så snart som karlen var gået, så...
da.etk.JAT_06_0_00258
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: “Gid Fanden havde dig”. Da kogte det op i den gamle, og han siger: “Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for...
da.etk.JAT_06_0_00235
En heksemester, der kaldtes Ørtoften og var nede fra Vendsyssel, kom til Vrå mølle og bildte mølleren ind, te hans nabo havde forgjort hans kreaturer. Så skulde de fylde deres grubekjedel med vand og fyre under den, og ligesom vandet så tæredes hen, skulde nabomanden også tæres hen. De gik og så efter Hans, men der blev ikke noget ved det med ham. Et...
da.etk.JAT_06_0_00217
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
En gammel mand i Strellev var så vanskelig med maden, for enten var den for varm eller for kold. En dag sagde han til konen: “Nu er det for varmt igjen, du skal minnede om til Ane Jørgens med det”. Han mente jo, hun skulde gjore et vend om til naboens med maden, så blev den nok afkjølet. “A du er da også så aparte med det”, sagde hun, “en kan aldrig...
da.etk.JAT_06_0_00047
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. “Goda>r. skræjer”,...
da.etk.JAT_05_0_00373
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. “Sig kuns frem, barn”, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
da.etk.JAT_05_0_00321
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
da.etk.JAT_05_0_00247
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
da.etk.JAT_05_0_00149
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
Forhen liar de haft pintseboder. og der er mange steder i vor udmark, der bærer kjendelige spor af det endnu. Til sådan højtid gik de unge i forvejen om og tiggede smør, ost, æg og kyllinger, og hvad de kunde få fat i. Forinden samlingen gik for sig, aftalte de jo, hvor mange der skulde med, og så hk de en kok med dem, der kunde lave dem macten. Så havde...
da.etk.JAT_04_0_00055
Folkene kom hjem fra marken og skulde have melgrød til deres nætter. Så siger en hostkone meget vredt: >Der er knotter i grøden, tøs, har du lavet dem?” Madammen stod i stuen ved dem. Så svarer tøsen sagte, hun stod lige ved siden af: “li, ti stille, dem har madammen selv lavet”. Straks vender hun om: “Ak, det er såmænd da nogle dejlige grød, de...
da.etk.JAT_03_0_01734
Når en krage sidder uden for huset med hovedet vendt imod det og skriger, spår det lig. Marie Johansen.
da.etk.JAT_03_0_01646
Skyder en muldvarp ind ad i et udhus, så skyder ban et menneske ind (o: der bliver ét mere), men skyder han ud ad, skyder han én ud (o: én doer eller flytter).
da.etk.JAT_03_0_01144
35